Det er såtid inde i vindueskarmen, hvis man vil lave sine egne udplantningsplanter. Og med de lune forårsvejr her først på ugen, kribler det virkelig i fingrene efter at begynde at så. Man får ligefrem lyst til at så ude i haven, men vinteren kommer tilbage fra wekenden, så det er bedst at holde sig til vindueskarmen.
Vintergækker er yndige, og man kan bedre se dem, når blokkene deles og udplantes, så planterne står med lidt afstand. Foto: Karna Maj
Man skal ikke begynde at så alt nu – så ender man med store planter, som er vanskelige at styre, indtil de kan plantes ud. Meloner og agurker skal f.eks. først sås midt i april. Mange arter behøver ikke at blive sået endnu, og kan måske vente til april i drivhuset. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås – eller find oplysningerne her på Havenyts sider.
Lige nu er det tid for at så tomater til drivhuset, og har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det, da de udvikles rimeligt langsomt. Knoldselleri og bladselleri kan også sås nu, men kan også vente 1–2 uger. En del krydderurter og sommerblomster er det også tid at så nu. Bl.a. latyrus. At putte små frø i fugtig såjord er en dejlig beskæftigelse på kolde blæsende dage. Så nyd haven derude her først på ugen på de lune dage, og så i weekenden inde i varmen.
Først på ugen er det dejligt at gå derude nyde de gule erantis, de hvide vintergækker, de gule krokus og alle de yndige juleroser i hvide og rødlige nuancer. Heldigvis er de skabt til også at kunne klare en kold periode, så de vil overleve de kommende kolde dage. Hvis man har tid og lyst til at gå i gang derude nu, så er det en god ide at lægge plast over de bede, hvor der skal sættes tidlige kartofler, vaske drivhus og måske så de første grønsager derinde under fiberdug. Men det er ikke en god ide at fjerne vinterdækket, klippe staudetop af, beskære brombær og vin med udsigt til en kold periode med kolde dag og nattefrost. Og slet ikke at beskære roser. Det er til gengæld en god ide her i marts at beskytte havens sarte bladplanter mod de store udsving med forårssol og nattefrost.
Så kom solen og lidt lune dage, og straks kvitterer erantiserne med glade, gule blomster. Kan man blive andet end i godt humør? Foto: Karna Maj
Det er en glæde hver morgen at trække gardinerne fra og sige godmorgen til små grønne planter i vindueskarmene – eller bare at bare kigge efter, om der mon er noget på vej op. Og lige nu er der med sol de fleste dage med masser af lys, og dagene bliver længere dag for dag. Jo mere lys, jo mere kompakte planter – dertil kræves det dog, at det ikke er for varmt i vindueskarmen.
Det er for alvor såtid for drivhustomater, knold- og bladselleri, de tidligste kål og salat til udplantning under fiberdug, første hold basilikum og en række krydderurter, hvis man selv vil opformere. Og så skal der sås masser af dejlige sommerblomster og stauder – men husk at læse såtidspunkt på frøposerne, mange kan vente med at blive sået i drivhuset i april eller direkte på friland i april/maj. Hvis man sår de hurtigtvoksende for tidligt, bliver de alt for store og kan være svære at styre, indtil de skal plantes ud i maj.
Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder ting til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.
Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.
De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.
Det er en god ide, mens vi venter på foråret, at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde nåede man måske ikke, inden vinteren overraskede os.
Roottrainer potter er blevet populære til forkultivering og kan fås i mange butikker efterhånden. De fås nu både med 32 og 50 rum pr. enhed og i forskellige pottedybder. Foto: Karna Maj
Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord, og her er flere kvaliteter at vælge imellem, de fleste er med spagnum, men der fås også såjord på basis af kokosfibre. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de fine nye rødder.
Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.
Hvis man skal så her i foråret, så er det en god ide at have et pottebord, som man lige kan tage ind i bryggerset eller på køkkenbordet, så man kan arbejde uden at få jord ud over det hele. Eller man kan bruge det i drivhuset på en lun solskinsdag.
Man kan købe færdige potteborde i træ, galvaniseret eller plast, eller man kan lave et selv. Du kan finde en model i artiklen Lav dit eget pottebord. Man kan sættte pottebordet på et gammelt havebord i drivhuset. Men man kan også lave et understel hertil, f.eks. med metalbukke, som kan højdejusteres. Man kan selvfølgelig også fint nøjes med en god stor kasse med høje sider. Planterne er ligeglade, bare man behandler dem med omhu.
Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber, artiskokker, auberginer og selleri endnu, er det på høje tid.
I løbet af denne uge er det også en god ide at få fundet de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater, brune eller næsten sorte, gule eller stribede. Det er en god ide at bruge erfaringerne fra sidste år og dyrke nogle af de bedste sorter, men det også sjovt at vælge nye sorter og prøve dem. Tag en tur rundt på frøfirmaernes hjemmesider og se det store udvalg. Hvis du køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, så kan du selv tage frø til at så af næste forår, hvis sorten bliver en familiefavorit.
Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland og giver tidligt mange frugter.
Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni. Derimod kan man godt nu så en tidligt tomatsort til at plante i potter på terrassen eller gårdhaven.
Så sker der noget i tørvepotterne – kimplanterne er på vej op. De små spæde spirer vil i løbet af et halvt år blive til store chiliplanter og producere masser af chili. Det er da fascinerende. Foto: Karna Maj
Mange har sikkert en eller måske mange hængepartier af ting ude i haven, som lige skulle have været ordnet, inden vinteren satte ind. Måske er det oprydning af drivhuset, opbindingspæl i jorden, urtepotter der ikke er sorterede og rengjorte, eller andre lignende ting. Ting som kulde, sne og frost har umuliggjort i februar. Nu kan vi nå at indhente i hvert fald lidt af det forsømte her i de lune forårsdage først på ugen.
Det vigtigste gøremål i køkkenhaven lige nu er at få lagt plast over bede til tidlige kartofler og tidlige gulerødder, hvis man går efter tidlige afgrøder. Det er også godt at få ryddet op i køkkenhaven, f.eks. få fjernet kålstokke og visne majsplanter. Kålrødder indeholder et spirehæmmende stof, og de skal fjernes senest 3 uger før såning på et tidligere kålbed. Derimod skal man ikke fjerne vinterdækket endnu, da der kommer en ny vinterlig periode. Hvis vinterdækket er meget tykt, kan man godt fjerne lidt af det, men ellers skal man vente.
Har man planlagt at pode nye frugttræer, så skal det ske i løbet af de næste par uger. Det gælder også formering af figen og vin.
Har man ikke ryddet op i køkkenhaven i efteråret, ser det lidt kaotisk ud nu. Det er en god ide at fjerne kålstokkene, mens resten godt må blive liggende og beskytte jorden til frosten er ovre. Foto: Karna Maj
De tidlige kartofler skal nu gerne være begyndt at udvikle spirer, hvis man satser på kartofler til Grundlovsdag eller pinsedag den 12. juni. Men det er ikke nok, at kartoflerne er godt forspirede. Jorden skal også være varm nok, og det vil sige minimum 8° C, inden man kan lægge kartofler. Og tro ikke, at det nok går at lægge dem i lidt koldere jord. Kartofler lagt i for kold jord bliver aldrig store flotte planter med et godt udbytte.
Jorden kan varmes op ved at overdække den med klar plast – og det skal være klar plast. Solvarmen opvarmer jorden igennem den klare plast, og da der her ikke bruges energi på fordampning som på jord uden plastoverdækning, så stiger jordtemperaturen hurtigere under den klare plast end i en udækket jord. Det er også en god ide at overdække et areal til at så det første hold sommergulerødder i.
Det er dejligt at gå derude i forårssolen og begynde at rydde op. Her er blevet dækket et bed med plast, så jorden kan varme op, til de tidlige kartofler skal lægges sidst i marts. Foto: Karna Maj
Når jorden er varm nok – og om det bliver om 2 eller 4 uger, så sættes kartoflerne, hvis der er udsigt til fortsat lunt vejr. Jordtemperatur skal måles som et døgnsgennemsnit, dvs. en gennemsnit mellem morgen- og eftermiddagstemperatur. Normalt vil man med den metode kunne være sikker på nye kartofler til Grundlovsdag, hvis plasten forbliver over til kartoflerne er kommet op, og derpå overdækkes med fiberdug.
Hvis man vil forsøge at få kartofler lidt tidligere, så skal man forkultivere kartofler inde i varmen i spande, potter, mælkekartoner, SunGrow spireposer eller den todelte Potatopot.
Hvidløg sat sidst på efteråret nåede nogle steder at begynde at komme op, inden vinteren satte ind for alvor sidst i januar, andre er først ved at titte frem. Ikke alle sorter er lige tidligt fremme, nogle står i sirlige rækker, andre er endnu ikke på vej op.
Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.
Hvis man vil sætte hvidløg i foråret, skal det gøres snarest muligt, hvis feddene skal nå at udvikle sig til pænt store løg. De vil ikke nå at blive helt så store som de efterårssatte. I en snæver vending kan man godt bruge de spiseløg, man har, som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver en større sikkerhed for succes med dyrkningen.
Det var lidt en overraskelse midt i oprydningen, at der under fiberdugen stod en række pak choi. Mon der er fiberdugen eller sorten, der har givet overvintrende planter? Nu er det spændende, om de vil nå at sætte blade, inden de går i blomst. Foto: Karna Maj
Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god ide at få ryddet op i drivhuset, og er vejret til det, så kan man også rengøre drivhuset nu og gøre det klar til den kommende sæson. Drivhuset kan på en solskinsdag være et fint sted at stå og så, eller måske drikke sin eftermiddagste i en stol med et lunt tæppe. Faktisk er der på solskinsdage så varmt derinde, at der skal åbnes vinduer, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af sommertemperaturer om eftermiddagen og lave nattemperaturer. Hvis de er i vækst, kan det være en god ide at dække dem med to lag fiberdug mod evt. nattefrost.
I marts, når solen står højere på himlen, dagene bliver længere, og det kan blive varmt i drivhuset, er det vigtigt at holde øje med planterne, så de ikke mangler vand.
Hvis jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plast, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de 4–6° C, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. De skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer og kan nå at udvikles, inden der skal plantes tomater m.m. i maj.
Hvis man kan få tid til det, er det en god ide at gøre drivhuset rent på en af de lune eftermiddage her først på ugen. Foto: Karna Maj
Marts er tidspunket for at pode, og mestrer man endnu ikke teknikken, må man enten gå i gang med at lære det på egen hånd eller deltage i et podekursus. Mange podekurser er allerede afholdt, men der er stadig nogle podekurser landet over. Ellers kan man prøve på egen hånd efter læsning af en række artikler om podning af frugttræer.
Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Men vent med at skære stiklinger på figentræet og beskære vinen, til der ikke er hård nattefrost.
Selve formeringen er meget lettere end det lyder, men sæt lidt flere end du skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Og et evt. overskud er det næsten altid muligt at afsætte til familie, venner og bekendte
Man skal bruge den nederste del af en vinranke og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.
Mange steder er der måske frostskader på figen, og de døde grene skal da klippes af, men først når man kan se, hvor de nye skud og blade kommer – måske først sidst i maj. Figen tager i øvrigt ikke skade af med års mellemrum at blive klippet lidt ind, da grenene ellers bliver meget lange og bladløse inderst. Det betyder selvfølgelig, at der ikke kan høstes så mange figener, da de ansættes yderst på skuddene. Til gengæld får man mere forgrening og dermed flere figner de kommende år – hvis de altså ikke fryser tilbage. Og stikkemateriale oveni, som kan blive til mange små nye figentræer, der kan foræres væk til nye hjem, når der ikke er plads til flere i egen have.
Også julerosernes blomster er blevet lokket til at åbne knopperne af det lune forårsvejr. Hvis frosten bliver hård, dejser de omkuld, men rejser sig igen, så snart det igen er tøvejr. Foto: Karna Maj
Gule hasselrakler er et sikkert forårstegn. Haslens rakler er hanblomsterne, som skal bestøve de små røde hunblomster, men de er endnu ikke sprunget ud. Foto: Karna Maj
Står persillen et lunt sted i forårssolen, er der allerede små nye blade på vej. Måske skal man tænke på placeringen af persillerækkerne med det in mente, når der planlægges. Foto: Karna Maj
Purløgen vokser, men kulden sætter væksten i stå. Grav evt. en blok op og sæt ind i vindueskarmen – så er der snart purløg til æggekagen. Foto: Karna Maj
Man kan købe såjord, eller man kan bruge sin egen gode havejord tilsat lidt grus og helt omsat kompost. Den købte såjord er uden ukrudtfrø, og det er en fordel, da man så er sikker på, at det, der spirer, også er det, man har sået. Foto: Karna Maj
Der er så uendelig mange tomatsorter, som man kan vælge imellem, og det kan være svært ud fra en beskrivelse og et foto. Prøv at spørge blandt dine havevenner, om de har en favorit, som de troligt dyrker hvert år. Eller se diskussioner i havefora om tomatsorter. Foto: Karna Maj
Det bliver dejligt igen at få fyldt vindueskarmen med masser af småplanter. Her tomatplanter sået i en plastbakke. Foto: Karna Maj
De lune dage har sat gang i de overvintrede spinatplanter – der er små nye blade på vej. Overvej evt. at dække med fiberdug mod kulden, der er på vej sidst på ugen. Det kan måske give tidligere spinat. Foto: Karna Maj
En helt almindelig sort spand holdt på plads med en mursten er alt rigeligt til at drive en blok rabarber frem. Stilkene bliver oven i købet flotte røde, når de drives i mørke. Foto: Karna Maj
Bare nogle få dage under spanden, så kan man se, at planterne vokser mere end naboplanterne, der ikke drives. Planterne bør kun drives med nogle års mellemrum. Foto: Karna Maj
Krokus dukker frem på få dage, når først det er varmt nok. Derfor er det altid de samme lune steder i haven, at de første krokus springer ud. Foto: Karna Maj
Det er ikke alle hvidløgssorter, som kommer op på samme tid. Her er det sorten Rød Estisk, som står i en fin række. Foto: Karna Maj
Nattefrosten er endnu ikke overstået, så derfor skal man ikke fjerne det isolerende dække over gulerødder og andre rodfrugter. Foto: Karna Maj
Ikke alle grønkålsplanter har så flotte blade her i marts, men det er næsten altid muligt lige at finde et par håndfulde pæne blade til at lave en grønkålssalat med. Måske har man også stadig egne æbler til salaten. Foto: Karna Maj
Vårsalat med sylespids rim en martsmorgen. Vårsalat overlever fint perioder med frost her i marts. Og så snart solen skinner og temperaturen sniger sig over frysepunktet, kan man hente nogle håndfulde til salatskålen. Foto: Karna Maj