Der er igen risiko for nattefrost et par nætte midt uge. Risikoen er størst de indre dele af af landet, men husk at de lovede temperaturer er i 2 m højde, så der kan godt komme frost i jordhøjde, selv om der forudsiges nogle få grader over frysepunktet. Vi er derfor alle nødtt il at tage frostrisikoen alvorligt og følge med i vejrudsigten i denne uge. Natten til torsdag er der stor sandsynlighed for, at der er rim i græsset.
Den første nattefrost betyder farvel til en hel del af sommerhalvårets vækster – de overlever ikke frosten. Foto: Karna Maj
Inden der kommer nattefrost, er det en god ide at få høstet græskar, som bestemt ikke har godt af at være ude længere i kulde og regn, medmindre de endnu ikke er modne. Umodne græskar kan man dække mod nattefrosten. De modne skal ind og eftermodne i varme. Tomater, chilier og agurker bør man også høste de modne af, selv om det er i drivhuset. Bønner og majs tåler heller ikke frost. Salathoveder tåler ikke frost, så her bør der dækkes. Det gælder også bladselleri, som man kan have i god kvalitet til jul, hvis de dækkes omhyggeligt ved udsigt til nattefrost. Med andre ord, så skal alle stykker fiberdug og andet i brug ved udsigt til nattefrost – og der bliver brug for det flere gange, så lad det bare ligge klar på stedet. Det giver den bedste beskyttelse at hæve fiberdugen over afgrøden ved hjælp af buer, men fiberdug kan god lægges direkte på planterne, især hvis der er to lag.
Peberfrugter og chili tåler ikke nattefrost, så her må man plukke de modne og måske også de grønne. Alternativet er at lade de grønne sidde og dække planterne mod nattefrosten. De kan nå at modne de næste uger, hvis der ikke kommer mere nattefrost. Foto: Karna Maj
I blomsterhaven kan man overveje at plukke et par store flotte buketter med sommerblomster og georginer, da evt. frost vil ødelægge dem. Men det er også lidt ærgerligt at fjerne alle de smukke blomster, hvis frosten springer haven over i denne omgang. Krukkeplanter kan pakkes ind i fiberdug, mindre krukker flyttes ind.
Heldigvis byder ugen også på nogle smukke efterårsdage med masser af sol og blå himmel, så vi har gode muligheder for at komme i haven og nyde at høste og forberede haven til vinterhalvåret.
De planter, der ikke tåler frost overhovedet, er tomater, græskar, squash, agurker, chili, mange sommerblomster, dild, bønner, bladselleri, majs, salat. De samme som i foråret skal plantes sent af hensyn til frostrisiko. Desuden de mere eksotiske krydderurter – se nedenfor. Alle disse skal enten høstes eller overdækkes mod frost. Da jorden stadig er varm, vil to lag fiberdug være beskyttelse nok for lave planter. Hos blomsterne gør selv let frost det bl.a. af med georginer, landløber og flittiglise, som slet ikke tåler frost. Enkelte sommerblomster overlever mere eller mindre den første lette nattefrost.
Der er også en række afgrøder, som ikke tåler frost, men som kan tåle let nattefrost. Her må man vurdere ud fra DMI og sit lokalkendskab, hvor hårdt nattefrosten vil slå til, om der skal dækkes eller ej. Her er der tale om afgrøder som hovedkål, sommerporrer, æbler, druer, pærer og blommer. De sidstnævnte kan tåle lidt frost på grund af deres høje sukkerindhold, men pluk dem, hvis de er modne nok. Sene æbler er ikke plukkemodne endnu, så de må blive på træet. Kartofler, som endnu ikke er taget op, klarer også nattefrost – jorden er jo endnu varm.
De afgrøder, der kan tåle nattefrost uden problemer, er grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, savoykål, knoldselleri, persille. Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, selleri og persillerødder – eller tage dem op. Lige nu sidder de beskyttet i en lun jord og med top hen over. Selleri skal man overveje at dække op omkring knoldene, hvis der loves hård nattefrost.
Squash kan ikke opbevares andet end i kort tid, mens man kan opbevare vintergræskar, f.eks. Hokkaido, til langt hen på vinteren. Men det kræver, at de høstes modne, eftermodnes og opbevares ved en korrekt temperatur. Vintergræskar skal have dannet en hård skal – om de er modne nok til at høste ses bedst på stænglen, som skal være tør. Det er vigtigt, at de høstes med stilkstykket på græskarret. Løft ikke i stilken, da den let brækker af.
Græskarrene skal i hus hurtigst muligt – hvis de er modne. Ellers skal de dækkes godt med et håb om lidt lunt vejr og sol i resten af oktober. Foto: Karna Maj
Vask evt. jord af og sæt dem til eftermodning i ca. 10 dage et varm sted, gerne 25° C. F.eks. i et fyrrum, i sydvendt vindueskarm, ved siden af brændeovnen. Derefter flyttes de til et rum med en temperatur på ca. 12° C. Holdbarheden bliver kortere, hvis græskarrene udsættes for temperaturer under 10° C og over 15° C. Korrekt opbevaret kan de opbevares til i februar–marts. Men græskar kan pludselig begynde at rådne, så sørg for både et vandtæt og et sugende underlag og tjek dem jævnligt.
Udsigten til nattefrost, giver store problemer i vore haver, da udbuddet af planter, som ikke kan tåle frost stiger – og vi synes ikke problemet er så stort i maj måned. Det finder vi nok ud af, tænker vi, når vi køber ind.
Men nu står vi der. Der er tre muligheder: Planterne får lov at dø en stille død, og vi køber nogle nye næste forår, vi forsøger at beskytte dem bedst muligt ved at bruge drivhus, udhuse, udestuer og vindueskarme, og hvis planterne er store, så er et plantehotel måske eneste mulighed.
Det er vigtigt at have udtænkt en handlingsplan på forhånd.
Chokoladekosmos blomstrer næsten med fuld styrke her i oktober – men dufter måske lidt mindre af chokolade/vanille. Chokoladekosmos er en knoldplante, og knolden skal opbevares frostfrit hen over vinteren, hvis man vil bevarer den. Men lige nu skal den vist bare dækkes eller sættes ind ved risiko for nattefrost. Den vil kunne blomstre flere uger endnu. Foto: Karna Maj
Dyrkning af flerårige planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at planterne overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.
Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. langs en mur. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost eller i november, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.
Alternativt kan man forsøge at isolere potten mod kuldepåvirkninger. F.eks ved at stille dem i plastsække og fylde op uden om potten med isolerende materiale som vissent løv, halm, tørt ålegræs m.m. I hårde vintre er det dog ikke lige så godt som at nedgrave potteklumpen. Potterne skal desuden være frostsikre for at man kan vælge den løsning. Hvis man vælger denne løsning, skal man også passe potterne med vand mere omhyggeligt, end hvis de er nedgravet i jorden.
Hvis man har planter, der ikke tåler frost, så er der to muligheder. Enten skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, eller også må man indstille sig på, at der skal købes ny plante næste år.
Har man store planter, som man gerne vil bevare, og ikke selv mulighed for frostfri opbevaring, er der flere steder i landet mulighed for at købe plads hos professionelle gartnere, der har indrettet plantehoteller til vinteropbevaing af alle de mange store planter, som er blevet købt i de seneste år. Prisen herfor ligger typisk på omkring 500 kr pr. m² (incl.moms). Nogle steder er der mulighed for at få aftale om at få hentet og bragt planter til opbevaring. Nogle steder tilbydes beskæring, gødskning og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.
Det et er en god ide at overveje, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm, udestue eller udhus. Det gælder f.eks. rosmarin, laurbær og citronverbena. Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset – det gælder også rosmarin og laurbær, hvis vinteren bliver mild og de beskyttes med fiberdug. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.
Hvis man bor i de meget milde dele af Danmark kan man endda vælge at satse på, at f.eks. rosmarin og laurbær overlever vinteren derude, hvis de er plantet i en veldrænet jord og står et beskyttet sted.
Citronverbenas blade kan tørres til te. Foto: Karna Maj
Persillefrøene er modne og det samme gælder frø på mange sommerblomster. Sommerblomsterne kan være F1 sorter, og så ved man ikke, hvordan næste generation vil komme til at se ud. Men mange sommerblomster er frøægte sorter, hvor næste generation bliver magen til de planter, som man tager frø af. Hvis man har flere sorter af samme art, som kan have krydsbestøvet hinanden, kender man heller ikke efterkommernes udseende.
Hvis man ikke har fået plukket bønnerne i tide, sidder der måske også tørre bælge med bønnefrø, som kan tørres færdig og gemmes til at så til næste sommer.
Høst frø eller frøbælge og læg dem til tørre på en tallerken eller lignende, indtil de er helt tørre og frøene kan kommes i papirsposer og gemmes et godt tørt sted, og helst også i et køligt rum.
Morgenfruer kaster frø og selvsår, men hvis man vil kunne så morgenfruer, så er det nu, man skal høste frø af de flotteste planter med de fineste blomster. Foto: Karna Maj
Det er midt i oktober, at græsplænen normalt slås sidste gang. Og det kommer nok til at holde stik med den faldende temperatur og måske nattefrost, som vil få græssets vækst til at aftage. Det er vigtigt at slå den til en passende længde inden vinter, dvs. at man i de kommende uger skal tænke på, at det her kan være sidste slåning i år.
I mange haver slår man græsplænen helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er ikke en god ide, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm. Top- og rodvækst følges ad, så en helt kort plæne giver minimalt med rødder hen over vinteren.
En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, som kan repareres ved at så ny græsfrø i foråret.
Har man store problemer med mos i hele plænen, og det er mange år siden, plænen er kalket sidst, kan det være en god ide her i efteråret at give græsplænen en gang kalk. Er det kun på de skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes, da mosset trives på grund af skygge. I dette tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.
Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli- september er det bedste tidspunkt at beskære, da træerne på det tidspunkt hurtigst og bedst lukker sår fra beskæringsarbejder. Set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man kan jo godt planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende jo alligevel ikke. Man bør ikke beskære træer og buske her i efterårsmånederne.
Svampe og hekseringe i græsplænen kan man ikke udrydde. Så nyd synet af dem og lær børnene, at de ikke må spise svampe i have og natur. Foto: Karna Maj
Når det er godt vejr her i oktober, kan man komme i oprydningshumør og kan glemme, at der er noget, som hedder en smuk vinterhave med rimdækkede planter. Mange planter er smukke vinteren igennem. Ja man kan ligefrem plante de sorter, som har flotte frøstande, der bliver stående vinteren igennem. Det er oftest græsser og planter med forveddede stængler. Men også visse sorter af sankthansurt er flotte vinteren igennem.
I køkkenhaven vil frøstande af f.eks. dild, persille, kinesisk purløg være flotte rimplanter. I øvrigt har stauder bedst af at få lov til at stå ubeskåret vinteren igennem.
Mange af de visne frøstande indeholder også masser af frø, som er fin føde til fuglene i løbet af vinteren.
Til gengæld har den seneste tids vejr med hyppige regnbyger fået frøukrudtet til at spire lystigt, og det skal vi helst have ombragt, da mange af ukrudtsarterne vokser villigt hele vinteren.
Bedet med de nye jordbær på vej til at blive grønt af fremspirende ukrudt. Foto: Karna Maj
I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts. Det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.
Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man i stedet for overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Et tykt lag dække med store stykker barkflis kan dog give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.
Inden udlægning af barkflis fjernes evt. ukrudt, og man kan tilføre lidt halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Komposten må ikke være for omsat, da det giver bladvækst på bekostning af blomster.
Barkflis er meget pænere end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næste forår næsten ikke spirer etårigt ukrudt frem. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De finder bare vej op igennem. Fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord. Læs mere om fordele og ulemper ved flisdække i et svar om flisdække under roser.
Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække.
Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af. Se artikler om flytning af træer og buske.
Jorden er lige nu nogenlunde god at bearbejde, så det er med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid. Der er ikke stor sandsynlighed for, at den bliver mere tør senere. Bladene er begyndt at få efterårskulør, og nogle få arter er allerede i gang med at smide bladene, så vi får i år nok løvfald til normal tid omkring 1. november.
Man kan også overveje at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende. Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres i de travle forårsmåneder. Når ukrudet er væk, kan man stille og roligt lade løvfaldet dække jorden i haven, så den er beskyttet vinteren over.
Skal der anlægges nye stier, eller skal der lægges fliser på de gamle, så er det også et fint efterårsarbejde.
Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. De barrodede planter skal man dog vente med at plante, indtil de er ved at tabe bladene allersidst i oktober. Det gælder også træer og buske, som man vil grave op i haven og flytte, da man her ikke kan undgå at beskadige rodnettet. Derimod kan man nu plante alle træer og buske, som købes i potter.
Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.
Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.
De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.
En del af de sorter, man kan købe af prydbuske er såkaldte DAFO-planter. Det betyder at de er prøvedyrket i forhold til det danske klima, så her har man en garanti for at få en god sort til vores klima.
Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig først og fremmest plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven. Og så kan der være rigtig god ide i at vælge de mest robuste sorter, og for frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde.
Hvis man f.eks. vil plante et pæretræ, så er det en god ide at overveje, om det skal være et, som ikke er alt for følsomt overfor pæreskurv. Det kan også være en god ide at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«.
Når man skal vælge frugtræer, er det også vigtigt at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort. Det kan være lidt usikkert at satse på bestøversorter i nabohaver, da de jo kan blive fældet.
I oktober sætter det danske klima punktum for videre udvikling af mange bladgrønsager. Men rækkerne med rucola og vårsalat står grønne og frodige og fortsætter med at vokse. Spinat til overvintring danner også fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke fået sået disse tre mere eller mindre hårdføre bladgrønsager på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvor agurker og tomater alligevel skal ryddes, når de sidste frugter er høstet. Er der endnu ikke plads, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.
Vårsalat vokser vildt i Danmark og hedder helt korrekt tandfri vårsalat, Valerianella locusta og hører til familien Valerianaceae. Vårsalat er det rigtige, danske navn, som fortæller, hvornår denne plante kan spises. I supermarkederne sælges den som feldsalat, som er det tyske navn. Hvis den har fået lov til at selvså, står der sikkert rigtig mange småplanter rundt i haven. Står de for tæt, så udtynd.
Pas på med hakkejernet – der er måske mange små selvsåede planter af vårsalat i køkkenhavens bede, hvis den har fået lov til at kaste frø. Her er det i tomatbedet, hvor de sidste tomater ikke når at modne. Foto: Karna Maj
Der er også to sorter af bladsennep, som vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er ‘Green in Snow’ og ‘Red Giant’, og desuden ‘Namenia Stielmus’, der er mere salatagtig og minder en del om mizuna. Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag – de tilhører alle kålfamilien, og de kan give en mere smagløs skål grøn salat et pift. ‘Namenia Stielmus’ er mildere i smagen end de tre andre. Næsten alt friskt grønt er velkommen i november/december og måske endda senere på vinteren i drivhus.
Namenia er en af de få salatgrønsager, som man endnu kan nå at så i drivhuset, da den spirer hurtigt og vokser ved lave temperaturer. Foto: Karna Maj
Tak for de mange gavebidrag, der er kommet i ugens løb – og tak til de mange, som har ønsket at støtte os. Vi tager de mange gavebidrag som udtryk for, at man er glade for Havenyt.dk og gerne vil støtte os i vores bestræbelser for at fortsætte og gøre Havenyt.dk til et endnu bedre sted.
Men i løbet af den sidste uge har vi kun modtaget 71 gavebidrag på ialt knap 8.000 kr – det er betydeligt færre end de foregående år. Vi mangler derfor stadig 80 gavebidrag for at være berettiget til at søge driftstilskud fra tips- og lottomidlerne i 2013. Dette tilskud betyder virkelig meget for foreningens økonomi, da det drejer sig om ca. 90.000 kr på næste års budget. Vi håber derfor, at flere har lyst til at støtte os med et gavebidrag på minimum 50 kr. Ellers kan det godt betyde, at der kommer nedskæringer på Havenyt.
Vi håber derfor, at flere har lyst til at indbetale et gavebidrag til Havenyt.dk via Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside. Pengene går til nye artikler, udvikling og opdatering af Havenyt.dk.
Havenyt.dk eksisterer kun i kraft af annoncer fra forhandlere og gavebidrag fra alle jer, der bruger Havenyt.
Tomater tåler ikke nattefrost, men heldigvis kan de modne holde sig 1–2 uger, og de lysrøde til orange kan modne med et godt resultat. De grønne kan man evt. lade hænge og håbe på, at det ikke bliver nattefrost i denne omgang. Foto: Karna Maj
Uanset om man kalder den for landløber eller tallerkensmækker, så har den absolut nultolerance overfor frost. Så nyd den et par dage endnu og pluk evt. en buket. Foto: Karna Maj
Inden det bliver nattefrost er det en god ide at plukke alle bønner, som er store nok. De kan fint holde sig i en plastpose i køleskabet en uges tid. Alternativt kan man dække bønnerækkerne mod frost. Foto: Karna Maj
Små salatplanter kan tåle nattefrost – det ved vi fra foråret. Derimod kan store planter ikke tåle at blive udsat for frost. Høst evt. nogle få hoveder og læg dem i køleskabet. Resten kan man dække for at redde forsyningen til salatskålen et par uger endnu. Foto: Karna Maj
Nogle få tomater er tilbage på friland af sorten Bell Star. Bladene er fjernet på grund af begyndende angreb med kartoffelskimmel. Foto: Karna Maj
Der er ikke ret mange ærteblomster tilbage, men de få nærmest eksploderer i farver, når solen kommer frem. Foto: Karna Maj
Række med nyspiret persille, som er sået for en måneds tid siden, og som vil overvintre og give ny tidlig persille til maj. Hvis man sår persille nu, er der en chance for tidligt spiring til forår. Foto: Karna Maj
Har du husket at få taget frø af alle de gode tomatsorter – ellers er det absolut sidste udkald. Der er mange ting, som gør en tomat god. Den gule cherrytomat her er sød og velsmagende og så har den som eneste tomatplante på friland ikke fået bare lidt tomatskimmel i sommer. Og den skal være meget moden, før den revner. Det er spændende, om den kan levere den præstation igen de kommende år. Det er en tilfældig opstået sort. Foto: Karna Maj
Så snart der er et par dage med sol, kan man igen finde et par røde hindbær. Foto: Karna Maj
Boghveden blomstrer til glæde for de stadigt færre insekter i haven. Et bed med blomstrende boghvede er noget kønnere end et afhøstet bed med ukrudt. Foto: Karna Maj
Silkepæonen får røde blade og stængler – noget at en farveeksplosion foran en flade med lilla asters. Foto: Karna Maj
Hvis man har mindre løgplanter som krokus, vintergækker og perlehyacinter i et bed, er det vigtigt at vælge en type dækbark/flis, som er så fin, at løgplanterne kan komme op igennem. Foto: Karna Maj
Hvis man overvejer at fjerne et stort træ i haven, skal man virkelig tænke sig godt om – det tager måske 30 år at få et stort træ igen. Foto: Karna Maj
Der er stadig brombær, som ikke er blevet modne, og de fleste vil ikke nå at modne. Til gengæld er de rødlige bær flotte i en buket eller en borddekoration. Foto: Karna Maj
Mindre træer kan flyttes, når bladene er faldet af, men flytningen skal gøres med omhu. Foto: Karna Maj
Nyd georginerne og pluk et par buketter ind. Måske er det ved at være slut med overdådigheden for i år. Foto: Karna Maj
Knoldfennikel er køkkenhavens darling lige nu med lysegrønt fint løv og i hastig vækst. Desværre tåler den ikke frost, så her er det helt nødvendigt at dække mod nattefrost, så knolden kan nå at blive noget større. Foto: Karna Maj
Jonagold æbler i efterårssol. De skal først plukkes om nogle uger og har god spisekvalitet helt frem til marts. Foto: Karna Maj