Havenyt uge 37, 2014

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

September startede med sommertemperaturer, og det ser ud til, at vi fortsætter med dejligt lune eftermiddage og en del sol, men også en del regnbyver. Septemberdage kan være fantastisk dejlige, men sommeren er forbi, og det kan ikke helt skjules, når man går en tur i haven. Efterårsfarverne begynder at titte frem og mange planter begynder at forberede sig på, at vækstsæsonen er ved at gå på hæld. Men det betyder ikke, at havesæsonen er slut. Tværtimod er der rigtig mange gøremål, som det først nu er tid til at gå i gang med.

Med fugtig jord, kortere dage, lavere temperatur, masser af nattedug, så er det tid at gå i gang med at plante nye stauder, omplante de gamle stauder, plante nye stedsegrønne, sætte forårsblomsterløg, plante jordbær, så de sidste køkkenhavebede til med efterafgrøde og anlægge ny græsplæne. Det er fantastisk igen at kunne plante efter så lang og nogle steder meget tør, men dejlig sommer. Men det haster at få planterne i jorden, da de skal nå at danne nye rødder inden vinter. Skal der prioriteres, så er det jordbær og de stedsegrønne, der skal i jorden først.

September er høstmåned og der gælder både grønsager, bær og frugt. Brombær, figner og efterårshindbær er søde og dejlige, sommeræblerne er lige til at spise fra træerne og snart skal de første æblesorter plukkes ned til at gemme. Sommerpærer som Clara Friis er søde og gode nu, mens mange pæresorter først modner senere. I køkkenhaven er der stadig mange tomater, chili, bønner, majs, squash, måske også agurker, og snart græskar. Har man for flere afgrøder lige nu, end man kan bruge, så kan de tørres, syltes eller nedfryses. Med efteråret kommer også lysten til retter med kål, porrer og rodfrugter. På kølige regnfulde dage er varm suppe igen et hit.

Blommetomater

Mange sorter af blommetomater fortsætter med at give mange tomater i efteråret, hvis vi kan undgå nattefrost.Her er stadig en del grønne på vej. Foto: Karna Maj

Hvis man har passet sine sommerblomster med vand og gødning, så er de stadig fine og fylder krukker og bede med blomster, der lyser op i den stadig tidligere skumring, men det kan ikke helt skjules, at efteråret er på vej. I staudebedet er der ikke så mange blomster, hvis man ikke har plantet netop for at have blomster i det tidlige efterår. Men høstanemoner, sankthansurt og de første asters lyser op og hibiscusbuskene har et blomsterflor, så man kan forledes til at tro, at det stadig er sommer. Mange roser blomstrer også lige igen med et sensommerflor. Staudebedene har godt af den rigelige regn, vi har fået på det sidste, så stauderne kan komme lidt til hægterne efter en alt for tør sommer.

Nye planter og blomsterløg til staudebedene

Septembervejr med lidt byger af og til er perfekt til at få plantet de forårs- og sommerblomstrende stauder om – hvis der er behov for det. De fleste bede kan også sagtens rumme lidt nye stauder, og det er altid sjovt at få nye planter og se, hvordan de trives og udvikler sig sammen med bedets andre stauder. Eller måske er der plads til et helt nyt bded. De fleste mere specielle stauder, må man købe, mens man ofte kan tiltuske sig en bid af de mere almindelige fra andre haver. Du kan bruge vores netsted Del Jorden til at tilbyde andre nogle af de stauder, du får tilovers, og efterlyse nogen af dem, du gerne vil have.

Husk at vande godt, så jorden slemmes ind omkring rødderne. Regn vedligeholder fugtigheden, men kan ikke erstatte vanding ved plantning. Hvis september bliver tør, så skal man sørge for at holde jorden fugtig, hvor der er plantet nyt.

Røllike gul

Vi kender alle den hvide røllike fra grøftekanten. Men der findes også sorter til haven i røde og gule nuancer. Foto: Karna Maj

Hold en høstfest

Alt det dejlige fra haven kan man fejre ved at holde sin egen høstfest. Inviter familie og venner og vis, hvad haven formår af friske velsmagende afgrøder her midt i september. Og der er masser af dejlige sommerblomster og fine efterårsstauder til at pynte op med.

Man kan invitere til at være med til at samle råvarerne i haven og at tilberede maden. Det er en god måde at vise køkkenhavens formåen frem på og måske sætte tanker igang hos deltagerne om at få sin egen køkkenhave. Man kan evt. tilbyde at være hotline for en god ven, som udtrykker ønske om egen køkkenhave. Efteråret er det bedste tidspunkt at starte egen køkkenhave, så bedene er anlagt og klar i foråret.

Drivhuset i efteråret

Vi har i år i drivhuset fået rigtig mange tomater og agurker, hvis de ikke tidligt er blevet angrebet af spindemider, meldug, agurkeskimmel og kartoffelskimmel. Specielt cherrytomater giver mange fine tomater langt ind i efteråret. Og det er jo dejligt efter en lidt langsom start på tomatsæsonen.

Det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for råd- og skimmelangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bl.a. af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående på vid gab. Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud, da planterne ellers får angreb af gråskimmel. Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jordenoverfladen kan nå at tørre inden aften. På det her tidspunkt er det en god idé at tynde ud i bladmassen på både tomat- og agurkplanterne. Fjern angrebne blade og de nederste, store, gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Tomatplanterne skal ikke have adgang til for megen væde, da de så let sprækker. Dyrker man i drivhusjorden, kan man helt holde op med at vande og lade planterne hente vandet nede- og udefra. Det giver nogle meget velsmagende tomater i de næste par uger. Agurkplanter og chili skal dog stadig vandes.

Chili modner til langt hen på efteråret – faktisk lige til frosten ødelægger planterne. Men høst dem efterhånden, som de modner, da de også kan angribes af f.eks. gråskimmel. Er der flere modne chili, end man kan nå at spise, er det let at gemme chili til vinterens retter, – man kan både tørre og fryse dem ned.

Hvis der snart ikke er flere agurker og tomater, kan man overveje, om planterne skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder som spinat, almindelig rucola, tat soi, mizuna og sennep. De vil kunne nå at udvikle blade til salatskålen og tåler lidt frost. Hvis de dækkes med fiberdug ved frost, kan de vokse videre i foråret. Er der stadig planter i drivhuset, kan man så de nævnte planter i kasser udenfor under fiberdug og flytte kasserne ind om nogle uger, når der bliver plads.

Agurker drivhus

Agurker er en sjov størrelse. De tåler ikke kulde, når de skal plantes ud i drivhuset, og de trives fint i sommervarmen. Men de får en finere smag, når det begynder at blive lidt kortere dage og lidt køligere i september. Men de fleste år er agurkeventyret slut inden september. Her er undtagelsen – flotte sprøde agurker i september. Foto: Karna Maj

Husk at høste frø

Det er noget helt særligt at kunne så egne frø til foråret. Det giver muligheden for at følge en plante i hele dens livscyclus. Og så sparer man selvfølgelig penge, som kan bruges til at købe nye frø, løg eller andet for til haven.

Og så er der alle de sorter, man har neglet i andres haver eller fået foræret. Her kender man måske ikke sortsnavnet. Glemmer man at tage frø, har man måske mistet sorten.

Det er også en god ide at tage på havebesøg lige nu og se, hvad andre har stående af modne frø i haven – husk små poser i lommen til frøene. Eller måske kan man hjemføre et par velsmagende tomater eller chili til at tage frø af. Husk at det normalt ikke er umagen værd at tage frø af F1 sorter. Tomatfrø skal gæres, hvis man vil kunne gemme fine tomatfrø som de købte. Skal du bare have 10 frø til eget brug, kan du tvære tomatfrøene ud på et kaffefilter og lade dem tørre, uden at gære først.

Høster du mange frø, er der også til mange små gaver hen over året, når det er såtid – de skal blot pakkes i nogle flotte poser med sortsnavn og årstal. Hvis du gør meget ud af det, kan der ud over art og sortsnavn stå såtid, sådybde, planteafstand, osv.

Bønne frø

Står der bønneplanter med tørre bælge, så høst dem til frø. Bønner krydser normalt ikke, så derfor får man normalt samme afkom. Der er ret mange penge at spare ved at tage egne bønnefrø – og så kan man i stedet for få råd til at købe nye sorter til afprøvning. Foto: Karna Maj

For mange frugter kan knække grene af træet

Hvis man har æble- og pæretræer, som bærer helt eventyrligt mange frugter, så vær opmærksom på, at eventyret kan slutte brat med, at en stor gren knækker under vægten af frugterne. Hvis man er uheldig, kan den flække helt inde ved stammen og måske ind i stammen. Skulle det ske, så skær nænsomt såret rent i kanten – der skal ikke smøres noget på. Træet heler selv såret, men et sår giver adgang for, at træet kan inficeres med sygdomme, så undgå at grene knækker.

Løsningen er at plukke nogle frugter af yderst, eller sætte en solid støtte under grenen. En sådan støtte skal være virkelig solid, for hvis den knækker, kommer grenen med hele sin vægt i ét nu, og så går det for alvor først rigtig galt.

æble summerred

De tidlige sommeræbler som Guldborg og Skovfoged er ved at være helt modne – og måske spist. Her er det Summerred, som er lige ved at være moden, men endnu lidt syrlig fra træet. Nedfaldsæblerne er derimod dejlige. Foto: Karna Maj

Undgå at bruge rådden og muggen frugt

Under frugttræerne ligger der allerede masser af nedfalden frugt, som kan bruges til at presse most af eller koge mos af til nedfrysning. Men man skal være kritisk i sin brug af den nedfaldne frugt og sortere den inden brug. Nedfaldsfrugt udvikler let råd i de stødte pletter, og ved insektangreb inde i frugten kan der forekomme mugdannelser.

Rådden og muggen frugt kan indeholde svampegiften patulin. I dyreforsøg har den givet symptomer i mavetarmkanalen, men det vides endnu ikke, om det også er tilfældet hos mennesker, hvis vi udsættes for patulin. Ligeledes ved man ikke med sikkerhed, om det er kræftfremkaldende. Men der er fastsat grænseværdier for patulin i saftprodukter – se publikation s. 78. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor haveejerne at være omhyggelige ved brug af nedfaldsfrugt til most. Patulin ødelægges ikke ved opvarmning. Der er divergerende oplysninger om hvorvidt gæring ødelægger patulin, men i EU-dokumenter er der oplyst indhold af patulin i cider.

I æbler breder patulin sig ikke ud i hele frugten, som den gør i andre mere saftige frugter som pærer og blommer. Derfor er det nok at skære rådpletter godt og grundigt væk i æblerne.

Det er en god ide at rive nedfalden frugt sammen med jævne mellemrum, så det er let at finde den nyligt nedfaldne frugt.

Hasselnødder med orm

Hvis man har nøddebuske eller -træer i haven, så er der nu nedfaldne nødder på jorden. Men det er enten nødder, der ikke er udviklet, eller nødder med orm i. Ormene er larver af nøddesnudebillen, og de forsvinder ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste sommer lægger nøddesnudebillen sine æg i de små ny nødder. Der er således god grund til at samle de nedfaldne nødder op, inden larverne når at komme ud og ned i jorden. Man kan dog ikke udrydde nøddesnudebillerne ved indsamling, da nogen af dem også forlader nødden oppe på buske og lader sig dratte ned. En god overlevelsesstrategi for nøddesnudebillen.

Hvis man vil plante nye nøddetræer kan man vælge tykskallede sorter som tyrkisk træhassel, ‘Halleske Kæmpe’ og ‘Atlas’ (Romersk nød), de er så godt som fri for orm.

Hasselnødder smager godt friske

De nødder, som sidder på buskene, er ved at være færdigudviklede og i modningsfasen. De smager rigtig godt friske, så man kan godt begynde at gå og spise lidt. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen.

Hvis man har flere nødder, end man kan nå at spise dem friske, kan de tørres. Nødderne i haserne lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne derved mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Hvis man har egern i haven, kan det være spørgsmålet om, hvem der kommer først, hvis der ikke er nok til alle parter. Normalt er det egernet.

Hasselnødder

Hasselnødderne er lige ved at være modne, og de smager rigtigt dejligt friskhøstede. Foto: Karna Maj

Porrer – stokløbning, larver og rust

Porrer er dejlige, og sommer- og efterårsporrer er trods den tørre sommer blevet pænt store og man kan begynde at bruge af dem. Det er derfor ærgerligt, hvis en del af dem går i stok, der er larvegnav inde i skafterne eller de yderste blade er angrebet af rust. Heldigvis kan man fjerne det angrebne, og så er der alligevel masser af porre tilbage.

Porre er en toårig afgrøde, som først skal blomstre andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. Normalt snyder vi planten og spiser den allerede første år. Men der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, hvis man har mange porrer, som er gået i stok her i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende temperaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus inden udplantningen. Porren registrerer kuldepåvirkningen som vinter og går i gang med at sende blomsterstilk op et halvt år for tidligt.

Porremøllets larve er ansvarlig for de gnavskader, som man kan finde dels i bladene, dels inde i skaftet. Normalt er det kun mindre skader inde i skafterne og oftest kun et par ringe ind og kun i en del af skaftet. Så der er på det her tidspunkt kun en udvej – skær det ødelagte fra og brug resten. Høst de angrebne porrer først. Porremøllets larve kan bekæmpes med Bacillicus thurigiensis, som er et bakteriepræparat, som også bruges mod kållarver, men det skal ske, så snart man opdager angrebet, og behandlingen skal gentages. Midlet er godkendt til økologisk brug. Forebyggende kan man overdække porrebedet med insektnet fra porrerne plantes.

Porrerust er i de seneste år blevet mere almindelig. Det viser sig som små rustrøde pletter på de yderste og ældste blade. Senere bliver pletterne sorte – det er vintersporerne, som dannes, og som sikrer sygdommens overlevelse frem til næste år. Porrerust har kun en værtsplante, så her er det yderst effektivt at sørge for at fjerne inficeret materiale. Det skal væk fra haven, ikke i kompostbunken. Man kan lige så godt hive de angrebne yderste blade af, når man opdager angrebet, da de kun angribes mere. Porreblade er lange og de nye blade hænger ned i de ældre angrebne. Det kan derfor undtagelsesvist anbefales at klippe toppen tilbage, så der ikke er lange hængende blade, mens man forsøger at minimere angrebet. Porrer ødelægges ikke af porrerust, den inderste del kan fint bruges. Plant næste års porrer længst muligt væk fra bede med angreb i år.

Porrerust

Porrerust på de nederste og ældste blade. Foto: Karna Maj

Svampe i natur og have i efteråret

Både ude i naturen og inde i vore haver vil svampene vrimle op af jorden her i september, når der er fugtighed nok. Det er lidt imponerende, at der over nat kan skyde helt nye paddehatte op. For de, der hader svampe i græsplænen er der ingen trøst – de kan ikke fjernes, kun afplukkes. Derfor må man lære børnene, at de skal lade svampene i fred. De skal hverken røre dem eller ødelægge dem. Men gerne se og beundre.

Man kan derfor lige så godt indstille sig på at nyde synet. Og hvis de er spiselige, kan man jo også høste den del af havens overflod. Hvis man altså tør. Når man har anskaffet eller lånt en svampebog på biblioteket, bliver man i første omgang overrasket over, hvor mange arter, der er, og hvor mange der tilsyneladende ligner hinanden.

Hvis man vil høste svame og ingen erfaring har, er det en god idé at tage på en svampetur med en ekspert, som kan udpege de sikre, som både smager godt og næsten ikke kan forveksles med de giftige.

Rettidig omhu når det gælder ukrudt

Lige nu spirer ukrudtet lystig på tomme grønsagsbede, i bunden af blomsterbede, på gange og i indkørsler. Med andre ord alle steder, hvor der er bar jord. Det gælder om at få det væltet omkuld, mens det endnu er i kimbladstadiet, eller ganske småt.

I stedet for at renholde tomme bede hele efteråret, kan man vælge at så en efterafgrøde.

hjulhakke

Det gælder om at hakke græsukrudt omkuld, når det lige er spiret frem. Har man en hjulhakke går det hurtigere på store arealer end med et hakkejern. Foto: Karna Maj

Sidste chance for at så rug som efterafgrøde

Hvis man har fået sået efterafgrøde, står bedene nu fint grønne. I de dele af landet, hvor jorden var tør i august efter lang tid uden ret megen regn, er spiringen måske ikke lykkedes, og så kan man overveje at så igen nu, hvor jorden er fugtig igen.

Man kan stadig nå at så en efterafgrøde. Efter 10. september er der dog kun rug, man kan nå at så med godt resultat. Rug overvintrer og skal hakkes om eller muldes ned til foråret. Man kan dog godt prøve at så vintervikke med i rugen. Og har man noget tilbage i posen med spinatfrø, kan man også prøve at så dem med. Det er bare usikkert, hvor meget de vil nå at vokse. Sent såede grønafgrøder kan stadig nå en god højde, hvis vi får et mildt efterår.

Efterafgrøde

Boghvede er en fin pionerplante til efterafgrøde. Den vokser hurtigt til og lysner og giver dermed lys til lavere grøngødningsplanter i bunden af efterafgrøden, f.eks. kløver.

Chilifestivaler både i vest og øst

Lørdag den 13. september er der den helt store Chilifestival 2014 i Jylland, hvor alle chilinørderne mødes og udveksler erfaringer. Der er mange udstillere med frø, planter, dyrkningstilbehør og chiliprodukter. Du kan også høre Lene Tvedegaard holde foredrag og smage chili med Chili Klavs. Chilifestivalen afholdes hos Bjarne’s Frø og Planter i Videbæk i Vestjylland. Se mere på den officielle hjemmeside for Chilifestival 2014.

Øst for storebælt er der den 20. september både Chilifestival hos Gartneri Toftegaard og Chilismagedag på Fuglebjerggaard.

Naturens Dag

Søndag den 14. september 2013 er det Naturens Dag, som arrangeres af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening med arrangementer landet over.

Havens Dag 14. sept 2014

Mange af landets havecentre og planteskoler deltager søndag den 14. september i Havens Dag ved at holde åbent med ekstra aktiviteter og spændende tiltag. Temaet for Havens Dag i 2014 er »Sans for haven – most og saft fra havens frugter og bær«. I kampagnefolderen kan du finde masser af gode råd om haven, hvilke sorter, du bør vælge og hvordan du tryller havens frugter og bær om til de lækreste marmelader og drikke. Se hvilke planteskoler og havecentre, der deltager

Grøn festival i Økologiens Have

Søndag den 14. september er der Grøn Festival i Økologiens Have. Traditionen tro er der mange boder med økologiske produkter og grønne løsninger, æselridning, rundvisninger i have og bigård, musikalsk underholdning osv. Som noget nyt er der i år også et debattelt, hvor der hen over dagen er debat om tre emner: Byhaver og lokal fødevareproduktion. Lokale muligheder for at øge den biologiske mangfoldighed – med grøftekanten som eksempel. Stor paneldebat – Vejen til den grønne omstilling. Se programmet for Grøn festival

Vintergræskar

Vintergræskarrene vokser meget lige nu, og snart begynder de at modne. Det er en god ide at lægge dem op på f.eks. en mursten, så de ikke rådner på undersiden. Foto: Karna Maj

Tak for endnu flere gavebidrag

Tak for de mange nye gavebidrag. Det er næsten overvældede med den store opbakning, der er kommet i løbet af den sidste uge. Vi har nu ialt modtaget 114 gavebidrag, og det er blevet til godt 23.000 kr. Og vi er næsten i mål med at skaffe de 100 gavebidrag på minimum 200 kr, som er nødvendige, for at vores forening kan blive godkendt efter § 8A. Det har bl.a. betydning for at vi kan modtage driftstilskud på ca. 85.000 kr i 2015.

De mange gavebidrag er med til at gøre det muligt at fortsætte med at drive Havenyt.dk og gøre den endnu bedre. Og så fortæller det os, at vores arbejde bliver værdsat – uanset om det er et gavebidrag på 50 kr eller et større beløb.

Hvis du også har lyst til at være med til at støtte Havenyt, kan du indbetale et gavebidrag til Havenyt via Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside.

Her er du: Forsiden > 2014 > Havenyt uge 37, 2014

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider