Skadedyr og plantesygdomme

Agerugle (knoporm)

Agrotis segetum

Ageruglen er en natsværmer i den såkaldte uglefamilie Noctuidae. Den voksne natsværmer skelnes fra andre jordugler på sine perlemorskinnende bagvinger; hos hunnen er disse grå, mens hannens er hvide. Selve ageruglen er ca. 2 cm lang og har et vingefang på 4 cm. Forvingerne kan variere fra lysegrå over brune til helt sorte farver. Larven kaldes populært for knoporm og gnaver på rødder og rodfrugter. Den er blank grå med purpurskær og svær at adskille fra den beslægtede udråbstegnsugle Agrotis exclamationis, hvis levevis ligner meget.

I sit 1. larvestadium er larven kun ca. 1,5 mm lang og tæt håret, mens de sidste stadier lettest opdages ved jordbearbejdning. Især det 6. og sidste stadium er karakteristisk med sine 4–5 cm lange larver. Disse er glatte og nøgne med enkelte spredte hår. På ryggen findes 3 længdestreger, hvoraf den midterste ofte ses som en dobbeltlinie, fordi den mørke streg er delt af en tynd lys streg. Larverne har bidemund og som andre sommerfuglearter 3 par ben og 5 gangvorter bagest.

Knoporm

Knoporme finder man ofte inde i kålhoveder, hvor de virkelig gør stor skade. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Knoporm lever både på dyrket og udyrket jord, hvor larven ernærer sig af rødder, stængler og rodfrugter. Arten er polyfag, hvilket vil sige, at den har et bredt værtsplantespektrum, at den spiser af mange forskellige slags planter. Den er udbredt i hele verden på nær Nord- og Sydamerika. Ageruglen tilhører de såkaldte jordugler, hvis navn skyldes, at larverne mest opholder sig omkring eller under jordoverfladen.

Uglelarve

Uglelarver kan man finde i jorden, når man f.eks. kultiverer jorden i det tidlige forår. De forskellige uglelarver er svære at skelne fra hinanden. Foto: Karna Maj

Livscyklus

Ageruglen overvintrer som udvokset larve i jorden. Om foråret, når jordtemperaturen er over 10° C, forpupper den sig og kommer frem midt i maj efter udklækning. Flyvningen finder normalt sted til udgangen af juli. Både flyveperiode og bestand varierer fra år til år. Hovedflyvningen finder dog sted i juni–juli og æggene lægges således over en længere periode. Hunnen lægger omkring 400 æg, men antallet kan være helt op til 1000. Æggene placeres i jordoverfladen i tæt vegetation; også dødt organisk materiale som hegnspæle, døde plantestængler kan benyttes. Afhængig af temperaturen klækkes larverne efter 3–10 døgn.

De første larvestadier lever af planter lige i nærheden af udklækningsstedet, mens de senere stadier kan vandre relativt langt efter egnede værtsplanter. Den egentlige skadeperiode, der skyldes de ældste larvestadier, falder fra slutningen af juli til hen på efteråret. 5. og 6. larvestadium opholder sig udelukkende i jorden.

Skadebillede

De første larvestadier gnaver små fordybninger i bladoverflade og stængler om natten, men skjuler sig ellers i jordoverfladen i dagens løb. Ved dette gnav opstår små ruder i plantevævet, der kan være svære at se. De 2–3 cm lange larver i tredje og fjerde stadie gnaver fortrinsvis på rodhals og bladbasis, så plantens blade kan vælte. De alvorligste gnavskader på rødder og rodknolde skyldes dog 5. og 6. larvestadium.

Forekomst

Ageruglens larve angriber over 200 plantearter. I Danmark drejer det sig især om kartoffel, rødbede, gulerod, løg og roer. Også porre, salat, kål, unge grantræer og en række gartnerikulturer angribes.

Kepaløg (skalotteløg), porre (perleløg), rødbede, kål (Brassica barrelieri, abessinsk sennep, agerkål, blomkål, broccoli, buskkål, fodermarvkål, grønkål, havekål, hvidkål, indisk sennep, kailankål, kinakål, knudekål/Glaskål, kålroe, majroe, mizuna, pak choi, palmekål, raps, ribbekål, rosenkål, ruvosennep, rybs, rødkål, sareptasennep, savojkål, sort sennep, spidskål, spinatsennep og syvhovedkål), gulerod (gulerod og havegulerod), salat (Lactuca saligna, aspargessalat, bindsalat, canadisk salat, havesalat, hovedsalat, indisk salat, pluksalat, strandsalat og tornet salat) og kartoffel.

Forebyggende metoder

Bekæmpelse skal ske tidligt i form af direkte indsats mod de yngste larvestadier. Da disse er følsomme overfor regn og kulde kan dette udnyttes i form af vanding i varme og tørre perioder. Det kritiske tidspunkt varierer, men falder typisk omkring 1. juli. Denne vanding bør ske sent om aftenen eller om natten, når larverne kommer frem fra jorden. Vandet medfører temperaturfald, der slår de mindste larvestadier ihjel. Hvis larverne først når 3. larvestadium er vanding ikke længere effektiv. Det gælder derfor om at forebygge og ramme de små stadier tidligt.

Metoder når planten er angrebet

  • Finder man larver i jorden bør disse fjernes og destrueres.
  • Solsorte tager en del knoporme, og også høns er effektive i foråret, før der sås og plantes til i køkkenhaven

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Robinie.dk – SkovTrup

Robinie Træ – Miljørigtig træ til haven.

Revira – det usynlige hegn

En behandling varer op til 6 måneder.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Lyngeshop

Sneglehegn holder dræbersnegle væk.

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Agerugle (knoporm)

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider