Skadedyr og plantesygdomme

Svampesygdomme

Agurkskimmel

Agurkskimmel er en meget alvorlig svampesygdom, som angriber agurk, melon, squash og græskar, og de visner i løbet af få uger.

Almindelig cinnobersvamp

Cinnobersvamp angriber en lang række træagtige planter gennem sår og revner. Svampen spredes fra små, røde sporehuse, der dannes om efteråret.

Blommepung

Blommepung skyldes svampeangreb, som angriber blommer, mens de endnu er små. De misdannes, bliver aflange, flade og krumme og overfladen rynkes.

Buksbomkvistdød

Buksbomkvistdøds sporer trænger ind i bladene. På overfladen ses små, mørkrandede, brune pletter, og på undersiden en hvidgrå skimmel. Smitten spredes via luften, vandstænk samt tøj og redskaber.

Elmesyge

Elmesyge er en dødelig svampesygdom på elm og beslægtede planter. Den ses som pludselig gulvisning og grendød fulgt af sortplettede årringe.

Ferskenblæresyge

Ferskenblæresyge giver tykke, rød- og gulfarvede, bulede og krøllede blade. Senere får bladene en gråhvid belægning. Kun de første blade angribes.

Flueplet

Små sorte prikker uden på æblet er tegn på angreb af svampen flueplet. Det ligner flueskidt, deraf navnet. De er ikke giftige, og kan vaskes af.

Frugttrækræft/løvtrækræft

Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.

Fusarium

Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.

Gitterrust/pæregitterrust

Gitterrust giver orangegule pletter på pæreblade og -frugter samt galler på grene af enebær. Gitterrust svækker pæretræet og frugthøsten reduceres.

Grå monilia

Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.

Gråskimmel

Der dannes først misfarvede skjolder og dernæst en grå, behåret belægning. Det er en meget almindelig rådsvamp, som kan angribe alle slags planter.

Gul monilia

Når æble, pære, kirsebær og blomme pludseligt rådner på træet og får små puder af gule sporer i koncentriske ringe, så er de angrebet af gul monilia.

Hindbærstængelsyge

Hindbærstængelsyge er en svamp, der angriber stængelen på hindbærplanter. De overlever normalt angrebet, men udbyttet af hindbær går ned.

Kartoffelskimmel

Kartoffelskimmel angriber blade, stængler og knolde på kartoffel og tomat. Først som vanddrukne, brune pletter, hvorpå hele toppen visner.

Kransskimmel

Kransskimmel fremkalder visnesyge hos både urte- og træagtige planter. Svampen blokerer vandtransporten i vedkarrene.

Kålbrok

Kålbrok medfører, at kålplanterne lider af misvækst. Svulster (»brok«) på rødderne hæmmer dem, så planterne får tegn på kvælstof- og vandmangel. Angrebet kan være begrænset til dele af arealet.

Løg- og porrerust

Løgrust angriber bl.a. kepaløg, hvidløg, purløg og porrer, hvor svampen kan gennemføre et helt livsforløb. Kraftige angreb – som ofte er lokalt afgrænsede – kan dræbe planterne.

Løggråskimmel

Løggråskimmel optræder normalt først som råd under lagringen, længe efter at smitte er sket. Herefter sker forrådnelse fra løghalsen og ned.

Meldug

Der er mange arter af meldug, som hver angriber bestemte plantearter. De danner gråhvide, tørre belægninger på blade og misdanner skud.

Pæreskurv

Pæreskurv gør frugterne plettede og revnede og ofte små og misdannede. Bladene får mørke pletter og de unge grene får sår på barken.

Rodbrand

Rodbrand er et sygdomsbillede, som opstår, når jordsvampe angriber rødder og rodhals, så de mørkfarves og tørrer ud. Resultatet er, at planten visner.

Rodfordærver

Svampen angriber mange træarter og fremkalder et kraftigt hvidmuld og råd i ved og rodnet. Smitten sker mest gennem stød og via rodsammenvoksninger.

Rosenmeldug

Rosenmeldug er verden over en af de mest almindelige svampe, man finder på roser. Den angriber først og fremmest unge, saftige blade, knopper og skud.

Rustsvampe

Rustsvampene kan kun trives som snyltere på levende planter. Samme svamp kan skifte mellem forskellige værter, hvor sygdommen ser helt forskellig ud.

Rødmarv

Rødmarv svækker jordbærplanters vækst. Bladene bliver små og blågrønne og bærrene få og små. Rødderne bliver som rottehaler og får en rød marv.

Rødtråd

Rødtråd angriber græsplanter, hvor der efterhånden opstår gulbrune pletter. Til sidst dannes 0,5–1,5 cm lange, røde hvilestadier på de angrebne blade.

Skivesvamp

Skivesvamp angriber blade af solbær, ribs og stikkelsbær. Bladene får små, brune pletter, der flyder sammen. Bladene visner tidligt og flader af.

Sneskimmel

Sneskimmel er en svamp, som giver skader i kornmarker og græsplæner. Den er især aggressiv, når våd sne dækker planterne i en længere periode.

Sodplet

Sodplet ses på overfladen af æbler som en mørkegrøn belægning, der ligner jordslåethed. Belægningen er ikke giftig og kan gnides af.

Sodskimmel/branddug

Sodskimmel lever af den honningdug, som bladlus, mellus og skjoldlus udskiller. Svampenes sorte belægning lukker lyset ude og hæmmer fotosyntesen.

Solbærfiltrust

Svampen skifter mellem at danne sporer på arter af Ribes og Pinus. Den har tvunget værtskifte og overlever kun, hvis begge værtsplanter er til stede.

Stikkelsbærdræber

Blade og skud får et »melet« udseeende, de angrebne grene visner, og på stikkelsbær kommer der en filtet brun belægning.

Stokroserust

På planters blade dannes små gule prikker i forsommeren. Senere bliver de til brune pletter på undersiden. Bladene kan visne helt og falde af i utide.