Havenyt uge 22

Haverne har den sidste tid været utroligt flotte med de blomstrende æbletræer. Men blomstringssæsonen er kort, og jorden er allerede helt hvid af nedfaldne blomsterblade.

Har man flere æbletræer, kan man være så heldig at have både tidligt og sent blomstrende æbletræer, og det kan forlænge den smukke blomstringssæson. Til gengæld er de tidlige og sene sorter ikke så gode til at bestøve hinandens blomster, da de blomstrer forskudt.

Men det er ikke kun æbletræerne, der er kønne i denne tid. Man kan også nyde synet af kastanjetræernes markante blomster, de rosa knopper på dronningebuskene, og guldregnen og blåregnens kaskader af blomster.

I staudebedene blomstrer de sene tulipaner sammen med akelejer, prydløg og bjergknopurt, mens man i de mere skyggefulde dele af haven kan nyde de fine blomster, der duver blidt i vinden på stilkene af liljekonval og løjtnantshjerte.

Nye grønsager på vej

Efter den traditionelt slunkne tid her i foråret, når det kommer til egen høst af grønsager fra køkkenhaven, så er der nye, spiselige afgrøder på vej.

Kartoffelbedene står frodige og måske er der ved at være nye kartofler under. Asparges er på det sidste mange steder, men rabarberne kan man trække af en god tid endnu. Spinaten kan man måske stadig høste af, og salat er der i håndfulde, hvis man har sået den tidligt nok. Det samme gælder med dild, ny persille og rucola. Krydderurterne vælter frem med friske, grønne blade, og de er netop bedst, når de er nye.

Løgene står i lange lige rækker med sprøde blade, som det er svært at luge imellem uden at knække bladene, og jordbærplanterne er begyndt at sætte bær. Alle de udplantede kål, salat, porrer og løg har fået godt fat, rodfrugterne står i sirlige rækker, og det hele gror lystigt.

Men mange steder er de ret nyplantede grønsager og blomster ved at mangle vand efter varme og tørre dage. Derfor er man ofte nødt til at vande for at sikre en god vækst blandt planterne. På den her årstid er det vigtigt at vande, inden planterne hænger eller får gule blade af vandmangel.

Hold også øje med træer og buske, både de forårsplantede og de efterårsplantede. Der er ofte investeret mange penge og arbejdstimer i nye træer, buske og hække, så vand i tide.

Og så må kartofler, løg, knoldfennikel og jordbær ikke mangle vand. Det kan gå alvorligt ud over deres udvikling.

Hvis der er planter, som er gået ud ved udplantningen her i maj, så plant nye. Helt frem til Grundlovsdag er det uden problemer at plante. Det gælder også at plante sorter med lang udviklingstid, hvis man har reserveplanter stående, eller kan få fat i nye.

Det svære valg

Der hvor man kan opleve problemer med dyrkningen er, når man ønsker at dyrke planter, som oprindeligt ikke hører hjemme i et køligt klima som det danske. Især hvis man samtidig er for utålmodig med de planter, som nok kan gro på friland i Danmark, men først når sommeren kommer.

Mange af os forsøger hvert år at drive det hele lidt tidligere frem, og det resulterer ofte i for store planter, før vejret tillader udplantning.

Der er desuden en generel opfattelse af, at de varmekrævende planter er finere og bedre end de mere kuldetålsomme planter. Flertallet vil stadig hellere have tomater og chili end rødkål, hestebønner og porrer, og de vil hellere have basilikum og havemerian end ramsløg og løvstikke.

Det samme gælder prydplanter, hvor mange hellere vil have de farverige og eksotiske prydplanter, man ser på ferier sydpå, end de stauder, træer og buske, som er stabile og gode under danske forhold.

Men det kan være svært at vide, hvor man skal trække grænsen i plantevalget. Får vi en varm sommer, vil man for eksempel kunne få en rigtig god majshøst. Men reelt er majs på nordgrænsen i Danmark, og får vi en kold og våd sommer, kan det resultere i få majskolber, hvis det ikke er tidlige og forkultiverede planter.

En kold sommer betyder også, at vintergræskar måske ikke kan nå at modne godt nok af til at kunne holde sig vinteren igennem.

Uanset hvilken strategi man selv vælger at dyrke sin have efter, så er det en god idé at holde øje med langtidsprognoserne og være beredt ved særligt tørt eller køligt vejr.

Udplantning af hårdføre planter

En gammel tommelfingerregel siger, at man inden grundlovsdag skal have plantet færdig i køkkenhaven.

Det passer også, når man lige understreger, at det gælder vintergrønsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer. Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil Sankt Hans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug.

Lige nu er jorden begyndt at blive tør mange steder, hvor især den østlige del af landet er begyndt at mangle vand.

Med begrænset udsigt til regn i den kommende tid, skal man være omhyggelig med vanding, når man planter ud og i den efterfølgende tid, hvor planterne vokser sig til.

Man skal desuden aldrig hente planter direkte fra drivhuset til udplantning på friland, medmindre man planter i tunnel med fiberdug. Planterne fra drivhuset skal afhærdes først, så de gradvist tilvænnes til de mere omskiftelige vejrforhold på friland.

Havde man sidste år massivt angreb af porremøllets larve i porrerne, kan man overveje at etablere overdækning med bionet af samme type, som kan bruges til overdækning af gulerødder og kål.

Lav et grønt jorddække

Grøngødningsplanter kan sås mellem de udplantede planter, så snart disse er kommet i god vækst.

Kålplanter, som er udplantet først i maj, er nu ved at være så store, at man kan så jordkløver eller sneglebælg mellem rækkerne. Under majs kan der sås grøngødning, så snart de er 15 cm høje.

Det er vigtigt at så, inden udplantningsplanterne når at blive for store, da de ellers vil skygge kimplanterne i det grønne jorddække væk.

Grøngødningsplanter sås bedst i fugtig jord, så vand grundigt dagen før såning.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Gøgespyt

På flere af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt.

Hvis man med en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Læs mere om skumcikaden >

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg.

Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost.

Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre.

På sigt er det dog kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Læs mere om gåsebillerne >

Udplantning af agurker

Når jordtemperaturen er over 18 grader i drivhuset, kan de sidste planter komme derud på fast ophold. Agurker og meloner skal eksempelvis have minimum 18 grader og helst 20 i jordtemperatur (også om natten), inden de trives for alvor. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Hvis det ikke er varmt nok, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække.

Dæk eventuelt med fiberdug om natten, hvis de er plantet ud. De kan kun tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10 grader. Hold derfor godt øje med nattetemperaturen i drivhuset, og kommer den under de 10 grader, bør planterne sættes indenfor om natten, hvis de fortsat står i potter.

Læs mere i artiklen »Agurker i drivhuset« >

Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som reserveplanter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold. Det kan stadig godt nås.

Tidlige kartofler giver mulighed for ny afgrøde

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast eller i drivhus sidst i marts eller først i april.

Har man forkultiveret dem indefor og haft dem under plast og fiberdug, er kartoflerne måske ved at være så store, så man snart kan hente til den første kartoffelmad.

Fordelen ved at fremdrive så tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå at dyrke to fulde afgrøder på samme stykke jord. Man kan nå at plante for eksempel majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne.

Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed som 2. afgrøde efter tidlige kartofler. Til græskar høster man som start bare 1–2 kartoffeltoppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man kartofler op, så græskarplanterne gradvis får mere plads.

Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker.

Bønnerne kan – måske – sås

Hvor jordtemperaturen er over 14 grader, kan man nu så det første hold bønnefrø. Jordtemperaturen måles nemmest med et jordtermometer, hvor man tager et gennemsnit af morgen- og aftentemperaturen.

Tjek jordtemperaturen, inden frøene puttes i jorden, da for kold jord øger risikoen for, at de bliver angrebet af svampesygdomme i spiringsfasen og aldrig kommer op.

Det er en god idé at så bønner i flere hold med to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en længere sæson. Når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne. Bønner spirer og vokser som lyn og torden, men kun hvis temperaturen er i orden.

Læs mere i artiklen »Dyrkning af bønner« >

Stangbønner, herunder pralbønner, er det en god idé at forkultivere, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland.

Er man ikke til forkultivering i potter eller kasser, kan man forspire selve frøene i et fugtigt viskestykke. Ved kun at så de spiredygtige frø, får man en højere spiringsprocent.

Hvis man yderligere lægger fiberdug over de første såede bønner, vil det også give et beskyttet klima og hæve jordtemperaturen et par grader. Jorden kan eventuelt også varmes op med overdækning af plast frem til såning af frøene.

Det frodige drivhus

I de danske drivhuse er der tradition for at dyrke planter som tomater, agurker, meloner, auberginer, chili og peberfrugter, der alle kræver et lunt og lyst klima.

Men er man nysgerrig, kan man også prøve mere eksotiske planter til drivhusvækst som for eksempel dværgfersken, citrusplanter eller kiwi.

Det er en god idé at udnytte pladsen i bunden af drivhuset også. Her kan man eksempelvis plante krydderurter som rosmarin, laurbær, timian og basilikum eller tagetes, der kan hjælpe med at holde skadedyr væk fra tomatplanterne.

Læs mere om den nyttige plante i artiklen »Tagetes« >

Husk at sætte en støttepind eller lodret opbindingssnor ved de høje planter i drivhuset, så de ikke knækker, efterhånden som de vokser til og begynder at sætte tunge frugter.

Så eller køb basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra.

Hvis man vil have nogle af de mere specielle basilikumsorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan godt nå at så basilikum endnu.

Det er kun i en varm sommer, at man vil have held med at så og dyrke basilikum på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset. Men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller i et hjørne med masser af sol og læ.

Læs mere i artiklen »Basilikum på friland« >

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så her sidst i maj til først i juni.

Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hold også jorden fugtig. Måske kommer der enkelte byger forbi hist og her i løbet af ugen, men det meste vanding i haverne kommer nok til at foregå manuelt.

Sidste chance for at hjælpe Havenyt

Så går indsamlingen for Havenyt.dk ind i sin sidste uge. Hvis du er glad for og vil hjælpe med at bevare Havenyt.dk, er det derfor nu, du skal reagere og støtte os.

Det har mange venlige læsere allerede gjort, og vi sender en kæmpestor tak til hver af jer! Uden jer, intet Havenyt.dk.

Vi er desværre slet ikke så langt med indsamlingen som de foregående mange år. Vi vil derfor gerne understrege, at vi er taknemmelige for ethvert beløb, du kan afse, uanset dets størrelse.

Havenyt.dk er afhængig af de penge, der kommer ind i den årlige indsamling. Dels fordi de indsamlede midler går direkte til driften af hjemmesiden, dels fordi den gør os berettigede til at blive såkaldt 8A-godkendt, så vi kan søge om offentlige midler, modtage arv mv., som også er med til at sikre hjemmesidens overlevelse.

Vil du gerne hjælpe med at bevare Havenyt.dk som en gratis hjemmeside for alle haveinteresserede, der søger hjælp og inspiration til at dyrke deres have, så giv et bidrag her >

Og så lige en serviceoplysning.

Vi har fået nogle spørgsmål fra læsere, der gerne vil give et bidrag via Mobilepay, men synes, det er lidt svært at finde ud af hvordan.

Der er to muligheder for at give et bidrag via Mobilepay.

1) Du kan sende det beløb, du vil give til Havenyt.dk til 72132 og skrive ordet »Havenyt« i tekstfeltet.

eller

2) Du kan give dit bidrag via Mobilepay, og få skattefradrag for dit bidrag, hvis du oplyser dit cpr-nummer og giver dit bidrag via siden her >

Og ja, der står »Tilmelding til gavebidrag…«, men det er bare it-systemets skabelon. Du bliver ikke tilmeldt noget. Du giver blot et gavebidrag til vores indsamling for Havenyt.dk, hvilket vi er meget taknemmelige for.

Du kan selvfølgelig også betale med kort eller sågar bankoverføre. Begge muligheder kan du få mere at vide om og gøre her >