Havenyt uge 51, 2017

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Julero’en er ved at sænke sig over det ganske land. Vejret har ikke rigtig været med os; svinger imellem frost og tø. Det ødelægger veje og stier, og gør, at der igen og igen bliver saltet. Det ødelægger også vores hække, bilerne, og er ikke godt for miljøet. Så når du står der med saltposen om morgenen, så tænk over om det nu også er nødvendigt.

Det hvide landskab er som et eventyr, nyd det lige når det er der.

Den sne vi havde fået, er væk, og vi har haft barfrost – det er hårdt for mange planter i haven. Men så længe det ikke også blæser, overlever de fleste. Bor du meget vindudsat, kan du med fordel beskytte stauder og planter med blade eller granris.

Så smukt var der i Nordjylland – mon vi får en hvid jul?

Julen er også en tid, hvor vi giver gaver; tænk på miljøet når du kaster dig ud i indkøbsfeberen. Stil spørgsmålet: Hvor langt har denne dims rejst for at komme hertil og hvordan, hvad er den lavet af, hvem har lavet den, hvordan er arbejdsforholdene der og miljøbeskyttelsen? »Hey – så kan jeg jo slet ikke købe noget!« tænker du måske; du har helt ret! Der er mange dimser og dutter, tøj og plastikfantastik ting der falder for denne »test«. Så kommer spørgsmål nr. 2. »Har Tante Gerda brug for denne dims?« eller er det bare fordi, du gerne vil give noget. Så er det en god ide at bage (økologiske) småkager, købe noget lavet på beskyttede værksteder eller i blindesamfundet. Eller giv en høne, til en familie der helt sikkert har mere brug for den, end Tante Gerda har for den der plastdims.

Hjemmelavet… lavet med hjerte og sjæl og små tykke børnefingre, der får småkagerne til at ligne noget fra Grims eventyr. Det gør ikke noget, for tanken luner, og det hele smager.

BUM – så må luften da være gået af den frelste, øko, spelt, minmorgikmedlillable og Camilla Plum apostel… men nej! Som de fleste af jer ved, slutter jeg som redaktør af Havenyt ved årets afslutning. Hvorfor kan I læse om i artiklen Når den økologiske drøm får vinger og jord under fode. Derfor vil jeg gerne slå et sidste slag i den økologisk julebolledej for alle mine mange kæpheste så, hold på hat og briller, grib et glas glögg og nyd turen.

Selv kæpheste skal vel have sko på.

En bi, en bi – mit kongerige for en bi

Ja, sådan skulle det jo nødig ende! Men vi har brug for vores bestøvere, naturligvis ikke kun bierne, men vigtige er de. Vil du vide mere om bier, kan du starte her men midt i det hele, så husk på de vilde bier. For der skal være plads til mange slags bier, ikke kun dem vi holder som nyttedyr. For at holde bierne til i haven og hjælpe dem på vej, kan du plante lidt ekstra, bare for bierne.

Bier skal der til… og til bier skal der blomster!

Vand; en gave

Uden vand kan vi ikke eksistere, vi vil dø og det gør naturen omkring os også. Vand er en begrænset resurse vi skal passe på. Ved ikke at bruge gift, købe økologiske madvarer og spare på det. Det betyder at vi måske kan samle vand fra tagene, sætter en vandsparende bruser i badet eller vaske mindre tøj. Vand er også en gave for dyrene i din have, de store og de små. Det er en nem måde at øge biodiversiteten på. Der skal ikke så meget til, en gammel bradepande med en gulvklud og et par sten i, det er såmænd det hele.

Vand behøver ikke at være en havedam, et par gamle fade eller en bradepande er nok.

Vild; helt ind i sjælen

Når vi går tur i naturen, og ser en grøftekant, bliver vi betaget af den frodighed og skønhed, der vokser der. Men i vores haver prøver vi at holde, trimme, kontrollere og tæmme naturen. Den vilde, skønne, utæmmede natur er det, der har inspireret malere, digtere og andre kunstnere til at folde sig ud. Hvad med at invitere netop dette ind i vore haver, en naturhave, en vild have.

Du kan være __vild med vilje_(http://www.vildmedvilje.dk/), for hvem er det der dikterer dig, at der ikke må være tidsler op af hegnet eller grønt i fugerne?

Det må godt være vildt, det føles nemlig godt.

Lad os dele

Der er ikke noget smukkere end at dele. At kunne give ud af det, du har for meget af, og at kunne modtage netop det, du står og mangler. Du kan dele alt fra æbler til arbejdskraft. I gamle dage vidste landsbyerne, at de ikke kunne klare sig, uden at de hjalp hinanden, og delte det der var. Det er desværre gået lidt i glemmebogen, men det prøver del jorden at gøre op med. Her kan du både give noget ud og efterlyse noget andet – det kan være én at dele din have med eller dele dine frø. Det bestemmer du helt selv, men lad os dele noget mere. Du kan også dele din erfaring, fx her på Havenyts forum, og hjælpe andre haveejere på vej, unge som gamle.

Egne frø er noget helt specielt, og det er også den mest vidunderlige gave at få.

Blomsterne og bierne

Nej, det handler ikke om sex! Det handler om, at der er så mange børn og unge mennesker, der ikke ved nok om naturen. Jeg bliver til tider ringet op af yngre mennesker, der skal lave en opgave, og har brug for information. Når jeg så står med en 16årig i røret, der ikke ved, hvordan bierne har indflydelse på bestøvningen. Eller ikke ved, at et æble starter som en blomst.

Hvor kommer frugten fra? Og alt det andet fra supermarkedet…

Så bliver jeg helt trist, men det viser også, hvorfor det er så svært at tale miljøets sag, hvis det er den basis vi bygger på. Del din viden og passion; tag børn og børnebørn med ud. Vis dem de smukke blomster, hvor æblerne kommer fra og hønsene hvor æggene kommer fra. Så noget sammen og lad dem opleve det mirakel det er, når de små spirer kommer frem. Det er vores smukkeste og vigtigste opgave.

Tag børn i hånden og vis dem naturen, haven og alle dyrene- det er vores fornemste opgave.

Køkkenhaven; din ven

Køkkenhaven skal være skøn og en glæde, ikke en sur pligt. Gør som du vil, prøv at eksperimentere. Ja, så kom der måske ikke så mange ærter. Det går nok, vi er jo så heldige, at vi kan købe flere, hvis det er. Pas på at Facebook eller Havenyt ikke bliver den målestok, du måler dig selv ved, så kan man snart komme til at føle sig utilstrækkelig.

Ja det her er ikke mine tomater, men det er sådan, jeg gerne så min tomathøst skulle se ud.

Tomater er min akilleshæl. Hvert år læser jeg om, hvor nemt det er, hvor mange kg tomater andre hiver ud af drivhusene eller fra en enkelt plante på altanen. Jeg kæmper med flere planter, der får drivhuset til at ligne en jungle, men høster kun ganske lidt. Men det er efterhånden blevet en joke, en dag knækker jeg også den nød, og indtil, da må jeg bare glæde mig over de (få) tomater jeg får.

Pyt. Pyt med pyt på. For med smukke blomster at se på, og en sang i hjertet, kan det kun gå godt. Opvasken kan godt vente til i morgen.

PYT

Ja pyt, giv slip, smil. Smid opvaskebørsten og tag barnet i hånden og pluk kirsebær i naboens træ (spørg om lov først). Nyd mælkebøtterne i plænen og den flødeskumsbløde fornemmelse af mosset mod dine fødder, gerne i en måneoplyst nat.

Se hvor store brændenælderne kan blive ved komposten, og hvor hurtigt et egern kan rippe din hasselbusk. Tag en stol ind i drivhuset og nyd lyden af regnen mod glasset, imens du ripper bønner. Spis bær direkte fra busken og brug et par minutter på at se en edderkop spinde det smukkeste spind.

Jo, foråret kommer. De silkebløde knopper på magnoliaen er allerede ved at blive lidt større. Tror jeg nok.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 51, 2017

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider