Havenyt uge 43, 2012

Efterårshaven er stadig ret grøn at se på, men bladene begynder at falde – måske får vi slet ikke de flotte efterårsfarver, som vi nogle år har haft. Store dele af landet har endnu nattefrosten til gode, og her lader efterårsfarverne vente på sig. Men i følge vejrudsigten for den kommende uge vil der komme nattefrost mange steder i landet sidst på ugen. Og det betyder, at der skal høstes eller dækkes mod frosten, hvis man vil redde alt det, som ikke tåler frost.

Det lidt vemodigt at se planterne sige farvel og tak for denne vækstsæson. Men så meget mere grund er der til at nyde de dage, hvor vi kan være ude i haven og få plantet, luget, vinterdækket og ryddet lidt op inden vinter. De sidste vinteræbler skal også plukkes.

I køkkenhaven er der her sidst i oktober masser af vintergrønsager at hente, og i kasserne ligger både de spiseklare pærer og æbler og dem til senere brug. Man skal bare lige huske at hente både grønsager og frugt ind i tide – det bliver tidligt mørkt nu og dagslængden er nu under 10 timer. Fra søndag bliver det endnu tidligere mørkt, når sommertiden er slut. Det giver færre timer til at gå i haven, med mindre man er meget morgenfrisk og kan klare lidt morgenkulde og dugvåde planter.

Nattefrost og måske vinterlige byger

Der er igen risiko for nattefrost sidst på ugen, men hvor og hvor meget er endnu usikkert, men det er sikkert, at vi får koldere vejr fra torsdag. Der kan oven i købet komme hagl- og snebyger nogle steder. Med andre ord skal vi igen dække omhyggeligt, hvis de frostfølsomme planter skal overleve. Især nætterne til fredag, lørdag og søndag skal der holdes øje med.

Det stiller os overfor spørgsmålet, om vi synes det er umagen værd, eller man bare skal lade naturen gå sin gang. Hvis man bor ude ved kysterne, kan man overveje satse på, at der ikke kommer frost m.m. her.

Er der stadig tomater med begydende orange farvning i drivhuset, kan man eftermodne dem indenfor i en vindueskarm med godt resultat. Rodfrugterne som har rødderne i jorden, skal nok klare nattefrost og vinterlige byger. Rødbeder, knoldselleri og kålroer kan man lægger nogle blade, halm eller tang ind omkring roer/knolde, som er ovenfor jorden, hvis der lokalt loves mere end let nattefrost. Men man bliver nødt til at overdække bladselleri, dild, salat, knoldfennikel, blomkål og broccoli med mindst to lag fiberdug, hvis de skal overleve frostnætter.

Hovedkål skal dækkes, hvis der er udsigt til mere end let nattefrost, da de ikke tåler at fryse. Savojkål tåler ned til 5° frost, så længe de ikke er helt færdig udviklede. Det er lige tidligt nok at høste hovedkålene nu, da de holder sig bedst på roden, og derfor bør dækning foretrækkes. Men valget må afhænge af, hvor megen frost, der loves der, hvor man bor. Hvis de høstes nu, er det bedst at fjerne blade og opbevare dem tildækket udenfor i skygggen.

Grønkål, vinterporrer og vinterrosenkål klarer frost udmærket, og de allerfleste steder kommer der antagelig kommer heller ikke mere nattefrost, end at sommerporrer og efterårsrosenkål også kan blive stående. Rosenkål og grønkål får en bedre smag efter lidt frost.

De fleste æbler og pærer er ved at være plukket ned, og forventer man mere end let frost, er et en god ide at dække kasserne. Det er kun de senest modnende æblesorter, som stadig hænger på træerne. Mange af dem kan slet ikke plukkes, da de stadig sidder meget fast. De kan klare 4–5° frost. Kun hvis man bor et udsat sted, hvor der er risiko for at temperaturen kommer under den grænse i frugthøjde, må man forsøge at plukke æblerne, evt. klippe stilken over.

Georginer, gladiolus, chokoladekosmos og andre frostfølsomme løg og knoldplanter bliver ødelagt af frost, men nattefrost når ikke at ødelægge knoldene, da jorden stadig er lun. Sommerblomsterne må vi nok sige farvel til, hvis frosten kommer. Ellers skal de beskyttes på samme måde som grønsagerne med et par lag fiberdug eller lignende. Krukker med sommerblomster kan evt. tages ind om natten.

Det er vigtigt at følge den aktuelle vejrudsigt og vurdere riskoen ud fra det sted, hvor man bor. Hvis man bor et frostudsat sted, skal man beskytte afgrøderne mere end i de mere milde områder ude langs kysterne.

Efterårsbær og -frugter i haven

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne: Røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel – for nu bare at nævne nogle af de mere almindelige og iøjefaldende. Af de mere ualmindelige kan nævnes Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, Sølvvin med de turkis og rødviolette frugter, og glasbær med de skinnende små violette bær.

Har man ingen prydbær i haven, kan man overveje at plante nogle af de flotte træer og buske til at lyse op i efterårshaven og nogle, der giver føde for fuglene.

Men man kan også gå efter spiselige frugter på dekorative træer og buske. Man kan finde i inspiration i folderen Dekorative træer og buske med spiselige frugter. Den kan gratis downloades.

Nye træer, buske og hække skal planlægges

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Bladene er så småt begyndt at dale ned, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag, når bladene er faldet af.

Hvis man skal plante ny hæk i haven, er det en god ide at vælge sin hæk med omhu. Man bør overveje, hvilke gode arter, der kan komme i betragtning. Om det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, om den skal være løvfældende eller stedsegrøn. Man kan også overveje arternes værdi for fugle og insekter, dvs. blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om det giver gode redemuligheder for havens fugle. Husk lige at snakke med naboen, inden der skal plantes hæk – også selv om det er på egen grund. Det kan forebygge naboproblemer – måske har naboen også planer om at plante hæk. Husk at en fælleshæk må man ikke ændre, rydde eller skære ned, uden at man har aftalt det med naboen.

Plantning af hække

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker. Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de faktisk lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække. Man kan dog være lidt skræmt af den nye sygdom buksbomskimmel, som kan få buksbomhække til at visne lynhurtigt.

Hvis man skal plante ny hæk, kan man vælge en billig løsning med små/unge planter til en lav etableringspris, større/ældre planter, eller færdighæk til en høj pris. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få lukket for indsyn i haven hurtigt.

Hækplanter findes i flere højder, men prisen afhænger altid af højde og kvalitet. Der fås både barrodede og pottede hækplanter. Der er et mærkningssystem som angiver formeringsmetode, alder og højde. Højden angives i cm og typisk i disse intervaller: 20–40, 40–60, 60–80 og 80–100 cm. Planternes alder angives med tal, adskilt af skråstreger. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet, og det sidste hvor mange år som udplantet. Der kan f.eks. stå 0/½/50–80 – planten er således ikke sået, men har stået som priklet i et år, udplantet i to år og er nu mellem 50 og 80 cm høj. Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante. Færdighæk er formet som hæk og har været klippet på siderne i et par år og sælges i højder på 1,5 eller 1,8 m. Antal planter pr. m er helt afhængig af art.

Nyplantning af træer og buske

Løvfældende træer og buske i potter kan plantes nu, men rodsystemet er lille, så planten kan komme til at mangle vand frem til løvfald, selv om man vander plantehullet godt, og selv om man synes, at der regner rigeligt. Hold øje med fugtigheden helt inde i potteklumpen.

De løvfældende træer og buske, der skal flyttes, eller som købes som barrodede, skal ikke plantes før omkring eller lige efter løvfald, så de ikke skal bruge vand til fordampning fra bladene. Men det er en god ide at forberede jorden til nye træer og buske nu, da jorden er lettere at bearbejde nu end i november.

Hvis man går med planer om at flytte større træer og buske på over et par meters højde, så skal man ud i helt andre overvejelser, da man så er nødt til at flytte planten med rodklump. Læs mere herom i artiklerne Flytning af større træer og Flytning af store træer.

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god ide at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret. Man kan også skele til, om blomsterne indeholder megen nektar og honning til glæde for insekterne.

Pas på ikke at få dræbersnegle ind i haven

Der findes stadig en del haver i Danmark, som ikke har dræbersnegle endnu. Er du så heldig, så husk at sikre dig, at du ikke hjemfører små dræbersnegle eller snegleæg, hvis du tager planter med fra andre haver. Og for den sags skyld også planteskoler – her er der få, som tør kalde sig sneglefri. Du bør efterse rødderne meget omhyggeligt, og hvis du finder snegleæg eller helt små snegle, kan du skylle rødderne helt fri for jord, inden du tager planten med fra haven. Planter har selvfølgelig ikke godt af den behandling, men vil som regel overleve, og det er bedre end at få dræbersnegle ind i have og lokalområde. Du har også et ansvar overfor dine naboer i den henseende, hvis nabolaget endnu er sneglefrit.

Hvidløg skal i jorden

Hvis man endnu ikke har sat hvidløg, så er det ved at være på tide, hvis de skal nå at danne rod, inden vinteren sætter ind. Det er nu så sent, at de ikke burde kunne nå at sætte top inden vinter, men bliver november og december lune, kan det ske. Det er bedst, at de først kommer op med grønne blade i det tidlige forår, men de går ikke til i løbet af vinteren, selv om de når at komme op sidst på året.

Det er en god ide at være kritisk, når man vælger hvidløgsfed til at sætte. Løgene skal være sygdomsfri og pæne, og man skal kun bruge fejlfri fed og undgå meget store fed, hvor der er mistanke om, at der indeni skallen er flere fed. Disse »dobbeltfed« er det bedre at bruge i mad. Det er især slangehvidløg, der her en tilbøjelighed til at danne dobbeltfed.

Tjek æblekasserne for rådne æbler og musebesøg

Det er en god ide at tage godt vare på de æbler, man har liggende i kasser til senere brug. Tjek kassernes indhold med jævne mellemrum.

Der har i år været mange æbler angrebet af gul monilia, og det fortsætter i kasserne. Da de rådne smitter andre æbler, de rører ved, gælder det om at få dem fjernet hurtigst muligt. De rådne æbler udskiller desuden et meget højt niveau af ethylen, som fremmer modningen af frugter og grønsager. Og det er ikke ønskeligt i et frugtlager, hvor æblerne gerne skal holde sig friske længst muligt.

Mus er et andet problem i æblekasser. Det gælder om at få sat æblekasserne op på noget, som musene ikke kan komme op af. Et godt råd er at sætte dem på et bord med en »dug« af plast hængende løst ud over bordkanten hele vejen rund. Den løsthængende kant skulle musene ikke kunne forcere.

Lav status over køkkenhaven 2012

Måske hænger der stadig lidt små cherrytomater, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange og rød. I køkkenhaven er er snart kun vintergrønsagerne tilbage. Vi er langsomt ved at afslutte sæsonen, der mangler reelt kun at høste eller dække afgrøderne godt mod frost. Heldigvis kan der endnu være en hel del uger tilbage, inden vinteren sætter ind for alvor, og der er grund til at dække for vinteren.

Men inden vi erklærer os færdige med årets køkkenhavedyrkning, skal vi lige en tur rundt og skrive ned, hvor de forskellige ting har været dyrket, hvordan dyrkningen gik, om vi kunne lide de grønsagssorter, vi har dyrket, om vi fik spist dem, eller de står urørte. Det er også en god ide at lave en vurdering af, om det antal meter række, vi har dyrket af de forskellige salgs grønsager, var for lidt, passende eller for meget. Vintergrønsagerne må vi selvfølgelig vente med at vurdere, men for sommergrønsagernes vedkommende, er vi allerede ved at glemme det.

Alle disse oplysninger er særdeles vigtige at have i vinter eller til forår, når køkkenhaven 2013 skal planlægges. Vi kan ikke huske det om nogle måneder, så skriv det ned nu. Beskriv også sommeren 2012, så du om et par år kan se, at disse erfaringer gælder for en sommer med en ret så kold start.

Status over sommerblomster i 2012

Der er efterhånden ikke ret mange blomster tilbage i haven, men så meget mere nyder man de sidste glimt af sommerblomsternes farverige verden. Også her er det en god ide lige at stoppe op og overveje sommeren, der gik. Hvilke sommerblomster var gode i år, og hvilke skal skrives på listen til at komme med i haven til næste år. Måske har man i andre haver set sommerblomster, måske med en speciel blomster- eller bladfarve, som man gerne vil have næste år. Det er nu, man skal huske at spørge, hvad det var for en sort. Om nogle måneder er det allerede gået i glemmebogen hos mange haveejere. Det er godt at gøre sine notater, så de kan findes frem, inden der skal bestilles frø.

Det er ved at være sidste chance for at høste frø af egne eller andres sommerblomster – det skal gøres på en god tør dag. Husk at det kun er frøægte sorter, der giver samme flotte planter, og kan de have krydset med andre sorter af samme art, så er man ikke sikker på blomsterfarve og udseende. Det samme gælder F1 sorter – her er det bedre at købe nyt frø næste år.