Agurkskimmel er en meget alvorlig svampesygdom, som angriber agurk, melon, squash og græskar, og de visner i løbet af få uger.
Cinnobersvamp angriber en lang række træagtige planter gennem sår og revner. Svampen spredes fra små, røde sporehuse, der dannes om efteråret.
Blommepung skyldes svampeangreb, som angriber blommer, mens de endnu er små. De misdannes, bliver aflange, flade og krumme og overfladen rynkes.
Buksbomkvistdøds sporer trænger ind i bladene. På overfladen ses små, mørkrandede, brune pletter, og på undersiden en hvidgrå skimmel. Smitten spredes via luften, vandstænk samt tøj og redskaber.
Elmesyge er en dødelig svampesygdom på elm og beslægtede planter. Den ses som pludselig gulvisning og grendød fulgt af sortplettede årringe.
Ferskenblæresyge giver tykke, rød- og gulfarvede, bulede og krøllede blade. Senere får bladene en gråhvid belægning. Kun de første blade angribes.
Små sorte prikker uden på æblet er tegn på angreb af svampen flueplet. Det ligner flueskidt, deraf navnet. De er ikke giftige, og kan vaskes af.
Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
Gitterrust giver orangegule pletter på pæreblade og -frugter samt galler på grene af enebær. Gitterrust svækker pæretræet og frugthøsten reduceres.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
Der dannes først misfarvede skjolder og dernæst en grå, behåret belægning. Det er en meget almindelig rådsvamp, som kan angribe alle slags planter.
Når æble, pære, kirsebær og blomme pludseligt rådner på træet og får små puder af gule sporer i koncentriske ringe, så er de angrebet af gul monilia.
Hindbærstængelsyge er en svamp, der angriber stængelen på hindbærplanter. De overlever normalt angrebet, men udbyttet af hindbær går ned.
Kartoffelskimmel angriber blade, stængler og knolde på kartoffel og tomat. Først som vanddrukne, brune pletter, hvorpå hele toppen visner.
Kransskimmel fremkalder visnesyge hos både urte- og træagtige planter. Svampen blokerer vandtransporten i vedkarrene.
Kålbrok medfører, at kålplanterne lider af misvækst. Svulster (»brok«) på rødderne hæmmer dem, så planterne får tegn på kvælstof- og vandmangel. Angrebet kan være begrænset til dele af arealet.
Løgrust angriber bl.a. kepaløg, hvidløg, purløg og porrer, hvor svampen kan gennemføre et helt livsforløb. Kraftige angreb – som ofte er lokalt afgrænsede – kan dræbe planterne.
Løggråskimmel optræder normalt først som råd under lagringen, længe efter at smitte er sket. Herefter sker forrådnelse fra løghalsen og ned.
Der er mange arter af meldug, som hver angriber bestemte plantearter. De danner gråhvide, tørre belægninger på blade og misdanner skud.
Pæreskurv gør frugterne plettede og revnede og ofte små og misdannede. Bladene får mørke pletter og de unge grene får sår på barken.
Rodbrand er et sygdomsbillede, som opstår, når jordsvampe angriber rødder og rodhals, så de mørkfarves og tørrer ud. Resultatet er, at planten visner.
Svampen angriber mange træarter og fremkalder et kraftigt hvidmuld og råd i ved og rodnet. Smitten sker mest gennem stød og via rodsammenvoksninger.
Rosenmeldug er verden over en af de mest almindelige svampe, man finder på roser. Den angriber først og fremmest unge, saftige blade, knopper og skud.
Rustsvampene kan kun trives som snyltere på levende planter. Samme svamp kan skifte mellem forskellige værter, hvor sygdommen ser helt forskellig ud.
Rødmarv svækker jordbærplanters vækst. Bladene bliver små og blågrønne og bærrene få og små. Rødderne bliver som rottehaler og får en rød marv.
Rødtråd angriber græsplanter, hvor der efterhånden opstår gulbrune pletter. Til sidst dannes 0,5–1,5 cm lange, røde hvilestadier på de angrebne blade.
Skivesvamp angriber blade af solbær, ribs og stikkelsbær. Bladene får små, brune pletter, der flyder sammen. Bladene visner tidligt og flader af.
Sneskimmel er en svamp, som giver skader i kornmarker og græsplæner. Den er især aggressiv, når våd sne dækker planterne i en længere periode.
Sodplet ses på overfladen af æbler som en mørkegrøn belægning, der ligner jordslåethed. Belægningen er ikke giftig og kan gnides af.
Sodskimmel lever af den honningdug, som bladlus, mellus og skjoldlus udskiller. Svampenes sorte belægning lukker lyset ude og hæmmer fotosyntesen.
Svampen skifter mellem at danne sporer på arter af Ribes og Pinus. Den har tvunget værtskifte og overlever kun, hvis begge værtsplanter er til stede.
Blade og skud får et »melet« udseeende, de angrebne grene visner, og på stikkelsbær kommer der en filtet brun belægning.
På planters blade dannes små gule prikker i forsommeren. Senere bliver de til brune pletter på undersiden. Bladene kan visne helt og falde af i utide.
Rosenstråleplet er en udbredt svampesygdom på roser, der giver pletter på bladene og får rosen til at tabe sine blade i utide.
Tjørnerust har tvunget værtskifte mellem Tjørn og Almindelig Ene. Den danner dramatiske misdannelser på Tjørn, men det er på Ene, at den er dræbende.
Tøndersvamp er en rådsvamp, som omsætter dødt ved og danner hvidmuld i døde eller sårede træer. Den kendes på sine hestehovformede frugtlegemer.
Æbleskurv er en af de mest udbredt sygdomme på æbletræer. Det er en svampesygdom, der giver mørke pletter på frugter og blade på æbler.
Søg i forhandlerguiden:
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme