Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Blommeviklerens larve er 10–12 mm lang og lyserød med et mørkebrunt hoved. Den gnaver gange i blommekødet.
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Græshårmyggens brune larver lever af græsrødder. Ved at løsne jorden og ved direkte gnav på rødderne får de græsset til at visne i store pletter.
Gulerodsfluen lægger sine æg ved de skærmblomstrende planter, og dens larverne gnaver gange i rødderne. De omtales ofte som »orm« i gulerødderne.
Larven minerer bladene på almindelig hestekastanje. Der er flere generationer pr. år, som fremkalder tidligt bladfald, så skaden kan være alvorlig.
Larverne er bleggrønne med en hvid stribe ned langs siden. De ses tidligt i foråret, hvor de straks er i gang med at æde af nyudsprungne blade.
Den voksne kålflue er ca. 6 mm lang. Udseendet minder om stuefluens. Larven minerer rod eller rodknold, og bekæmpelse kan ske med insektnet.
Den lille kålsommerfugls larve kan anrette alvorlige skader på især hovedkål, da den gnaver af de inderste blade, når kålhovederne er under dannelse.
Rødlige, 9–10 cm lange larver, der gnaver fingertykke gangsystemer i veddet af grene og stammer på forskellige løvtræer.
Porremøl er en natsværmer, hvis larve fortrinsvis gør skade i porre ved at minere bladene, så de bliver lasede og flossede, især sidst på sommeren.
Rød fyrrehveps er en bladhveps, hvis larver æder 2.års-nålene på arter af Fyr (Pinus). Gnavet medfører svækkelse af træet, men ikke dets død.
Smælderlarver gnaver gange og gruber i planterødder – ofte i køkkenurter som kartoffel og gulerod. Den er især et problem på en nyopdyrket græsplæne.
Om sommeren findes der ofte store larvekolonier af spindemøl inde i kraftig spind på træer og buske af blomme, æble, tjørn, benved og tjørn.
Stankelben er en grålig »myg« i overstørrelse. Larven er grå og cylindrisk, ofte med indtrukket hoved. Larverne æder rødder af græs og andre urter.
Stor frostmåler er et brunfarvet møl. Larverne er spættede i brunlige farver. De æder af knopper, blomster og blade på mange arter af træer og buske.
Stor kålsommerfugl er en af vore mest almindelige dagsommerfugle. Dens larver kan udrette store skader på ikke mindst planter af kålfamilien.
Stikkelsbærbladhvepsen er en lille, ca. 7 mm. gulorange hveps. Larverne er grønlige med gullige sidelinjer og lever på stikkelsbær, ribs og solbær.
Æblevikleren er et lille, gråbrunt møl. Larven er hvidlig med et brunt hoved, og det er den, der skader æbler og andre frugter ved at gnave i dem.
Ærteviklerens larve minerer ærtebælge og spiser af ærterne, så høsten reduceres. Angreb kaldes ofte bare »orm i ærter«. Skaden opdages først ved høst.
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver