Pieris brassicae
Stor kålsommerfugl er en af vore mest almindelige dagsommerfugle. Den er hvid med sort tegning på forvingespidserne og har et vingefang på 50–65 mm. Larverne er ca. 45 mm lang, blågrøn eller grøngul med sorte pletter og prikker, som flyder delvis sammen.
Stor kålsommerfugl lever overalt i det åbne land, men er mest almindelig i haver. Den voksne sommerfugl søger føde i havens blomstrende planter og lægger sine æg på arter af kålfamilien, især de dyrkede havekål. I maj lægger den dog æggene på de vilde arter af kålfamilien.
Stor kålsommerfugl lægger sine æg i en hob på undersiden af et kålblad. Foto: Karna Maj
Der er op til 3 generationer hvert år. Stor kålsommerfugl lægger sine bleggule æg på bagsiden af bladene et for et med ca. 15 sek. mellemrum og de placeres i en samlet hob med ca. 50 æg pr. hob. Larverne klækkes efter 10–12 dage. De er ensfarvede grønlige med sorte pletter og en gul stribe ned ad ryggen. Larverne æder i løbet af de næste 3–4 uger de blade, som de er klækket på og kravler videre til andre. Bliver de ikke ædt af nyttedyr eller fjernet af mennesker, vil bladene blive skelleteret fuldstændig. Efter 3–4 uger er de fuldvoksne som 4 cm lange, og de forpupper sig – i sensommeren på vægge eller pæle i nærheden. Ud af puppen kommer en ny sommerfugl. Der er 2- 3 generationer pr. år. 1. generation klækkes fra pupper, som har overvintret og de flyver i første uge i maj og ind i juni. 2. generation flyver fra juli og et stykke ind i september, og her er 5–10 gang så mange som i majjuni. Det er 2. generation, som gør skade i køkkenhaven. De tidligste klækkede i maj kan nå at optræde med en 3. generation i september. Arten overvintrer som pupper.
Larverne æder bladene, men efterlader ribberne. De går ikke ind i kålhovederne, men gnaver kun på bladene. Som helt små sidder larverne oftest på undersiden af bladet.
Larverne af stor kålsommerfugl kan anrette stor skade, da de ofte er mange på hver plante. Foto: Karna Maj
Det er hovedsageligt arter af kålfamilien, der fungerer som værtsplante for stor kålsommerfugl.
Peberrod (almindelig peberrod), kål (Brassica barrelieri, abessinsk sennep, agerkål, blomkål, broccoli, buskkål, fodermarvkål, grønkål, havekål, hvidkål, indisk sennep, kailankål, kinakål, knudekål/Glaskål, kålroe, majroe, mizuna, pak choi, palmekål, raps, ribbekål, rosenkål, ruvosennep, rybs, rødkål, sareptasennep, savojkål, sort sennep, spidskål, spinatsennep og syvhovedkål), strandkål (abessinsk strandkål, almindelig strandkål, kæmpeslør og tatarisk strandkål), salatsennep/rucola, levkøj (natlevkøj, sommerlevkøj og vinterlevkøj) og blomsterkarse/tallerkensmækker/landløber.
Net til at dække kål med mod insekter skal være både med så små masker, at insekterne ikke kan komme igennem og så åbent, at der er et godt luftskifte. Fiberdug er for tæt om sommeren. Elrør brugt som vækstbuer og med Bionet over som på billedet er et godt valg. Foto: Karna Maj
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Stor kålsommerfugl