Skadedyr og plantesygdomme

Sodplet

Gloeodes pomigena, Peltaster fructicola, Geastrumia polystigmatis, Leptodontium elatius

Sodplet er en svampesygdom, der ses som en grøn til sort belægning på æbler. Sygdommen forårsages af flere svampe med samme levevis. Svampene kan leve på æbler om sommeren, men lever i øvrigt på grene af løvtræer og buske.

Svampene angriber normalt først frugten fra midsommer. I regnfulde sensomre og efterår bliver stort set alle frugter angrebet, men en tør sensommer vil begrænse angrebet meget.

Sodplet

Æblet er her angrebet af både sodplet og flueplet samt en stor mørk skurvplet. Æblet er et Golden Delicious, som er meget udsat for angreb af sodplet. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Sodplet forårsages af flere svampe, der om sommeren kan leve i vokslaget, der sidder uden på æbler. Sodplet-svampene lever også på grene og blade på løvtræer og løvfældende buske og har dermed en stor og stabil udbredelse i naturen. Man formoder, at svampen lever af næringsstoffer, der siver ud gennem overfladen på henholdsvis frugter og grene.

Livscyklus

Svampene lever som mycelium på grene af over 40 løvfældende træer og buske. Især Rubus-arter er populære værter. Svampen kan også overvintre på æblegrene. Konidiesporer dannes i løbet af foråret og spredes med vind og regn til frugttræer. Sporerne kan angribe æblerne, når den relative luftfugtighed (RH) er over 95% og temperaturen mellem 12–32° C. Den grønne belægning er svampenes mycelium, der kun vokser ved meget høj fugtighed, mindst 95% RH.

Angreb sker hurtigst i regnfuldt vejr og ved ca. 20° C. Der går 10–25 dage fra infektionen sker, til symptomet ses på frugten.

sodplet

Den grønne belægning er svampenes mycelium. Den er uden på æblet og kan skrubbes af. Foto: Karna Maj

Skadebillede

Sodplet er en mørkegrøn belægning udenpå æblet. Belægningen kan blot være en enkelt plet eller dække hele æblet. Størst angreb ses på sene sorter i fugtige sensomre og efterår.

Svampen kan forveksles med sodskimmel, som lever af bladlusenes honningdug. En belægning af sodskimmel vil føles klistret, det vil sodplet ikke.

Belægningen kan med møje og besvær fjernes med vand og børste. Angrebet kan fortsætte under lagringen, og æbler med meget sodplet har forringet holdbarhed. Svampebelægningen er ikke giftig, og angrebet nedsætter ikke frugtudbyttet, kun frugtens appetitlighed bliver svækket.

Sodplet

Her er æblerne angrebet af både sodplet og skurv, og det nedsætter frugtens holdbarhed. Foto: Maren Korsgaard

Forekomst

Sodplet angriber æbler og er især tydelig på lyse æblesorter som Filippa. Svampene lever desuden en mere ubemærket tilværelse på over 40 forskellige løvfældende træer og buske.

, løn (Acer schwerinii, ahorn, aksblomstret løn, askebladet løn, fransk løn, ildløn, japansk løn, kinesisk løn, koreansk løn, kæmpeløn, monoløn, navr, nikkoløn, papirbarkløn, russisk løn, rød løn, rødnervet løn, rødstilket løn, spidsløn, stribet løn, sukkerløn, sølvløn, tyrkisk løn, viftebladet løn og vinløn), ask (Fraxinus bungeana, almindelig ask, hvidask, mannaask, rødask og smalbladet ask), Æble, eg (armensk eg, buskeg, frynseeg, hvideg, kejsereg, korkeg, quercus, rødeg, steneg, stilkeg, sumpeg, turnereg og ungarsk eg), brombær (Rubus arcticus ssp. stellatus, agerbær, almindelig brombær, fliget brombær, fruebær, guldbær, hindbær, jordbærhindbær, klatrebrombær, korbær, laksebær, loganbær, multebær, rocky mountainbrombær, rosenbrombær, sort hindbær og vinbrombær), pil (Salix candida, båndpil, femhannet pil, flodpil, gråpil, hvidpil, kaspisk pil, koreapil, krybende pil, lancetpil, lodden pil, mandelpil, moupinepil, pommersk pil, purpurpil, sakhalinpil, seljepil, skørpil, sortpil, spydpil, timianpil, tårepil, uldpil og Øret pil) og lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind).

Forebyggende metoder

  • Lys og luft til alle frugter er den allerbedste forebyggelse af sodplet.
  • Beskær træet, så alle grene får sol, og beskær gerne midt på sommeren.
  • Tynd frugterne ud, så der højst sidder to frugter på hver spore, eller tynd ud så der er en håndsbredde mellem æblerne.
  • Undgå, at frugttræet står i skygge af større løvtræer. De store løvtræer vil både smitte direkte med svampesporer og gøre luften mere fugtig, så angrebet af sodplet øges. Undgå at frugthaven står i total læ, og hold græsset klippet under træerne for at øge udluftningen.
  • Sørg også for god afstand mellem frugttræer og hindbær/brombær, da de sidstnævnte er smittekilder for sodplet-svampene.
  • Æblesorter angribes i forskellig grad af sodplet, men det afhænger hovedsageligt af, hvor længe sorten hænger på træet. Sommeræbler og høstæbler angribes normalt ikke, mens efterårs- og lageræbler er meget udsatte for smitte.
  • Angreb på lyse æblesorter ses meget tydeligt, mens mørkerøde æblesorter til en vis grad camouflerer angrebet.

Metoder når planten er angrebet

  • I Schweiz har man opnået gode resultater ved sprøjtning med 1% kokossæbe 4–6 gange i juli–august med 14 dages mellemrum. Sprøjtning med sæbe bør kun ske i overskyet vejr og aldrig i høj sol, ellers kan blade og frugter få svidninger af sæben.
  • Man har forsøgt at bekæmpe svampen ved vintersprøjtning af frugttræer, men uden virkning.
  • Æblerne kan gnides rene ved ihærdig indsats med vand og børste. Den hårde behandling går dog stærkt ud over æblets holdbarhed.

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Sodplet

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider