Sommersar

Af Anemette Olesen, forfatter og foredragsholder, Skarresøhus

Sommersar, Satureja hortensis kaldes også bønneurt, men det korrekte danske navn er almindelig sar. Sommersar bliver op til 40 cm høj med tynde, forgrenede stængler, der bliver røde og hårede. De smalle blade er mørkegrønne og besat med små oliekirtler. Blomsterne, der er lyslilla, rosa eller hvide, springer ud i juli og sidder tæt sammen i bladhjørnerne.

Dyrkning

Sommersar

Blomsterne på sommersar kan være rosa, lyslilla eller hvide. Foto: Anemette Olesen

Frø sås direkte på voksestedet i maj, gerne på en solrig plet i fugtig jord – og efter ca. 3 uger dukker de nye planter op. Planterne bør udtyndes, så der er en afstand på 20 cm mellem dem, for så udvikles flere blade. Sommersar kan også sås i potter i juni og opbevares inden døre, når der igen kommer frost i oktober. Planter fås sjældent i handelen, så kig efter frøene.

Brug af sommerurt

Blade høstes gerne, før planten går i blomst, og bruges friske eller tørrede. De mindsker den grimme lugt af kål og bønner. Planten smager let peberagtigt og kan bruges som erstatning for peber i en skånekost.

Har du den i haven, kan bladene bruges til at gnide på myggestik. Den har også været brugt som kærlighedsstimulerende urt i mad, så munke i Middelalderen havde forbud mod at spise den.

Vintersar

Når sommersaren er gået til efter nattefrost i oktober, kan vintersar, Satureja montana, bruges som erstatning. Den er stedsegrøn med hvide eller violette blomster. Bladene er mere blege og tilspidsede, og smagen er mere skarp end hos sommersar. Den er yndet af bier og dyrkes gerne som en køn vækst i stenbedet.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Frøsnapperen

Mange slags frø til lækre krydderurter

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Økologiens Have

Mange spændende krydderurter

Urteskolen.com

Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > Enårige > Sommersar

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider