Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer i knop giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange – det gælder bare om at finde dem.
Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem end man kan købe. Og ikke mindst kan man få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Og lige nu står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en.
Radiser høstet små og helt friske smager ekstra godt – og så er der mange forskellige sorter. Foto: Karna Maj
Det er lige nu, at det virkelig rykker i køkkenhaven, selv om april indtil nu har været meget koldere end de foregående år. Sidste år var april rekordvarm med en gennemsnitstemperatur på 9,9° – i år regner man med at den bliver ca. 6°. Det er noget af et dyk.
Jordtemperaturen er også meget lavere end sidste år, men den er trods alt ved at være kravlet op på de magiske 8°, så nu kan der sættes kartofler og sås lidt flere grønsagsarter end tidligere i april. Og noget af det, som vi allerede har sået og sat er på vej op. Det gælder spinat, salat, radiser, sætteløg og de kartofler, som blev sat under plast, står med stor grøn top. Og kigger man godt efter i aspargesbedet, kan man måske få øje på de første asparges på vej op, trods kulden.
Kartoflerne vokser godt under overdækning med fiberdug. De blev sat i jord under plastoverdækning. De største toppe er frakartofler af egen avl, de mindre er købte læggekartofler, som var mindre forspirede ved lægningen. Foto: Karna Maj
Hvis du har lyst til at opdyrke et stykke af haven til at dyrke spiselige afgrøder i, er det meget vigtigt, at du finder det rigtige sted. Grønsager skal have masser af sol og lys for at trives. I modsætning til blomsterne i prydhaven, hvor man har muligheden for at vælge arter, som kan tåle delvis skygge eller endda næsten fuld skygge, så findes den mulighed ikke i grønsagerne. For at trives optimalt skal de have sol det meste af dagen, eller i hvert fald en stor del af dagen.
Grønsager kan ikke trives tæt på hække og under træer. Her er for meget skygge og for megen konkurrence om vandet i jorden. Et træs rødder er minimum en meter længere ude end trækronen. Så måske er den bedste placering af nye grønsagsbede ude midt i græsplænen. Grønsagsbede kan være lige så smukke som blomsterbede – og de sender et signal om, at her bruger man tid og energi på lokal produktion af egne grønsager. I øvrigt bliver meget synlige køkkenhaver ofte passet lidt bedre end bede gemt væk bagerst i haven – man kommer simpelthen tiere lige forbi.
Hvis du endnu ikke har bestemt, hvilke grønsager, du vil dyrke, så kan du finde inspiration i artiklen Hvilke grønsager skal jeg vælge at dyrke?.
Har du lyst til at begynde at dyrke køkkenhave, så kan du stadig nå at anlægge køkkenhavebede og så og plante dem til. Hvis du kun har lysten og ingen jord, så kan du måske finde andre som har så rigeligt, at de gerne vil give dig lov til at dyrke den i sommer. Det handler om at dele jorden, så der bliver dyrket så mange grønsager som muligt til glæde for en masse familier. I England er det kendt under navnet LandShare. Lige nu er der et par danske hjemmesider, hvor du kan søge efter jord, eller tilbyde andre at dyrke noget af din jord. Det er Havedyrkerne.dk og Om Landshare. Vi samarbejder med dem og er sammen med dem ved at planlægge et nyt stort netsted, hvor man kan finde sammen om at dele jorden. Det kommer først på sommeren.
Det er en god ide at klargøre bedene, når jorden er bekvem at bearbejde. Jorden får dermed mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af f.eks. rodfrugter – det svarer til at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår. Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god ide at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen, f.eks. med bagsiden af hakken. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord, kan frø dumpe ned mellem jordkrummerne.
Såbede skal ikke gødes før såning, da de helt små planter ikke behøver ret megen næring, og en høj koncentration af næringssalte kan virke spirehæmmende. De såede bede gødes mellem rækkerne, når planterne er kommet godt op og har fået et par blivende blade og skal i gang med at vokse for alvor.
Du kan læse mere i en række artikler i kategorien Jordbehandling.
Stikløgene begynder at titte op med små grønne blade – her er det bananløg. Foto: Karna Maj
Det er på høje tid at lægge resten af kartoflerne, og nu er jordtemperaturen lige omkring de 8° C, og dermed er ingen grund til at vente længere. Mangler man læggekartofler, kan man være heldig at finde udsalg på læggekartofler.
Hvis man bor et sted med risiko for sen frost, kan det dog være fristende at vente 14 dage med at lægge de sene kartofler for at undgå frostskader, som kan forekomme på udsatte steder helt ind juni. Men med den stigende risiko for et tidlig skimmelangreb, er der risiko for et nedsat udbytte, hvis det bliver nødvendigt at fjerne en skimmelangrebet top allerede først i juli. Nattefrost kan man skærme for med overdækning i maj/juni, i hvert fald på mindre arealer – kartoffelskimmel kan man ikke skærme for.
Vibeæg blomstrer nu, og det er en meget speciel blomst – en af de blomster, som er flottest med kun få blomster i en vase, så man kan se de graciøse blomster enkeltvis. Foto: Karna Maj
Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt til at så rodfrugter. Persillerødder og gulerødder skal have mindst 8° C for at spire nogenlunde hurtigt og godt, pastinak dog kun 4°C. Jorden skal være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da de er længe om at spire. Er jorden tør, vandes sårillen godt inden såning. Desuden skal jorden være fint smuldrende til de fine frø. Jorden må gerne være løsnet i dybden – rødderne bliver jo lange. Men løsningen skal helst ske et stykke tid før såning som nævnt ovenfor.
Det er vigtigere at disse forhold er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som selvfølgelig skal sås hurtigst muligt. Det er dog en god ide at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Men skorzonerrod, pastinak og persillerod kan fint vente med at blive sået til første halvdel af maj. Vintergulerødder sås først sidst i maj til først i juni.
Minuset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er, at første hold udkrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld, inden rodfrugterne sås. Det kan man gøre inden såning, når jorden først er 10° C. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en ret kold jord, og hvor spiringen er langsom. Hak eller kultiverer jorden i overfladen lige inden såning, så også spirer af fremspirende ukrudt nede i jorden ødelægges. Man kan overdække bedet med klar plast en uges tid før, så første hold ukrudt spirer og kan ombringes inden såning.
Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det en god ide at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en ide at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig. Sæt evt. mobiltelefon eller ur til at give alarm, så du ikke glemmer det.
Det drejer sig ikke kun om at undgå, at de sarte planter står i drivhuset, når der loves nattefrost. Hvis de udsættes for temperaturer under 8° C går de mere eller mindre i vækststandsning. Tomatplanter bliver ligefrem blålige på stængler og blade, hvis de står for koldt. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen. Det kan godt give problemer, for plads i vindueskarmen er der altid alt for lidt af på den her tid af foråret, hvor pottestørrelsen øges for hver omplantning.
Solen i drivhuset kan være skarp for små planter, som kommer inde fra vindueskarmen, og deres blade kan blive solskoldede. Det viser sig som hvidlige pletter. Det undgås let ved at lægge et lag fiberdug over planterne de første dage. Evt. kun midt på dagen. Det er en god ide at have automatisk udluftning af drivhuset, hvis man er væk store dele af dagen.
Det kan være fristende at vente lidt længere med at omplante, når pladsen er trang. Men det er ikke en god ide, da det sætter planternes tilvækst i stå. Overvej hellere om antallet af planter kan minimeres – vi behøver jo ikke at forsyne hele nabolaget og vennekredsen. Eller giv planterne videre nu, og så må modtagerne selv tage sig af resten.
Hvis man vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg omhyggeligt for dem de første dage, f.eks ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. De får let solskoldninger. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding.
Så længe nætterne er kolde, er det en god ide at dække planter under forkultivering i drivhuset med to lag fiberdug eller lignende om natten.
Selv om vi kun er i april, kan der nårsomhelst dukke de første tomatplanter op i salgsstativerne. Kun hvis du har et opvarmet drivhus, bør du købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten førend engang midt i maj. Overvej altid om planter til salg kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man ikke købe.
I drivhuset kan man så havemerian, basilikum, græsk oregano og mange andre krydderurter, og med de høje dagtemperaturer i denne uge, er det en god ide nu at så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland eller i krukker sidst i maj, når faren for nattefrost er ovre.
Ananassalvie og citronverbena tåler slet ikke nattefrost, og derfor er det sikrest foreløbig at lade blive i drivhuset lidt endnu. Rosmarin og laurbær tåler heller ikke egentlig nattefrost, men de kan godt tåle at temperaturen komme ned omkring frysepunktet, så man kan godt overveje at sætte dem ud på et beskyttet sted, f.eks. tæt op af huset. Men hvis det kommer rigtig nattefrost, skal de beskyttes eller ind igen.
Det er nu så lunt i drivhuset, at man godt kan så basilikum i drivhuset, hvis man ikke allerede har potter med småplanter i gang. Foto: Karna Maj
Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød – frugtkødet med de mange, små spredte frø nærmest gnistrer af sprødhed. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel som tomat gør.
Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland. Den gror bedst på friland, og den skal bindes op.
De næste par uger kan man så sommerblomster direkte på friland, men jorden er endnu lidt kold, derfor er det kun er mere hårdføre sommerblomster, som spirer forholdsvis hurtigst. Det er f.eks. morgenfruer, der kan fås i mange forskellige flotte sorter, landløber, som både kan fås i den klatrende og en lav version, både i blandede og rene farver og stolt kavaler, pragtmalva og en hel del andre. Se såtidspunkt bag på frøposen, i kataloget eller på frøfirmaernes hjemmesider.
Vi nærmer os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage de fleste steder i Danmark. Derfor kan du nu begynde at lægge løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade. Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, Acidanthera, chokoladeblomst.
Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Du kan evt. lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis du lægger dem i krukker eller potter, kan du tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.
De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.
Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan evt. lægges i vand nogle timer inden lægning.
De store runde frøstande på prydløg pynter virkelig i et staudebed. Foto: Karna Maj
Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, kan de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men pas på at dække dem ved risiko for nattefrost.
Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.
Hvis man skal have en ny græsplæne, så er det optimalt i de kommende par uger at så græsfrø. Gør jorden klar, og så dagen før der ventes regn – og gerne med et par overskyede dage i udsigt. Græsfrø er nemlig kun få dage om at spire, så snart jorden bliver lun, men det kræver kombinationen vand og varme, da græsfrø skal sås ovenpå jorden. Ved en temperatur på 8° C vil græsarterne være 10–22 dage om at spire med en spiringsprocent på 50%. Ved en temperatur på 24° C spirer de på kun 2–5 dage. En del af havens fugle, bl.a. grå- og skovspurve, spiser græsfrø, så ved for lang en spireperiode, kan det hule slemt i antallet af frø
Hvis man vælger at købe rullegræs i stedet for, kan man også anlægge plænen på andre tidspunkter, men det er nu, at der er fugtighed i jorden nedad. Hvis vi får en tør sommer, så er etableringen mere besværlig og kræver ekstra pasning med vand. Men under alle omstændigheder kræver etablering af rullegræs, at man vander i de første uger, mens græsset gror fast. På leverandørernes hjemmesider kan man læse mere herom.
Det er altid en god ide at have noget parat til at overdække rullegræs med, når det leveres i store ruller, så rodnettet ikke tørrer ud. Foto: Karna Maj
Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.
Når æbler og blommer begynder at blomstre, begynder æble- og blommeviklerne at flyve. Det er deres larver, som vi finder i de modne æbler og blommer, og gør dem uappetitlige og dermed uspiselige. Det vil vi selvfølgelig helst undgå, og der er flere modforholdsregler som at fjerne frugterne, inden larverne når at forlade dem, og sørge for redekasser til fugle, som kan fange viklerne og deres larver på træstammerne.
Hvis man er stærkt plaget af larver, kan man overveje at prøve at hænge en eller flere feromonfælder op her ved begyndende blomstring og de næste mange måneder. Feromonfælder er egentlig ikke beregnet til bekæmpelse, men til at registrere angrebets omfang. Erhvervet bruger dem til at afgøre, hvornår en kemisk bekæmpelse skal sættes ind. Fælden indeholder en limplade og en feromonkapsel. Feromonkapslen indenholder et kunstigt feromon svarende til det, som hunnerne udsender for at tiltrække hannerne. Hannerne tiltrækkes og går i klisterfælden, og derved reduceres antallet af hanner, som kan parre sig med hunnerne. Det vil således give færre angreb, men det er ikke en 100% bekæmpelsesmetode. Hvis man har mange blommer eller æbler og ikke udnytter dem alle, kan det næppe betale sig at ophænge fælder, men har man små eller få træer og gerne vil have flest mulige blommer og æbler, er det værd at overveje. Men husk at det kun er en del af en indsats for at minimere antallet af viklerlarver.
Læs mere om æblevikleren og blommevikleren
Ferromonfælden skal hænges op, inden frugttræerne springer ud. Her er det til blomme. Ferromonen er i den lille dims i midten, og i bunden er der klister, som viklerne hænger fast i. Foto: Karna Maj
Blåpude, Aubrieta, giver masser af farve og liv til stenbede her i foråret. Foto: Karna Maj
Selv om april har været kold, begynder de først aspargesskud at stikke hovedet op. Foto: Karna Maj
Singrøn har yndige blomster, og lige nu kommer der nye skud frem. Hvis man ønsker hele bedet overvokset med singrøn, kan man lade de gamle ranker slå rod og danne nye planter. Ønsker man ikke bunddække, men kun en plante, skal alle gamle ranker fjernes. Foto: Karna Maj
Spinatrækkerne begynder at blive synlige, selv om den enkelte lille spinat-kimplante ikke ser ud af ret meget. Foto: Karna Maj
Pudret stenurt, Sedum spathulifolium, har de fineste små bladrosetter. Den klarer sig godt under tørre forhold, og får senere gule blomster. Foto: Karna Maj
Hvis man vil have fine og kraftige tomatplanter, skal de på dagophold i drivhuset, hvor de kan få maksimalt lys hele dagen. Foto: Karna Maj
Perlehyacinten har nogle meget intense blå blomster. Foto: Karna Maj
Stikkelsbærene blomstrer over en lang periode, og man kan høre humlebierne på lang afstand. Foto: Karna Maj
Blommetræerne står med store knopper og vil i år blomster før 1. maj. Foto: Karna Maj
Primula findes i mange farver, men den lave mørklilla er slet ikke til at stå for. Foto: Karna Maj
Der findes mange fine sorter i morgenfruer, hvis man ikke er tilfreds med de selvsåede i haven. Foto: Karna Maj
Hækkene er ved at være helt grønne, og det er jo dejligt for det gør haven mere lukket og giver privatliv. Her er det en ligusterhæk. Foto: Karna Maj
Der findes mange forskellige typer af georginer – her pompon-typen Foto: Karna Maj
Her er masser af små selvsåede Helleborus orientalis – om 3–4 år vil de blomstre, hvis de plantes ud på bed. Foto: Karna Maj
Kalkkarsen lyser langt væk i store hvide puder. Ser man godt efter frøstandene, kan man tydelig se, at den hører til i korsblomstfamilien Foto: Karna Maj