Skalotteløg

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Skalotteløg er et lidt mere mildt og sødt løg end de store gule zittauerløg, som vi oftest vælger at bruge i køkkenet. Skalotter er mindre, og tager derfor længere tid at pille, men bruges også i andre retter end de store gule løg. Desuden er de dyrere at købe. Men for haveejeren er de lette at dyrke og giver et lige så stort et udbytte.

Skalotteløg

Skalotteløgs botaniske navn er Allium cepa var. aggregatum (syn.: Allium ascalonicum). Et skalotteløg deler sig og danner typisk mellem 3 og 10 større eller mindre løg. Arten formeres vegetativt ud fra sidste års løghøst. Store sætteløg, som har mange vækstpunkter, giver normalt mange små løg, mens små sætteløg med få vækstpunkter giver få store. I lande med milde vintre, sætter man særlige sorter af skalotte om efteråret, og her aktiveres flere vækstpunkter, når væksten er ujævn på grund af klimatiske forhold.

Skalotteløg tilhører ligesom zittauer- og rødløg løgslægten. Men de to sidstnævnte kan ikke formeres vegetativt som skalotteløg, men er toårige planter, som 2. år sender en blomsterstængel op, og der dannes sidst på sommeren modent frø til artens videre overlevelse.

Mange haveejere vil sikkert protestere, for man køber jo netop små sætteløg af zittauer- og rødløg. Disse stikløg er såede løg fra året før, og de gør det lettere for professionelle avlere og haveejere at dyrke disse to arter. Producenter af stikløg sår i maj frø af disse to arter så tæt, at de kun udvikler sig til små løg hen over sommeren. De høstes, tørres og opbevares ved høj temperatur vinteren igennem for at forhindre, at de spirer i utide. I foråret kan man købe store poser med stikløg, som begynder væksten igen, når de sættes i den kølige og våde jord først til midt i april. Man kan også fint selv dyrke sine egne stikløg fra frø.

For at gøre det endnu mere forvirrende, kan man nu også købe frø af skalotteløg. Det er imidlertid ikke de gammelkendte sorter, man kan købe, men nye F1 sorter, som det lykkedes hollandske forskere at fremavle de første to sorter af i starten af 1990’erne.

Bevaring af de gamle skalotteløg

Skalotteløg er en gammel kulturplante i Danmark, men den vegetativt formerede form dyrkes nu stort set kun i haver, mens erhvervet dyrker de ny frøformerede skalotteløg. Der er således risiko for, at de gamle vegetativt formerede sorter forsvinder. Danmarks JordbrugsForskning i Årslev indsamlede derfor i 2001 ialt 28 løgprøver fra dyrkninger i Danmark. Kriteriet var, at klonen var dyrket på samme sted i mindst 25 år. Blandt andet indsamlede man fra Læsø, den såkaldte Læsøstamme, resten kom fra private haver. Der bevares i dag 25 af de indsamlede skalotteløg ved dyrkning, og de betragtes som selvstændige og bevaringsværdige.

Dyrkning af vegetativt formerede skalotteløg

Den store fordel ved skalotteløg er, at man kan bruge sine egne løg til at sætte i det tidlige forår. Hvis der året før har været deciderede sygdomsangreb i løgbedene, bør man købe nye sætteløg. Men ofte kan man bruge egne sætteløg i mange år uden problemer. Det er dyrt at købe nye sætteløg, da der ikke går mange skalotteløg på et kilo. Også ved indkøbte nye løg skal man være kritisk og frasortere alle løg, som ikke er ser gode ud.

Når man sætter løg i stedet for at så, undgår man hele processen med at forkultivere, og kan først i april sætte løgene direkte på bedet. Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil sankthans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden sankthans. Tidspunktet for at sætte løgene afhænger ofte af, hvornår jorden kan bearbejes. Det er vigtigt ikke at bearbejde den, før den er let at kultivere, da løg kræver en løs og smuldrende jord. Der må ikke gødes med frisk husdyrgødning til løg.

Skalotteløg skal sættes med større afstand end andre løg, da de vokser til en stor plante med typisk en løgdannelse på 5–10 stk. Ikke alle sorter har lige store løg. Sorter med store løg sættes med 4 rækker på et 120 cm bredt bed, mens der kan sættes 5 rækker, hvis sorten har mindre løg. Afstanden i rækken bør være 12–15 cm. Løgene læggges så løgspidsen lige anes i jordoverfladen. Jorden trykkes fast omkring løget. Er jorden tør vandes der i rillen inden lægningen, så roddannelsen hurtigt kan komme i gang.

Bed med skalotteløg

Et bed med skalotteløg. Løgene er sat med 5 rækker på det 120 cm brede bed. Bedet holdes helt frit for konkurrende ukrudt. Foto: Karna Maj

Afstand i rækken

Skalotteløg sættes med en afstand på 15 cm i rækken. Er det en sort med små løg, kan afstanden sættes lidt ned. Foto: Karna Maj

Løg tåler ikke konkurrence i vækstfasen, så rækkerne skal renholdes indtil det tidspunkt, hvor toppen er blevet så stor, at man knækker de skøre løgblade med hakke og kultivator. Herefter luges der forsigtigt mellem planterne. Mens løgene vokser til, er løgplanterne ikke helt så sensible overfor konkurrerende ukrudt.

Løg skal vandes i tørre perioder, da de har et meget øverligt rodsystem og derfor hurtigt kommer til at mangle vand.

Sorter af vegetativt formerede skalotteløg

De almindelig skalotteløg kan man dog stadig købe i havecentre, supermarkeder og frøfirmaer på nettet i marts/april lige inden de skal sættes i starten af april. I Danmark dyrker vi traditionelt gule skalotteløg, med hvidt eller rødligt indre. Men andre steder er skalotter med rød skal det mest normale, og her er sorten French Red Shallot den mest almindelige.

Gule og hvide sorter:Golden Gourmet, Red sun (rosa indvendig), Griselle, Chicken Leg Shallot, Dutch Yellow.

Røde sorter: French Red Shallot

Grå skalotteløg: På engelskesprogede hjemmesider kan man finde omtale af Grey Shallot, som ikke er holdbart til opbevaring, men skulle være af en meget fin kvalitet. Det er dog en anden art, Allium oschaninii.

Skalotteløg fra frø

I 1993 indgav nævnte firmaerne De Groot og Bejo ansøgninger om optagelse af de to frøsorter Ambition og Matador på den nederlandske nationale sortliste – det var F1 frøsorter af skalotter. På baggrund af afprøvninger blev de den 29. juni 1995 opført i den nationale sortliste som nye sorter af skalotteløg, Allium ascalonicum L. Der har efterfølgende været ført retsager omkring retten til markedsføre frøformerede løg som skalotteløg. Især franske avlere har modsat sig, at de frøformerede skalotteløg kunne sælges som skalotteløg. I en afgørelse hedder det, at at de forskelle, der består mellem de traditionelle skalotteløg og frøformerede skalotteløg, hovedsagelig vedrører deres reproduceringsmåde. Bortset fra denne forskel udviser de to former for skalotteløg betydelige lighedstræk.

I erhvervet har den store fordel ved de frøsorterne været, at de kan dyrkes effektivt ved såning på linje med zittauerløg. Desuden er løgene virusfri fra start. Nogle sorter udvikler kun et skalotteløg pr. plante, men de fleste udvikler 3–4 løg.

Dyrkning af såede skalotteløg

Det er vigtigt at vide, om sorten udvikler et eller flere løg pr. plante, da enkeltløgs sorter kan stå med mindre afstand i rækken – her vil man kunne bruge samme afstand som for såede zittauerløg, dvs. 7–9 cm afstand i rækken, mens man ved flerløgssorter kan udplante til en afstand i rækken på 12 cm. På et 120 cm bredt bed er der plads til 5 rækker med enkeltløgsdannelse og 4–5 rækker af flerløgsdannelse, afhængig af løgstørrelsen.

Skalotteløg fra frø sås sidst i februar til først i marts i vindueskarmen lige som andre såede løg, og kan plantes ud 6–7 uger senere. Udplantningstidspunktet afhænger også af vejret. Udplantede løg skal plantes i løs og velbearbejdet jord, gerne med stort humusindhold, da de ellers har svært ved at etablere sig. Som ved frøformerede kepaløg er det en fordel at udplante de lidt sarte forkultiverede løg under en tunnel med fiberdug det første stykke tid.

Sorterne kan have forskellig udviklingstid, men kan høstes i august. Løg skal vandes i tørre perioder og holdes helt fri for ukrudt i de første måneder efter udplantning – se ovenfor under de vegetativt formerede skalotteløg.

Frøsorter af skalotteløg

Med baggrund i erhvervets overgang til frøsåede skalotteløg, er der på kort tid kommet et større antal sorter til salg på verdensplan. Og det er muligt at købe frøsorter af skalotter hos danske frøfirmaer. Ved køb på udenlandske netsteder er det vigtigt at sikre sig, at sorten er velegnet til forårssåning. Her en oversigt over nogle af de sorter, der er til salg i 2011:

Saffron F1: Rund. Safrangul. Kan lagres.

Armador F1: Højrund. Rødbrun skal, rosa indvendig.

Ambition F1: Rund – højrund. Brunrød skal. Fås også økologisk. God til lang tids lagring. Forårssåning

Conservor F1: Aflang rund. Rødlig skal. Højt udbytte. God til lang lagring. Enkelt løgs type,

Matador F1: Rund. Rødlig skal. God til meget lang tids lagring. Forårssåning.

Prisma F1: Rund. Rød sklnd. Godt udbytte. Forårssåning,

Zebrune F1: Aflang. Rosa skal, hvid indvendig.

Oriental F1: Aflang. Rød skal

Bonilla F1: Gul skal.

Creation F1: Gul skal.

Picador F1: Højrund. Rødlig skal. Enkelt løgs type

Sygdomme og skadedyr i løg

Der findes en lang række sygdomme, som kan angribe løg. Blandt de alvorligste er løggråskimmel, løgskimmel, løgmosaikvirus, hvidråd. Af skadedyr er det især stængelnematoder og løgfluens larve.

Høst og opbevaring

Løg høstes, når toppen begynder at lægge sig ned, og rødderne begynder at slippe deres tag i jorden. Det giver en bedre holdbarhed end ved total nedvisning. Hvis løgene hurtigt skal bruges, kan man lade dem vokse det sidste stykke tid og visne ned, men kun hvis vejret er tørt. Læs mere herom i artiklen Høst og opbevaring af løg.

Høstklare skalotteløg

Skalotteløgene er ved at være høstklare, når bladene begynder at miste deres saftspænding. Løgene sidder på det her tidspunkt også ret løst i jorden. Foto: Karna Maj

Husk at tage sætteløg fra til næste år. Det er bedst at gøre det, mens man kan se alle løg fra den enkelte plante, og derved sikre, at sætteløg udelukkende tages fra planter, hvor alle løg er absolut sygdomsfri.

En kasse med skalotteløg til tørring

Skalotteløg kan give et stort udbytte af virkelig flotte løg. Foto: Karna Maj

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

OPJ A/S

Vitavia opfylder dine drivhusdrømme

Solsikken

Alt til den økologiske have

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Løg og porrer > Skalotteløg

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider