Skadedyr og plantesygdomme

Persillelus/tjørnelus

Dysaphis apiifolia

Dysaphis apiifolia og den nærtbeslægtede Dysaphis foeniculus har to hold værtplanter: Hvidtjørne og skærmplanter. På hvidtjørn angriber de blade og skud, som forkrøbles. Her findes de som lysegrønne lus på blade og skud.

På sommerværten (juli–september) danner de små kolonier på blade, skud og rodhals samt på rødderne. Lusene er i dette stadium dækket af grålig voks. Deres sugning og tilsviningen af bladene med honningdug kan skade dyrkningen af persille, selleri, fennikel og kvan.

Persillelus kaldes også for persillebladlus og persillerodlus.

Lusene kan overføre plantevira fra den ene værtplante til den anden.

Persillebladlus på rodhals af persillerod.

Persillelus på rodhals af rodpersille. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Lusen lever på to forskellige værter, nemlig hvidtjørn og forskellige arter af skærmblomst-familien, herunder bl.a. persille, selleri, kvan, persillerod og pastinak. Den udsuger planterne og udgyder sine ekskrementer i form af »honningdug« over de dele af planten, som lusen lever på. Denne honningdug er koncentreret sukkersaft og tiltrækker bier, hvepse og myrer. Myrerne vil forsvare lusene, hvis nogle af deres naturlige fjender (se nedenfor) angriber dem.

Livscyklus

Æggene lægges om efteråret i barkrevner og ved knopperne på forskellige arter af hvidtjørn, hvor de overvintrer. Æggene klækkes, og de første lus opsøger de nydannede blade på hvidtjørn sidst i april. Fra begyndelsen findes der udelukkende hunner, som føder kolonier af uvingede lus ved jomfrufødsel i flere generationer. De første vingede lus ses gerne sidst i maj, når der bliver trængsel på tjørneblade og -skud, og derfra udvandrer de efterhånden til skærmplanterne (f.eks. persille). Dette står på indtil sidst i juli. I tiden derefter danner lusene nye kolonier på blade, stængler, rodhals og rødder af skærmplanterne. Sidst i september og senest i løbet af oktober vender vingede lus, som nu findes i både hanlige og hunlige individer, tilbage til hvidtjørn, hvor de parrer sig og lægger de overvintrende æg.

Persillebladlus kan have forskellige farver, men oftest med et

I sensommeren danner lusene tætte kolonier. Lusene kan på skærmplanterne have forskellige farver, men er oftest overtrukket med et gråhvidt vokslag. Foto: Karna Maj

Skadebillede

På hvidtjørn består skadebilledet af forkrøblede skud og blade. Ved nærmere undersøgelse finder man de lysegrønne lus i kolonier på blade og skud. Endelig kan man finde lusenes afføring, honningdug, på alle dele af tjørnen og på planter neden under den.

På skærmplanterne ser man mindre til lusene, som lever i små kolonier på blade og stængler samt efterhånden også på rodhals og – i værste fald – på rødderne. Lusene har mange forskellige farver, men er oftest overtrukket med et gråhvidt vokslag. På skærmplanterne medfører angrebet svækket tilvækst og gulfarvning af blade og stængler. Et sidste tegn på, at lusene findes på planten, har man, når myrerne begynder at færdes overalt på og omkring planten.

Rodpersille angrebet af persillebladlus.

Persillelus på persillerod i september. Foto: Karna Maj

Forekomst

Dysaphis apiifolia (og den nærtbeslægtede Dysaphis foeniculus) lever på to hold værter: Hvidtjørn, Crataegus, og forskellige arter af Skærmblomst-familien, Apiaceae.

Hundepersille, kvan (fjeldkvan og strandkvan), selleri (bladselleri, knoldselleri og vild selleri), skarntyde (almindelig skarntyde), almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, fennikel (almindelig fennikel, knoldfennikel og sød fennikel), pastinak (almindelig pastinak), persille (Petroselinum segetum, almindelig persille/Kruspersille/Petersilje og rodpersille/Persillerod), mesterrod og lundgylden.

Forebyggende metoder

  • Den mest effektive forebyggelse består i at holde hvidtjørn og skærmplanter langt borte fra hinanden.
  • Dernæst består forebyggelsen i at bekæmpe lusene dér, hvor de gør mindst skade (oftest på Hvidtjørn).
  • Dyrkning under insektnet eller fiberdug kan forhindre angreb på persille, persillerod og pastinak, hvis der overdækkes allerede ved såning eller senest først i maj måned.
  • Er persille hårdt angrebet i efteråret, kan man først i september så et nyt hold til ny persille i foråret.
  • Endelig må forebyggelsen bygge på mere usikre metoder: Plant blandede kulturer med naboplanter, som ikke er beslægtede med hinanden. Undgå for store arealer med monokulturer. Beskyt de naturlige fjeder (snyltehvepse, slørvinger, svirrefluer, mariehøns, rovmider, rovtæger, rovbiller, edderkopper, ørentviste og sangfugle) og giv dem gode steder at opholde sig og søge føde.

Metoder når planten er angrebet

  • Lusene kan bekæmpes biologisk ved hjælp af snyltehvepsen Aphidoletes aphidimyza, som tilmed kan opsøge dem nede i jorden. Desuden kan man benytte sig af snyltesvampen Verticillium lecanii, der har den fordel, at de angrebne lus bliver til smittespredere.
  • Desuden kan lusene (bedst på hvidtjørn) bekæmpes med insektsæbe.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Persillelus/tjørnelus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider