Skadedyr og plantesygdomme

Æblevikler

Cydia pomonella

Æbleviklere gør skade, når larverne gnaver sig gennem æbler og andre kernefrugter for at nå kernerne, som de lever af. Dyrene overvintrer på de angrebne træer eller i nærheden af dem, hvor de sidder som silkekokoner på beskyttede steder.

Det voksne møl er en lille gråbrun natsværmer med et stribemønster på vingerne. Larverne er hvidlige med et hoved, som først er sort, og som senere bliver brunt.

Skaden ses som et indgangshul, der ofte er rødt langs kanten, og hvor larvens ekskrementer sidder som brune, klistrede klumper. Det overskårne æble er råddent i og omkring kernehuset og langs larvens kanaler inde i frugtkødet.

Æbleviklerlarve

Hullerne, hvor larverne har boret sig ind i de små æbler er ofte rødfarvede, hvilket ses meget tydeligt på et lyst Filippaæble. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Æblevikleren lever som voksent møl udelukkende af nektar og gør ingen som helst skade. Larven lever derimod af frugtkernerne, og deres gange inde i frugterne ødelægger dem så meget, at de er uegnede til opbevaring. Møllene ædes af flagermus og fugle, mens larver og æg bliver ædt af forskellige rovinsekter. Når de først er trængt ind i frugten, er de dog næsten urørlige for de naturlige fjender. Det samme gælder de silkeomvundne kokoner.

Livscyklus

Æblevikleren overvintrer som larve i kokoner af silke, som sidder under barken på stammer og grene. Kokonerner kan dog også findes andre steder i nærheden, f.eks. på buske, hegnspæle eller revner i murværk. Larverne forvandles til pupper inde i kokonen, og senere bliver de til gråbrune møl på ca. 8 mm længde. De første møl ses som regel, netop når kronbladene falder af blomsterne. De fleste dyr er på vingerne 8–12 dage senere, afhængigt af vejret. Ca. tre dage efter klækningen er parringen færdig og hunnen begynder at lægge æggene enkeltvis på blade og frugter. Hver hun kan lægge mellem 50 og 60 æg, som er skiveformede, bittesmå og mælkehvide. Æggene udklækkes efter 8–14 dage. De nyudklækkede larver er gulligthvide med et sort hoved, og de begynder straks at søge efter en frugt, som de kan leve i. Larven vandrer rundt på ydersiden af frugten for at finde et ru område, hvor det er lettest at trænge ind. Larven bruger ca. tre uger på at æde og vokse, og derefter er den ca. 12 mm lang, hvid med brunt hoved. Derefter forlader larven frugten, enten ved at udvide indgangskanalen eller ved at gnave sig ud et andet sted. På et egnet sted sætter den sig til at spinde kokonen, og kredsløbet er sluttet.

Skadebillede

Den væsentligste skade ses på frugter og skyldes udelukkende larverne. De gnaver sig ind gennem frugten fra et tilfældigt sted på ydersiden. Derved skaber de en gang ind til kernerne, som de lever af. Det betyder, at frugtkødet bliver iltet, og det nedbrydes efterhånden. I gangene finder man ofte larvernes ekskrementer, men en del af dem bliver skubbet ud gennem indgangshullet, hvor det kan hænge fast i større eller mindre klumper. Af og til dør larven umiddelbart efter, at den er gået i gang med at gnave sig ind i frugten, og resultatet bliver så et spiralformet, tørt spor på skrællen.

Æbleviklerlarve

Larvens ekskrementer gør det meget ulækkert at spise æbler med »orm« i, men hvis man skærer æblehuset ud, kan æblet fint spises. Foto: Karna Maj

Forekomst

Skaden ses udelukkende på de angrebne planters frugter. Det er kernefrugterne, som er artens egentlige fødeniche, men i nødsfald kan andre frugter også bruges – se listen nedenfor.

Kvæde (kvæde), valnød (almindelig valnød, japansk valnød og sort valnød), bæræble, Æble, abrikos, blomme (kræge, mirabelblomme, reineclaude og sveskeblomme), fersken (nektarin) og pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære).

Forebyggende metoder

  • Stammer og grene kalkes med hvidtekalk, så det trænger ind i alle skjulesteder. Denne behandling giver i øvrigt en generel beskyttelse mod alle de dyr, pupper, larver og æg, som overvintrer på træet. Ved behandlingen bør også andre nærtstående tilholdssteder kalkes grundigt.
  • Træerne rystes grundigt omkring Skt. Hans, så de fleste af de angrebne frugter falder af. De skal samles omhygeligt ind og destrueres (eventuelt ved at lade husdyr æde dem).
  • Man kan sætte feromonfælder op i træerne, så man fanger hannerne, før de får parret sig med hunnerne.
  • Høns er gode til at finde og pille kokonerne fra hinanden, så larverne bliver fjernet.
  • Husk også at beskytte og pleje fugle og rovinsekter i haven (fuglekasser, tornede buske, kvasbunker, blomster)

Metoder når planten er angrebet

Egentlig bekæmpelse er vanskelig, når først larverne er i dækning inde i frugterne.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Æblevikler

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider