Skadedyr og plantesygdomme

Lille rosenbladhveps

Blennocampa pusilla

Det voksne insekt er en 3–5 mm lang, mørkfarvet hveps. Lille rosenbladhveps er derfor en skadegører, som man ikke lægger mærke til. Larven er først hvidlig med brunt hoved, men senere bliver kroppen lysegrøn og ca. 10 mm lang.

Lille rosenbladhveps

Larven af lille rosenbladhveps – den er først hvidlig og bliver senere grøn som på billedet. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Lille rosenbladhveps er specialist og lever udelukkende af rosenblade. De voksne tager en smule nektar til sig og skader ikke nogen planter. Til gengæld er de efterstræbt af svaler, guldsmede, rovfluer og edderkopper. Larverne sidder beskyttet inde i bladrullen, og i hvilestadiet er de omgivet af en kokon, så der er ikke mange, som angriber dem.

Livscyklus

Parringen foregår umiddelbart efter klækning af hvepsene i maj–juni. Derefter lægger hunnerne æggene enkeltvis eller 2–3 sammen på undersiden af bladet nær bladranden. Derefter stikker hun flere gange med læggebrodden langs midterribben. Det medfører en sammenrulning af småbladet, som larvene lever inden i. I juli–august forlader de bladrullen og overvintrer i kokoner i jorden, hvor de forpupper sig det følgende forår. Der er altså kun én generation pr. år.

Lille rosenbladhveps

Æg og larver af lille rosenbladhveps sidder godt beskyttet inde i den karakteristisk, cigarformede bladrulning på rosenblade. Foto: Karna Maj

Skadebillede

På grund af hunnens stik med læggebrodden trækker bladvævet sig sammen, og småbladet ruller cigarformet ind og ned mod midterribben. Det nedsætter bladenes fotosyntese, og der opstår væksthæmning. Ved kraftige angreb kan bladene gulne og falde af.

Skaderne er ofte begrænsede, og kun ved masseangreb bliver buskene generet i sådan en grad, at der opstår væksthæmning.

Forekomst

Hvepselarverne findes både på vilde roser og de dyrkede sorter. Der er dog stor forskel på, hvor modtagelige sorterne er, og især klatreroserne ser ud til at være meget hjemsøgte.

Rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose).

Forebyggende metoder

Bekæmpelse er besværlig, så i stedet må man satse på forebyggelse:

  • Konstant kontrol af roserne.
  • Fjernelse af alle rullede blade, straks man opdager dem. Bladene kan ikke komposteres, da kokonerne kan udvikles i kompostbunken.
  • Sprøjt forebyggende i maj på de nye skud med enten insektsæbe, hvidløgs- eller malurtudtræk for at hæmme æglægningen.

Metoder når planten er angrebet

  • Egentlig bekæmpelse er meget besværlig og usikker.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Fluer, hvepse og myg > Lille rosenbladhveps

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider