Skadedyr og plantesygdomme

Tøndersvamp

Fomes fomentarius

Tøndersvamp blev tidligere også kaldet fyrsvamp. Svampen danner hestehovformede, grå frugtlegemer med en hvidlig underside. Frugtlegemerne er flerårige og forveddede, og de vokser hvert år med et nyt vækstlag nedenunder det foregående års.

Tøndersvamp danner et kraftigt hvidmuld, men den angriber normalt kun skadede træer. Når ligninet er væk, beholder træet brudstyrke, men taber trykstyrke. Det fører til, at grene bliver bløde og gummiagtige, mens stammen synker sammen under sin egen vægt (den får »ål i sokkerne«).

Tøndersvamp

Tøndersvampens karakteristiske, hestehovformede frugtlegeme med tydelige tilvækst markeringer. Her har svampen i øvrigt været sat i stå af næringsmangel, men for ca. 10 år siden har den fået adgang til nyt ved. Foto: J.C. Schou / Biopix.dk

Niche i naturen

Tøndersvamp er en rådsvamp, der omsætter dødt ved. Den kan normalt ikke trænge gennem det levende splintved og nå ind til den døde, ligninrige kerne, men ved såring af træet (beskæring, påkørsel, stormfald osv.) eller ved skader på rodnettet (trafik, gravning, mosegrise osv.) får den adgang og kan trænge op gennem hele stammen.

Desuden udnytter den ofte den situation, der opstår, når andre svampe (først og fremmest honningsvamp) har sat et angreb ind og nedbrudt træets naturlige forsvar.

Livscyklus

Svampens sporer trænger ind gennem sår og revner, og efter spiringen begynder myceliet at omsætte den brunfarvede lignin i det døde ved. Derimod lader den cellulosen være, så ét af kendetegnene er, at den efterlader »hvidmuld«, som er en trævlet, løs masse af gråhvide fibre. Når myceliet bliver stresset (f.eks. ved at træet bliver beskåret, eller ved at der ikke er tilstrækkeligt med næring tilbage) danner svampen frugtlegemer uden på den stamme eller gren, hvor den er. Fra disse frugtlegemer kan svampen afgive op til 78 millioner sporer pr. dag over flere år.

Tøndersvamp

Her er frugtlegemerne brud frem helt nede ved træets rodhals. Det siger sig selv, at det mest svækkede sted er netop her, så fældning må tilrådes, men den bør udføres af kyndige folk. Foto: J.C. Schou / Biopix.dk

Skadebillede

Svampen fremkalder alvorligt råd i mange slags løvtræer. Rådangrebet slutter brat lidt oven for det sår, hvor svampen oprindeligt er trængt ind. Begyndende råd fremkalder en lysebrun misfarvning, mens veddet forbliver stærkt og sundt. Når råddet er fremskredet, bliver veddet gullig-hvidt, blødt og svampet. Dette hvidråd kan findes i kerneved eller dødt splintved. Brune eller sorte linjer ses ofte i angrebet ved. Stjerneskørhed med radiært udstrålende revner i veddet kan fyldes op med gult mycelium, så veddet får et blakket udseende.

Synlige frugtlegemer viser, at svampen næsten er færdig med at omsætte veddet. Træer med synlige frugtlegemer bør derfor betragtes som farlige (og risikable at fælde).

Hvis det angrebne træ vælter, danner svampen nye frugtlegemer, sådan at den sporebærende underside igen holdes vandret.

Tøndersvamp

Et smuk billede, der illustrerer svampens oprindelige, økologiske niche: som nedbryder og omsætter af allerede dødt ved. Først når den finder fodfæste i byens træer, bliver dens rolle problematisk Foto: j.C. Schou / Biopix.dk

Forekomst

Svampen omsætter som regel kun dødt ved, og den bliver ofte begrænset til det område, som andre svampe allerede har opgivet. Til gengæld kan den angribe mange forskellige arter, og den foretrækker især det døde kerneved (som er rigt på lignin).

Rød løn, sukkerløn, el (alaskael, gråel, grønel, hjertebladet el, japansk el, oregonel og rødel), birk (Betula medwediewii, buskbirk, dunbirk, dværgbirk, ellebladet birk, gul birk, himalayabirk, kamtjatkabirk, papirbirk, ribbet birk, rødbirk, sortbirk, sukkerbirk, sumpbirk, vortebirk og Østasiatisk birk), hassel (almindelig hassel, storfrugtet hassel og tyrkisk hassel), bøg (almindelig bøg og orientalsk bøg), ask (Fraxinus bungeana, almindelig ask, hvidask, mannaask, rødask og smalbladet ask), gran (blågran, engelmanngran, hvidgran, lutzgran, orientalsk gran, rødgran, serbisk gran, sitkagran, sortgran og sørgegran), fyr (Pinus cubensis, aleppofyr, almindelig klitfyr, alpebjergfyr, banksfyr, bjergfyr, brednålet klitfyr, børstekoglefyr, caribisk fyr, cembrafyr, fransk bjergfyr, gul fyr, harpiksfyr, japansk fyr, jeffreyfyr, kanarisk fyr, klitfyr, koreafyr, krybefyr, mexicansk fyr, montereyfyr, murrayklitfyr, panserfyr, penselfyr, pinje, silkefyr, skovfyr, sortfyr, tårefyr, virakfyr, weymouthfyr og Østrigsk fyr), platan (almindelig platan, amerikansk platan og orientalsk platan), poppel (Populus acuminata, amerikansk asp, balsampoppel, berlinerpoppel, bævreasp, canadisk poppel, gråpoppel, hybridasp, kinesisk poppel, rabarberpoppel, sortpoppel, sølvpoppel, vestamerikansk balsampoppel, virginsk poppel, vårpoppel og wilsonpoppel), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær), douglasgran (blå douglasgran og grøn douglasgran), frynseeg, korsved (amerikansk tørst, kaukasisk korsved og vrietorn), pil (Salix candida, båndpil, femhannet pil, flodpil, gråpil, hvidpil, kaspisk pil, koreapil, krybende pil, lancetpil, lodden pil, mandelpil, moupinepil, pommersk pil, purpurpil, sakhalinpil, seljepil, skørpil, sortpil, spydpil, timianpil, tårepil, uldpil og Øret pil), røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn), lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind) og elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm).

Forebyggende metoder

  • Undgå at såre træerne
  • Ungå trafik hen over rødderne
  • Sørg for gode jordbundsforhold (dræn, porøsitet)
  • Tilfør jorden varieret førne hvert år
  • Beskær i juli–august
  • Beskær i tørt vejr

Metoder når planten er angrebet

  • Fæld og brænd angrebne træer

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Robinie Træ – Miljørigtig træ til haven.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Tidsskrift om økologisk havebrug

Bjarne's frø og planter

Sneglehegn

Revira – det usynlige hegn

En behandling varer op til 6 måneder.

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Lyngeshop

Sneglehegn holder dræbersnegle væk.

ECOstyle A/S

Bekæmpelsesmidler med sund fornuft

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Tøndersvamp

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider