Havenyt uge 43, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Efterårshaven er lige nu flot med træer og buske i efterårsfarver, men samtidig er det også lidt vemodigt at se planterne sige farvel og tak for denne sæson. Men så meget mere grund er der til at nyde de dejlige dage, hvor vi kan være ude i haven og få plantet, luget og ryddet lidt op inden vinter.

Virburnum carlesii – duftsnebolle

Havens buske kan overraske med uventede efterårsfarver. Denne duftsnebolle har normalt vintergrønne blade en del af vinteren, men i år er den i en farvepragt som aldrig før. Måske på grund af de mange frugter, den har sat, måske eftervirkning af totalt bladfald sidste vinter. Men malerisk er det i hvert fald. Og midt i farvepragten sidder den de grå knopper med foråret blomsterpragt. Foto: Karna Maj

Denne uge ser ud til efter tirsdag at blive frostfri og med dagtemperaturer på 10–12° varme og nogle dage endda med lidt sol. Blæst og regn må vi tage med – det er jo trods alt snart november. Det er i solskin og modlys, at efterårsfarverne lyser mest op. Nyd de flotte efterårsfarver, de mange bær på træer og buske, og de farvestrålende efterårsstauder, som stadig lyser op. Måske er der endda stadig liv og farver i nogle af de mere hårdføre sommerblomster. Og er man heldig, er der stadig enkelte efterårshindbær – de lever op til deres navn.

Efterårshindbær

Hvis nattefrosten ikke har været alt for hård, så er der stadig efterårshindbær, og de modner endnu. I butikkerne koster 125 g i øjeblikket 20 kr – det er kun en god håndfuld. Foto: Karna Maj

I køkkenhaven er der her i oktober masser af vintergrønsager at hente, og i kasserne ligger både de spiseklare pærer og æbler og vinteræbler til senere brug. Man skal bare lige huske at hente både grønsager og frugt ind i tide – det bliver tidligt mørkt nu. Og fra søndag bliver det endnu tidligere mørkt, når sommertiden slutter. Det giver færre timer til at gå i haven, med mindre man er meget morgenfrisk.

Efterårsbær og efterårsløv

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne: Røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel – for nu bare at nævne nogle af de mere almindelige og iøjefaldende. Af de mere ualmindelige kan nævnes Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, Sølvvin med de turkis og rødviolette frugter, og glasbær med de skinnende små violette bær.

Bladene gløder i solen – ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade og på alle de prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ. Efterhånden er der plantet så mange arter og sorter med glødende efterårsfarver i byerne, at man bliver næsten skuffet over at gå en tur i skovens mere afdæmpede efterårsfarver.

Har man ingen bær eller flotte blade i haven, kan man overveje at plante nogle af de flotte træer og buske til at lyse op i efterårshaven eller nogle, der giver føde for fuglene.

Nye træer, buske og hække skal planlægges

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med dette til bladene er faldet af.

Hvis man skal plante ny hæk i haven, er det en god ide at vælge sin hæk med omhu. Man bør overveje, hvilke gode arter, der kan komme i betragtning. Om det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, om den skal være løvfældende eller stedsegrøn. Man kan også overveje arternes værdi for fugle og insekter, dvs. blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om det giver gode redemuligheder for havens fugle.

Glasbær

Glasbær er helt uimodståelige i oktober med gule blade og lilla bær og i november med lilla bær på bladløse grene. Men de hører ikke til de spiselige bær. Foto: Karna Maj

Plantning af hække

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker. Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de faktisk lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.

Hvis man skal plante ny hæk, kan man vælge en billig løsning med små/unge planter til en lav etableringspris, større/ældre planter, eller færdighæk til en høj pris. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få lukket for indsyn i haven hurtigt.

Hækplanter findes i flere højder, men prisen afhænger altid af højde og kvalitet. Der fås både barrodede og pottede hækplanter. Der er et mærkningssystem som angiver formeringsmetode, alder og højde. Højden angives i cm og typisk i disse intervaller: 20–40, 40–60, 60–80 og 80–100 cm. Planternes alder angives med tal, adskilt af skråstreger. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet, og det sidste hvor mange år som udplantet. Der kan f.eks. stå 0/½/50–80 – planten er således ikke sået, men har stået som priklet i et år, udplantet i to år og er nu mellem 50 og 80 cm høj. Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante. Færdighæk er formet som hæk og har været klippet på siderne i et par år og sælges i højder på 1,5 eller 1,8 m. Antal planter pr. m er helt afhængig af art.

Nyplantning af træer og buske

Løvfældende træer og buske i potter kan plantes nu, men rodsystemet er lille, så planten kan komme til at mangle vand frem til løvfald, selv om man vander plantehullet godt, og selv om man synes, at der regner rigeligt. Hold øje med fugtigheden helt inde i potteklumpen.

De løvfældende træer og buske, der skal flyttes, eller som købes som barrodede, skal ikke plantes før omkring eller lige efter løvfald, så de ikke skal bruge vand til fordampning fra bladene. Men det er en god ide at forberede jorden til nye træer og buske nu, da jorden er lettere at bearbejde nu end sidst i oktober og først i november.

Hvis man går med planer om at flytte større træer og buske på over et par meters højde, så skal man ud i helt andre overvejelser, da man så er nødt til at flytte planten med rodklump. Læs mere herom i artiklerne Flytning af større træer og Flytning af store træer.

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god ide at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret. Man kan også skele til, om blomsterne indeholder megen nektar og honning til glæde for insekterne.

Ny Grøn Viden: Dekorative træer og buske med spiselige frugter

Her i efteråret er der kommet en ny publikation i serien Grøn Viden Havebrug. Denne gang er temaet: Dekorative træer og buske med spiselige frugter, og man kan hente god inspiration ved at læse den, inden man vælger nye planter til haven. Forfatterne er: Anne Marie Lind, Maren Korsgaard, Aksel H. Sørensen, Jann Poulsen, Torben Bo Toldam-Andersen, Kurt Boe Kjærgaard, Hanne Lindhard Pedersen.

Den handler ikke om de almindeligt dyrkede bær og frugter i nyttehaven, men om de træer og buske, som oftest plantes for deres prydværdi i form af blomstring og flotte bær og høstfarver. Mange har i tilgift spiselige bær, som kan spises friske eller bruges til at sylte. Mange af disse træer og buske kræver lidt god plads og passer godt ved institutioner og i parker, men kan også bruges i private haver.

Folderen indeholder et meget informativt skema, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik. Desuden er der billeder og beskrivelser af de mange buske og træer. Der er selvfølgelig kendte planter som figen, mirabelle, hasselnød og valnød, men også buske og træer som mange måske slet ikke kender, eller i hvert fald ikke ved, at frugterne er spiselige: Mahonia, kirsebærkornel, surbær, japankvæde, mispel, kræge, rosenbrombær, røn og mange flere.

Her kan du downloade folderen helt gratis: Grøn Viden Havebrug, nr. 179, 2010, eller bestille den for 25 kr.

Pas på ikke at få dræbersnegle ind i haven

Der findes stadig en del haver i Danmark, som ikke har dræbersnegle endnu. Er du så heldig, så husk at sikre dig, at du ikke hjemfører små dræbersnegle eller snegleæg, hvis du tager planter med fra andre haver. Og for den sags skyld også planteskoler – her er der få, som tør kalde sig sneglefri. Du bør efterse rødderne meget omhyggeligt, og hvis du finder snegleæg eller helt små snegle, kan du skylle rødderne helt fri for jord, inden du tager planten med fra haven. Planter har selvfølgelig ikke godt af den behandling, men vil som regel overleve, og det er bedre end at få dræbersnegle ind i have og lokalområde. Du har også et ansvar overfor dine naboer i den henseende.

Hvidløg skal i jorden

Hvis man endnu ikke har sat hvidløg, så er det ved at være på tide, hvis de skal nå at danne rod, inden vinteren sætter ind. Det er nu så sent, at de ikke burde kunne nå at sætte top inden vinter, men bliver november og december lune, så kan det ske. Det er bedst, at de først kommer op med grønne blade i det tidlige forår, men de går ikke til i løbet af vinteren, selv om de når at komme op her sidst på året.

Det er en god ide at være kritisk, når man vælger hvidløgsfed til at sætte. Løgene skal være sygdomsfri og pæne, og man skal kun bruge fejlfri fed og undgå meget store fed, hvor der er mistanke om, at der indeni skallen er flere fed. Disse »dobbeltfed« er det bedre at bruge i mad.

Rød Estisk slangehvidløg

Udvalgte hvidløgsfed til sætning – her sorten Estisk Rød Slangehvidløg, som i øjeblikket er den sort, som dyrkes til de største hvidløg og hvidløgsfed i Danmark. Foto: Karna Maj

Tjek æblekasserne for rådne æbler og musebesøg

Der er ikke for mange æbler i år, viser en afstemning her på Havenyt.dk i denne uge. Det foreløbig tal mandag er 57, som kun har en lille, meget lille eller ingen æblehøst. Kun 3% har en meget stor høst. Der er derfor alt mulig grund til at tage vare på de æbler, man har liggende i kasser til senere brug.

Der har i år været mange æbler angrebet af gul monilia, og det fortsætter i kasserne. Da de rådne smitter andre æbler, de rører ved, gælder det om at få dem fjernet hurtigst muligt. De rådne æbler udskiller desuden et meget højt niveau af ethylen, som fremmer modningen af frugter og grønsager. Og det er ikke ønskeligt i et frugtlager, hvor æblerne gerne skal holde sig friske længst muligt.

Mus er et andet problem i æblekasser. Det gælder om at få sat æblekasserne op på noget, som musene ikke kan komme op af. Et godt råd er at sætte dem på et bord med en »dug« af plast hængende løst ud over bordkanten hele vejen rund. Den løsthængende kant skulle musene ikke kunne forcere.

Status over køkkenhaven

Drivhusets agurk- og tomatplanter er ødelagt af frost eller ved at visne. Måske hænger der stadig lidt små cherrytomater, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange og rød. I køkkenhaven er er snart kun vintergrønsagerne tilbage. Vi er langsomt ved at afslutte sæsonen, der mangler reelt kun at høste eler dække afgrøderne godt mod frost. Heldigvis kan der endnu være en hel del uger tilbage, inden vinteren sætter ind for alvor.

Men inden vi erklærer os færdige med året køkkenhavedyrkning, skal vi lige en tur rundt og skrive ned, hvor de forskellige ting har været dyrket, hvordan dyrkningen gik, om vi kunne lide de grønsagssorter, vi har dyrket, om vi fik dem spist, eller de står urørte. Det er også en god ide at lave en vurdering af, om det antal m række, vi har dyrket af de forskellige salgs grønsager var for lidt, passende eller for meget. Vintergrønsagerne må vi selvfølgelig vente med at vurdere, men for sommergrønsagernes vedkommende, er vi allerede ved at glemme det.

Alle disse oplysninger er særdeles vigtige at have i vinter eller til forår, når køkkenhaven 2011 skal planlægges. Vi kan ikke huske det om nogle måneder, så skriv det ned nu.

Squashplante

Hvor mange squash fik vi brugt, hvor mange blev for store og røg på komposten? Skal der plantes en eller to næste år? Foto: Karna Maj

Status over sommerblomster

Der er efterhånden ikke ret mange blomster tilbage i haven, men så meget mere nyder man de sidste glimt af sommerblomsternes farverige verden. Også her er det en god ide lige at stoppe op og overveje sommeren, der gik. Hvilke sommerblomster var gode i år, og hvilke skal skrives på listen til at komme med i haven til næste år. Man har sikkert også i andre haver set sommerblomster, måske med en speciel blomster- eller bladfarve, som man gerne vil have næste år. Det er nu, man skal huske at spørge, hvad det var for en sort. Om nogle måneder er det allerede gået i glemmebogen hos mange haveejere. Det er godt at gøre sine notater, så de kan findes frem, inden der skal bestilles frø.

Det er ved at være sidste chance for at høste egne frø af sommerblomsterne – det skal gøres på en god tør dag. Husk at det kun er frøægte sorter, der giver samme flotte planter, og kan de have krydset med andre af samme art, så er man ikke sikker på blomsterfarve og udseende. Det samme gælder F1 sorter – her er det bedre at købe nyt frø næste år.

Ny bog: Insekter i Danmark

Insekter i Danmark er en rigtig felthåndbog til de, som gerne vil finde ud af, hvad det er for insekter, de ser i haven eller ude i naturen. Bogen indeholder meget fine tegninger af mere end 1200 arter af insekter og andre leddyr. Den er systematisk og brugervenlig med alle arter vist i systematisk rækkefølge. Det er en billednøgle, og teksten om de enkelte insekter er kun på nogle få linjer. Hvis man vil vide mere om det enkelte insekt, må man søge oplysninger i andre bøger eller på nettet, og det er jo noget lettere, når man først har det rigtige artsnavn at søge på.

Forfatterne er Ole Jørgensen og Morten D.D. Hansen og tegningerne er udført af Jakob Sunesen, Birgitte Rubæ og Bente Vita Pedersen. Forarbejdet er dog lavet af nu afdøde Lars Trolle. Bogen er udgivet på Gyldendal.

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 43, 2010

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider