Havenyt uge 32, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

August måned er høstmåned – ikke kun på marken, men også i køkkenhaven, og har man en bugnede køkkenhave lige nu, så kan det mærkes i husholdningsbudgettet, når man kan hente de fleste grønsager i haven. Og hvis der er overflod, kan der syltes, fryses og tørres af overfloden til senere brug.

Den nyttige del af haven bugner lige nu af høstklare afgrøder. I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og de første modne pebre og chili. Ude i køkkenhaven er der nu masser af bønner, sylteagurker, sommerkål, gulerødder, squash, tomater, salat og forårsløg. De første blåbær, remonterende jordbær og efterårshindbær og opalblommer er allerede modne. Generelt har bær og frugt de senere år været modne 1–2 uger førend det »normale« tidspunkt for de enkelte sorter. I år er æblerne også en god uge tidligere på grund af lunt vejr først på sommeren og masser af regn i juli. Bl.a. Guldborg er allerede nu modeni de luneste dele af landet.

Modne blåbær

Blåbær er sunde og smager fantastisk, og så giver det blåbær over en lang periode, men kun hvis de dækkes med net, så fuglene ikke kan deltage. Foto: Karna Maj

Men det er ikke kun grønsagerne, som er vokset godt til, også ukrudtet er kommet godt i gang med de mange spredte regnbyger og fugtige vejrlig i den senere tid. Det er nu, man skal i gang med hakkejernet, hvis ikke efterårshaven skal være en ukrudtshave. Der er titusinder af små grønne kimplanter fordelt ud over haven, og i en lun og fugtig august måned vil de vokse både eksplosivt og frodigt.

Forsømte feriehaver

Ferien er ved at slutte for rigtig mange haveejere, og har man været væk hjemmefra i flere uger, så kan haven godt se lidt uoverskuelig ud med ukrudt, højt græs og bærbuske, som ikke er blevet plukket til tiden.

Men selv i en forsømt feriehave er der masser af fine blomster og dejlige grønsager. Man skal bare lige overvinde choket, og komme i gang med at plukke bær og blommer, og få gang i hakkejernet.

Heldigvis vokser ukrudtet ikke så hæmningsløst som før sankthans. Men det sætter frø på den her årstid, og frø skal helst ikke med i kompostbunken, med mindre man er sikker på at man kan få den op på en temperatur på 60° C i en lille uges tid, så varmen kan gøre det af med frøenes spireevne. Har man plads, kan man lave en bunke speciel til ukrudt med frø – den skal selvfølgelig ikke spredes ud i haven. Ellers må frøstandene hives af og i en sæk til aflevering på kommunens genbrugsplads, hvor der komposteres ved høj temperatur.

Solsikke

Solsikker bliver man i godt humør af, og de vil altid være højere end ukrudtet – selv efter en måneds ferie uden lugning. I hvert fald hvis man holder sig til de høje sorter. Foto: Karna Maj

Man kan stadig nå at så nye rækker med bladgrønt

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så, så det er en god ide at få sået evt. ledige arealer til nu.

Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset – og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Spinat kan sås den næste måneds tid. Prøv også at så et par rækker dild til efterårsbrug – et evt. overskud kan fryses ned til vinterbrug.

Der er også en række afgrøder, man kan så til høst i småbladsstadiet, bl.a. orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola til efterårshøst og vårsalat og vinterportulak til høst næste forår. Spinat til overvintring sås først sidst i august til først i september.

Prøv også at så en række radiser – der er i hvert fald fugtighed nok lige nu til at dyrke flotte radiser, og de danske sommerbyger ser ud til at fortsætte. Det er med at vende det til noget positivt.

Majskolber skal vindbestøves for at blive flotte

Majs kan godt lide varme somre, og først på sommeren var vejret fint, og den megen regn i juli har givet store planter. Nu er de første majs ved at være modne. Om de er velformede og helt fyldte med majskorn afhænger af, om de er blevet bestøvet tilfredsstillende.

Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst, at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Moden og velformet majskolbe

Næsten perfekt majskolbe, hvor de fleste hunblomster er blevet bestøvet. Foto: Karna Maj

Der er flere meldinger i forum her på Havenyt.dk om majsplanter, som er rødlige på stængel og dækblade på kolber – også sorter, som normalt er grønne. Følg debatten i forum på Røde majsplanter – hvorfor?. Det ser ud til, at det er den våde sommer, som har forårsaget fosformangel i planterne, selv om jorden er gødet efter forskrifterne.

Spiseklare majskolber

De første kolber er ved at være store nok til at spise, hvis man har udplantet forkultiverede tidlige sorter. Det kan være vanskeligt uden på dækbladene af majskolben at bestemme, om majskolben er spiseklar. Trådene, der hænger ovenud, skal være visne. Sålænge majskolben føles spids, er de yderste kerner endnu ikke helt udviklede. For de fleste sorters vedkommende skal koblen være let afrundet foroven. Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. Hvis kolben ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen – sæt evt. en elastik om.

Spisekvaliteten på majs afprøver man med neglprøven, hvor man presser en fingernegl ind i en af kolbens kerner. Der skal være hvidlig mælkesaft i kernen. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden og smager ikke helt så godt. Høster man for tidligt, er kernerne små og smager ikke af så meget. Majskolber skal høstes, lige inden de skal i gryden. Så snart de plukkes, begynder en omdannelse af sukker til stivelse, og de smager mindre sødt og dejligt.

Masser af bønner af alle slags

Når man har levet af frosne bønner i trekvart år, har man helt glemt, hvor godt friske bønner smager. Især er de uovertrufne, når man er påpasselige og lige får dem taget fra kogningen, når der stadig er lidt bid i bønnen. Men det er vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme. Det gælder for alle bønner af Phaseolus-familien, hvortil de almindelige havebønner hører.

Hvis man har sået sorter med forskellig udvendig farve, så er der lige nu en hel farvesymfoni at hente med grønne, gule, lilla og grønne bælge med rødlige striber. Har man ydermere sået både de flade og brede snitbønner, de små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg, som selv specialbutikker ikke kan tilbyde.

Grønne bønner klar til høst

Bønner er en fantastisk afgrøde – selv i en lille køkkenhave får man et stort udbytte på et lille areal. Foto: Karna Maj

Samtidig kan man jo så glæde sig over, at bønner høstet i egen have er både friskere og billigere. Faktisk koster 500 g bønner ca. 20 kroner. Og bare et par meter bønner giver mange portioner bønner fordelt over flere uger. Bønner er en afgrøde, som betaler godt tilbage for en minimal arbejdsindsats. Hvis de altså spirer og lykkes – og netop det har været svært i år for de tidligst såede.

Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner. Vil man selv høste frø af bønner, er det derfor bedst at udvælge et par planter til frøhøst.

Det er også en god ide at lade nogle planter af valske bønner stå og udvikle modne frø, da disse frø er ret dyre i indkøb.

De gamle hindbærskud skal fjernes

Vi har i år fået mange og gode hindbær. De sidste hindbær er spist, og det er tid til at fjerne alle de gamle skud af sommerhindbær, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.

De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.

Hindbær skal kun gødes ganske lidt, og da hindbær er en skovplante, er det bedst at bruge kompost, og 2–3 l pr. m² pr. år er tilstrækkeligt.

Dejlige søde blommer – med og uden orm

Det er blommetid, bl.a. den dejlige søde spiseblomme ‘Opal’ er tidligt moden i år. Blommer er dejlige søde og lige til at spise sig en mavepine til i. Men de først modnende blommer er næsten altid med en ekstra krydring: den yndigste lille lyserøde larve. De falder som regel hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår, hvor det voksne insekt, blommebladhvepsen, kommer frem og lægger 20–25 æg. Hver larve kan nå at ødelægge 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god ide at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme, eller skaf dem helt væk fra haven.

Hvis man har haft mange larver i blommerne i år, kan man overveje næste forår, når blomstringen begynder, at hænge en ferromonfælde op, som tiltrækker og uskadeliggør viklerhannerne, inden de parrer sig med hunnerne. Det reducerer antallet af larver betragteligt.

Opal blommer er modne i august

Lige til en mavepine – masser af lækre Opalblommer. Foto: Karna Maj

Når man plukker dejlige modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal plukkes af hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Hvis man ikke kan overkomme at spise alle blommerne, kan de fryses, syltes eller tørres.

Frugter med gul monilia skal fjernes hurtigt

Gul monilia er tidlig på færde i år på grund af det fugtige vejr med høj luftfugtighed. Selv helt grønne æbler på træerne kan man se blive angrebet. Gå en haverunde med jævne mellemrum og kig op efter angrebne frugter. Der er angrebne frugter både i æble-, pære- og blommetræer. Fjern de angrebne og evt. nabofrugter, som de har siddet fast op imod. De er smittet og kan lige så godt fjernes med det samme.

Høst urter til te

Har du masser af mynte i haven, og mere end du kan overkomme at bruge, så er det en god ide at tørre noget af det til at bruge til te i vinterhalvåret. Det kan hænges op til tørre et luftigt sted i skygge, men hvor effektiv tørringen er, afhænger af vejret. Lige nu står sommervejret på ustadigt vejr og med regn og byger nogle dage. Ikke det bedste vejr til udendørs tørring af urter.

Den bedste metode er at bruge et tørreapperat, da urter skal tørres ved en ret lav varme, som kan være svær at få i køkkenets bageovn, som oftest ikan den ikke stilles lavere end 50° C. Læs mere om tørring af urter og frugter i artiklen Gem havens afgrøder ved at tørre dem.

Citronverbena er en anden krydderurt, som kan tørres og giver en fantastisk velsmagende urtete.

Masser af nyttige insekter i år

Allerede i foråret var der mange nyttedyr, og hen over sommeren er der foregået en god opformering af nyttedyrene. Og det er heldigt, for der er også masser af skadelige insekter såsom bladlus, kållarver, larver, som æder huller i rosenbladene, osv. Der er et leben af insekter i haven, og det er svært at have et overblik over, hvad der er nyttige, og hvad der er skadelige insekter for vore planter.

Mariehøns er vi normalt rigtig glade for i haverne, men hvis de bliver mange, kan de blive en plage. Det er i hvert således, de opleves, når de når de sætter sig på vore bare arme og ben. Mariehøns kan faktisk bide en lille smule. Men grundlæggende er det yderst nyttige insekter, hvis larver æder bladlus i hobetal, men i år er der indtil nu få mariehøns.

Til gengæld er der masser af snyltehvepse og svirrefluer, hvis afkom kan gøre det af med bl.a. bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bla. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.

Hortensia

Hortensia er en meget smuk blomstrende busk i sensommerhaven, men blomsterne er golde og uden nektar og pollen til havens insekter. Foto: Karna Maj

Jagten på kållarver

De hvide kålsommerfugle flagrer lystig rundt mellem havens blomster og forsyner sig med nektar. Smukke er de hvide fugle, så længe de bliver i blomsterbedet. Ser man dem derimod i gang med at undersøge kålplanterne for et godt blad til at lægge æg på, er det en anden sag.

Har man ikke net over sine kål, er det en god ide de næste mange uger at gå en tur rundt og se efter larver på kålplanterne næsten dagligt. Får man øje på friske ekskrementer, kan man være sikker på. at der er en stor larve et sted. Med mindre den er blevet til fugls føde eller ædt af en hveps. Det er en god ide at kigge på kålbladenes underside, da det er her, at kålsommerfuglene lægger deres æg. Her kan man hurtigt aflive et halvt hundrede æg eller små larver, som endnu ikke har spredt sig ud på hele planten.

Hvis man er heldig, har man i haven den art snyltehvepse, som placerer ders afkom i kållarver, så de bliver til madpakke for snyltehvepsens larver. Kållarver kan også angribes af bakterier, så de dør. Men desværre er det mere reglen, at kållarverne gnasker løs, og nyttedyrene ikke dukker op. En forudsætning for at tiltrække snyltehvepse er, at haven har blomstrende gode insektplanter, især skærmplanter. Det er derfor en god ide at lade dild og persille blomstre i køkkenhaven.

Musvitter og blåmejse fodrer med larver

I havens træer og buske er der et sandt lebend af musvit- og blåmejseunger fra nye kuld, som kalder på forældrenes opmærksomhed. Man kan hele tiden høre, hvor de nu er i haven, og glæde sig over, at de voksne fugle støvsuger omgivelserne for larver og insekter, som proppes i den sultne ungers åbne næb. Man siger, at et musvitpar på en sæson spiser og fodrer med 15 kg larver.

Så det er en god ide at have et antal musvit- og blåmejsekasser i haven, så en eller to af dem finder nåde som yngleplads. De to arter har territorier, så der er i en almindelig parcelhushave kun plads til 1–2 ynglende par. Har man ingen fuglekasser i haven, så sæt dem op alllerede nue nu, så fuglene har vænnet sig til at de er der, inden de skal bygge rede igen i foråret.

Insektliv i haven

I august er der mange flotte dagsommerfugle på farten i vore haver. De søger insektvenlig blomster, hvor de let kan finde føde. Morgenfruer, sommerfuglebusk og kinesisk purløg er blandt de mest besøgte. Er der nedfaldne blommer kommer admiralen helt sikkert på besøg, men den vil helst have dem serveret i solskin på bar jord, så flyt evt. nogle nedfaldne blommer ud i solen og træd på dem – så der der serveret til admiralen. Og hvepsene.

I august finder man også de store flotte larver, som guffer af planternes blade. Nogle går specifikt efter bestemte arter som den store larve af ligustersværmeren. Andre æder mere bredt af haven træer og buske som Lille Penselspinder, Orgyia antiqua, nedenfor. Normalt er der ingen fare for at buske og træer tager varig skade af at lægge blade til lidt larver. Så nyd havens mangfoldighed. Larverne bliver måske i morgen føde for havens fugle, og enkelte overlever og fører arten videre.

Lille Penselspinder – Orgyia antiqua

Den ligner noget en lystfisker har bundet for at få fisk på krogen. Men det er larven af lille penselspinder (Orgyia antiqua), som blev fundet i haven på et æbletræ. Den æder blade af havens træer og buske og ikke specifikt æble. Foto: Karna Maj

Formering med okulation og chip-budding

Her først i august har man mulighed for at formering de fleste træer ved hjælp af okulation eller chip-budding. Okulation bruges i havesammenhæng oftest til at lave nye frugttræer med. Du kan læse mere om teknikkerne i de to nye artikler Okulation med T-snit og Chip-budding, som er skrevet af Boi Jensen fra De gamle sorter. Artiklerne er illustreret med billeder af alle trin i okulationsprocessen, så man har gode muligheder for at få succes med at okulere.

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 32, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider