Havenyt uge 13

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Corona har sat det meste af landet på pause, men planterne, fuglene og de første vågne insekter ude i haverne har ikke tid til at stoppe op. Det er forår, og de skal i gang med årets vækst.

Forårsblomsterne er robuste planter, og violerne her rejste sig, så snart solen havde smeltet nattens rimfrost. Foto: Heidi Kirk Nissen

Men trods foråret og det flotte solskin, er der kolde nætter og rimfrost på planterne om morgenen. De kølige nætter betyder, at jordtemperaturen er faldende. Det udendørs havearbejde bør derfor overvejende stadig mest bestå i at gøre klar og rydde op og naturligvis nyde alt det, der trods de kølige nætter, pibler frem i haven. Indendørs kan man fortsætte eller starte forkultiveringen af sommerens blomster, krydderurter og grønsager.

Køb online under coronakrisen

Coronakrisen har efterhånden fået konsekvenser for det meste af danskernes daglige liv, og det gælder også haverne og den mad, vi dyrker i den. Flere viser interesse for at blive selvforsynende, om det er i den store stil eller bare med de afgrøder, som familien sætter mest pris på.

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk, og fra foreningens side kan vi kun opfordre til at dyrke sin egen mad. Det giver en stor tilfredsstillelse at få et frø til at blive til noget, man kan høste og spise, friskheden og smagen er god, og dyrker man hele året, undgår man problematikken med et tomt køleskab, for der er altid noget til måltidet at hente i haven.

Læs mere om, hvordan Praktisk Økologi kan hjælpe dig med en spiselig have >

Det er her i foråret, man skal i gang, hvis man vil dyrke sin egen mad. Frøene skal i jorden, men med de lukkede butikker, kan det være vanskeligt at købe de frø, man plejer. Dagligvarebutikkerne har også et frøudvalg, men det er langt større, hvis man vælger at kigge lidt på de frøsælgende webshops på nettet.

I Solsikkens webshop kan man eksempelvis købe frø til en klatrende squash Ola Escaladora, der er velegnet, hvor der kun er lidt plads til rådighed, i container eller potte. Hos Bjarnes frø og planter er der masser af frø, men også nogle særlige knolde af mashua – tropaeolum tuberosum, der også kaldes spiselig tallerkensmækker og har en lækker krydret peberagtig smag.

Urtegartneriet sælger masser af frø til bl.a. lægeplanteurter og krydderurter, og her kan man godt falde i overvejelser om, hvorvidt man i år vil prøve en citronbasilikum eller kanelbasilikum. For ikke at tale om Albinus store frøudvalg, hvor man kan fristes af frø til store tomater, der giver frugter på 600 gram eller små cherrytomater, der nu også fås i elfenbenshvid eller tæt på blæksort.

Se flere forhandlere af gode frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Mange producenter er hårdt presset af nedlukningen af butikker mv., og det gælder også i haveverdenen. Støt de danske erhvervsdrivende ved at købe danske planter og frø, og støt Havenyt.dk ved at vælge nogle af dem, der reklamerer her på siden.

Til de erhvervsdrivende kan vi fortælle, at Havenyt.dk er Danmarks største havesite, og vil man gerne vise sine produkter overfor haveglade kunder, kan man kontakte vores annonceafdeling her >

Forkultivering af grøntsager

Dem der gik tidligt i gang, kan nu glæde sig over alt det, der spirer og gror i vindueskarmen. Drivhustomaterne står allerede med fine grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland, og man kan også stadig nå at så tomater til udplantning i drivhus.

Forkultiveringen er i fuld gang i mange hjem, men der er meget som stadig kan nås at forkultiveres. Tomaterne er det for eksempel endnu ikke for sent at så, hverken til drivhus eller friland. Foto: Heidi Kirk Nissen

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter. Man kan dog lige nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud, før jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, med andre ord tidligst omkring 1. juni.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lyspåvirkning for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden. Pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, for eksempel i en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 graders varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultiveringen, da køligere forhold ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Man kan også begynde at forkultivere krydderurter. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, skal den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om 1–2 uger.

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, så de når at blive store nok til at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost.

Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter eller sorter af flotte sommerblomster, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.

Bliv inspireret til køb af frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Prikle og omplante

Hvis man har forkultiveret allerede i februar, er der sikkert en del, som skal prikles enkeltvis i potter. Det kan godt give trængsel i vindueskarmene, for med de kølige temperaturer kan småplanterne endnu ikke flyttes ud i drivhuset.

Tidligt såede tomater, chili, peberfrugter m.m., er ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for mere plads, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Gør klar til forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man gøre såkasser og potter klar til forkultivering, så der kan sås, så snart risikoen for nattefrost er over, og der er udsigt til lunere temperaturer (5–10 grader).

Ved forkultivering i drivhuset vil man normalt ikke prikle de fremspirede planter, men plante dem direkte ud på deres blivende sted i maj. Det er derfor vigtigt, at planterne har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og dække med et lag af mere næringsfattig såjord til at så i. De klargjorte såkasser og potter dækkes med klar plastik, så jorden kan blive lun og klar til såning om forhåbentligt ikke alt for længe.

Læs mere i »Såtips til forkultivering« >

Det, som det haster mest med at få sået, er sommerporre, løg, spidskål og sommerhvidkål. Er der plads i vindueskarmen, kan de eventuelt sås indenfor nu og prikles ud i såkasser eller potter i drivhuset, når de har fået det første hold blade, og det er blevet lidt varmere.

Der er ingen grund til at forkultivere flere planter, end man skal bruge. Udnyt pladsen i såkassen eller potten og sæt hvert frø, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også udplantningsplanter med en god rodklump.

Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode planter, mens porrer og løg kan stå lidt tættere. Ærteblomster kan forkultiveres i potter til direkte udplantning med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Rengør drivhuset

Hvis man ikke allerede har klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres – i hvert fald hvis man vil bruge drivhuset til forkultivering.

Læs mere i »Klargøring af drivhuset« >

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes, og jorden forbedres og eventuelt udskiftes med frisk jord, hvis man dyrker i selve drivhusjorden. Udskiftning af jord kan dog vente, til lige inden tomater og agurker skal udplantes. Og det er ikke nødvendigt at udskifte jorden hvert år, hvis man hver sæson tilfører et par trillebør kompost til et 8–10 m² drivhus.

Læs mere i »Udskiftning af jord i drivhuse« >

Brug ventetiden til at rydde op

Lige nu er jorden ude i haven kun 3–4 grader varm, så derfor er der ingen grund til at forsøge at så derude. Det må vente, til jorden er blevet nogle grader varmere. Først da kan det betale sig at begynde at så de første grønsager som radiser, løg, spinat, persille og dild.

Mens man venter på, at jorden bliver så varm, at man kan komme i gang med at så, kan man bruge tiden på at luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roserne eller samle grene og kviste, der er faldet ned i haven i vinterens løb.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men det er kun de sentblomstrende, der skal beskæres her i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede sat blomsterknopper på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man samtidig de kommende blomster.

Læs mere i »Plantning og pleje af klematis« >

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er ved at starte, og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes, indtil knopperne brydes, så det kan nås lidt endnu. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Lug aspargesbedet

Køkkenhavens bede skal man ikke begynde at bearbejde med haveredskaber, før jorden er bekvem. Der er dog et bed, som skal luges, så snart det er muligt, og det er aspargesbedet. Der er kun en god måneds tid, til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund bør man håndluge.

Hvis man vælger at bruge hakken, så skal man nærmest blot skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste aspargesskud, der ligger under jordoverfladen. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man nu tilføre grov kompost som jorddække, eller man kan gøre det, efter man er stoppet med at stikke asparges i juni.

Lug forsigtigt i blomsterbedene

Det kan være svært at holde riven fra blomsterbedets lidt vinterrodede udseende. Men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk her sidst i marts. Stauderne er på vej med spæde skud, som kan knække eller blive ødelagt af haveredskaberne.

Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget, som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, skal man bruge fingrene og være særlig forsigtig omkring de spæde spirer og nye skud.

Man skal være forsigtig, når man rydder op i staudebedet, da de nye skud er sarte og let knækker. Her er det dagliljer, som vælter op ad jorden i denne tid. Foto: Heidi Kirk Nissen

Stauderne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet for tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag, men pas på små nye spirer på vej op. På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis, til planterne er mere robuste. Især hvis man har solsorte, som er ivrige med at undersøge, hvad der er af spiselige smådyr i barkflisen.

Drop genbrugspladsen og lav et kvashegn

Med coronalukkede genbrugspladser tvinges man til at tænke mere kreativt i, hvad man kan gøre med overskuddet af døde plantedele efter oprydningen i haven. Særligt hvis man nåede at fælde og beskære træer og buske, men ikke at få skaffet sig af med de overskydne grene og kviste.

Men det ikke nødvendigvis så skidt. Faktisk kan der være mange fordele ved at beholde det hele på matriklen og bruge det til at bygge et naturvenligt kvashegn, hvor man fremover kan lægge grene og kvas efterhånden, som man beskærer. Hegnet synker over år sammen og giver plads til nye grene oveni hegnet.

Læs også »Lidt vildere haver binder CO2« >

Et kvashegn består af sammenpressede grene, der holdes sammen af lodrette pæle (eg eller lærk), som er gravet ned med 1 til 2 meters afstand. Sådanne kvashegn er brede hegn, som både er skulpturelle og lægivende. Om sommeren kan man lade dem overvokse af klatreplanter, bl.a. nasturtium – hvis man nænner det, for de er meget smukke, når de er omhyggeligt lavet og ikke kun er en kvasbunke. Det brede tætte kvashegn giver desuden gode muligheder for pindsvin, fugle- og insektliv.

Læs mere i »Hegn i haven« >

Man kan naturligvis også bare lave en kvasbunke i et mindre benyttet hjørne af haven. Her ser pindsvin og nyttige insekter stort på det æstetiske, men slår sig med glæde ned for resten af sæsonen. Mange småfugle søger også føde i kvasbunkerne, der samtidig er et egnet redested for bl.a. gærdesmutte. Sangere som gransanger og løvsanger placerer deres rede på jorden, gerne i ly af en kvasbunke.

Læs mere i »Plant en fuglevenlig have« >

Se de nye annoncer i Produktguiden

Der er kommet nye annoncer for flere interessante produkter til haven – måske noget af det, som du har brug for til din have her i foråret?

Husk når du køber produkter hos vore annoncører at fortælle, at du har fundet dem via Havenyt.dk. Så ved de, at deres annoncer hos os virker. Vi er helt afhængige af vores gode og trofaste annoncører.

Besøg Produktguiden >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 13

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider