Skadedyr og plantesygdomme

Væksthusmellus

Trialeurodes vaporariorum

Mellus kaldes ofte for hvide fluer pga. af deres udseende, som i voksenstadiet, hvor de har to hvide taglagte vinger, kan minde om en lille hvid flue. De er dog nærmere beslægtede med bladlus og suger plantesaft på samme måde som disse. Mellus er velkendte skadedyr på planter i drivhuset, men særligt tomat er udsat for angreb. De er nemme at opdage, hvis man slår lidt på drivhusplanterne, for så vil man se de hvide insekter på 1–2 mm flakse op, for kort efter at slå sig ned på planten igen. Den dominerende mellusart i drivhuset er Væksthusmellusen, Trialeurodes vaporariorum, men også bomuldsmellusen Bemisia tabaci er blevet ret udbredt de senere år.

Mellus

Voksne mellus Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Voksne mellus foretrækker at suge saft og lægge æg på undersiden af nyudsprungne blade på det øverste af planterne, for at sikre plads og føde nok til deres afkom. Man vil derfor typisk kunne se voksne mellus og æg på blade i toppen af planterne og larver og pupper på blade længere nede. Mellus er kun aktive om dagen, både mht. sugning og æglægning.

De er ret stillesiddende insekter, men som regel flytter de voksne sig på et eller andet tidspunkt til andre planter, end dem de stammer fra, og på den måde spredes mellusene fra plante til plante. Voksne mellus og larver suger af planternes saft vha. en lang stik- og sugebørste, som de stikker ind i plantens årer.

Honningduggen, mellusenes sukkerholdige ekskrementer, giver næring til sort svampevækst på blade og frugter og tiltrækker også bl.a. myrer og snyltehvepse, som spiser af den. Mellus angribes af naturlige fjender såsom, snyltehveps, tæger og svampesygdomme.

Livscyklus

Kun 1–2 dage efter at en voksen mellushun kommer ud af puppen, begynder den at lægge æg. Æggene lægges ofte i en fin cirkel med stik- og sugebørsten som centrum, men er der for mange hår på planten lægges æggene enkeltvist eller i små grupper. Er hunnerne ubefrugtede, hvilket er tegn på for få hanner, dannes kun hanner af æggene, og er de befrugtede, dannes både hanner og hunner. En smart strategi til at sikre fremkomsten af hanner, hvis der er mangel på dem.

Den 0.3 mm store larve, som klækker 4–5 dage efter, at ægget er lagt, bevæger sig ikke langt, før den finder et egnet sted at suge plantesaft. Kun første larvestadium kan bevæge sig, så når 1. stadie larven har sat sig fast for at suge på planten, bliver larven siddende der i 2. og 3. stadium, til og med det puppelignende 4. stadium.

Hunnerne som klækker vil hurtigt flyve op på planten og finde et sted at suge, hvorved cyklus fuldføres, når æglægningen begynder efter et par dage. Der findes dog også stammer, som formerer sig ved at føde levende unger, som ved bladlusenes sommerpopulationer.

Den samlede udviklingstid fra æg til voksen er om sommeren cirka tre-fire uger og voksenstadiet varer typisk fire uger. I løbet af denne tid kan en enkelt hun lægge op til 300 æg, men antal æg, udviklingstid og varighed af voksenstadium er afhængigt af klima, værtsplante m.m. Ved høje temperaturer stiger dødeligheden og derfor ses ikke den drastiske opformering af mellus i varme perioder, som man oplever med væksthusspindemider.

Mellus har ingen specifik overvintringsstrategi, men overvintrer med lidt held på planterester. Et angreb om foråret kan starte med overvintrede individer, at man indsætter planter med mellus på i drivhuset i starten af sæsonen, eller mellus der kommer udefra og etablerer sig i drivhuset.

Mellus

Melluslarver i forskellige udviklingsstadier. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Skadebillede

Hvis de er mange nok, kan mellus forårsage næringsmangel, forkrøbling af blade, samt sort svampevækst i honningduggen på både blade og frugter, som sidder nedenunder kolonierne, hvilket yderligere bidrager til nedsat vækst. Mellus kan også overføre forskellige virussygdomme til planterne.

På planten ses de 1–2 mm. lange hvide mellus, som man kan tjekke for ved at kigge på undersiden af bladene eller ved at slå lidt til planten, gerne øverst oppe, og se efter om der flyver mellus op et kort øjeblik. Hvis der gør det, bør man af hensyn til chancen for bekæmpelse, se nærmere på, om der også er larver længere nede på planten, for at vurdere om mellusangrebet lige er begyndt, eller de har været der nogen tid. Er der melluskolonier på plantens nederste dele, har de sandsynligvis siddet der, siden de nu gamle blade var nye blade i toppen.

Larverne, som er mindre end een mm, kan være svære at få øje på, da de er gennemsigtige og ikke bevæger sig. Æggene er en kvart mm lange, runde og hvide/lyse, men mørkner i løbet af et par dage. De sidder på små stilke på bladene. Det er en fordel med en lup, hvis man skal finde æg og larver på bladene.

Forekomst

Væksthusmellusen har flere hundrede mulige værtsplanter, heraf agurk, bønner, aubergine, peber, tomat, roser og mange andre prydplanter, m.fl. Den er nok særlig kendt fra tomat- og agurkplanter i drivhuset.

Chili (cayennepeber, rocoto og spansk peber), agurk (afrikaagurk, almindelig agurk, anguriaagurk, kantalupmelon, melon, netmelon, orientalsk melon og sukkermelon), tomat (kirsebærtomat, ribstomat og tomat), bønne (havebønne, limabønne og pralbønne), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose) og aubergine.

Forebyggende metoder

  • Det er vigtigt at fjerne alle planter og planterester, inklusiv ukrudt, i drivhuset om vinteren for at undgå at mellus overvintrer.
  • Man kan prøve at undgå at slæbe mellus til drivhuset ved at undersøge alle nye planter, der skal ind i drivhuset, for mellus, larver og æg.
  • Biologisk bekæmpelse med mellussnyltehvepsen, Encarsia formosa – se mere nedenfor.
  • Nogle haveejere har gode erfaringer med undgå angreb af mellus i drivhuset, når der dyrkes blomsterkarse, Tropaeolum majus i drivhuset. Blomsterkarse kaldes bla. også tallerkensmækkere. Der er også gode erfaringer med kantbæger, Nicandra physalodes. Men dette er ikke videnskabligt undersøgt.

Metoder når planten er angrebet

Er planterne først hårdt angrebet af mellus i på hele planten, kræver det en ekstra indsats. Da det er svært for snyltehvepsene at indhente mellusenes forspring, er det en god ide at prøve at udrydde nogle af de voksne mellus inden snyltehvepsene sættes ud. Dette kan gøres ved at sprøjte med insektsæbe et par dage inden udsætning. Man kan også hænge gule fangplader op mod de voksne mellus. Det er vigtigt at tage fangpladerne ned inden snyltehvepsene udsættes, så sidstnævnte ikke fanges i pladerne også.

Mellussnyltehveps

Mellussnyltehveps lægger æg i en melluslarve. Foto: © Borregaard Bioplant – www.nyttedyr.dk

Biologisk bekæmpelse

I mange år er der i gartnerierhvervet blevet anvendt en snyltehveps på kun een mm; mellussnyltehvepsen, Encarsia formosa, mod mellus. Snyltehvepsen kan også købes til hobbybrug og sælges som pupper, der er klistret på et lille papkort, som hænges op i drivhuset. Den virker både mod væksthusmellusen og bomuldsmellusen, men foretrækker væksthusmellusen.

Fra pupperne på kortene klækker snyltehvepse, som næsten udelukkende er hunner, som straks flyver ud og lægger æg i melluslarver. Derefter foregår hele snyltehvepsens udvikling indtil voksenstadiet inde i melluslarverne. Snyltehvepsens strategi er at sikre mad nok til, at larven kan gennemføre hele udviklingen fra larve til puppe til voksen inde i melluslarven. Derfor vælger en snyltehveps altid en 2. eller 3. stadie larve til at lægge æg i. Den voksne snyltehveps udrydder også selv melluslarver i 1. og 2. stadium ved at stikke hul i dem for at spise den saft, der komme ud af stikhullet.

De voksne mellus går således fri af angreb fra snyltehvepsene og med en relativ lang levetid, kan de voksne mellus fortsat flyve rundt og lægge nye æg, efter at snyltehvepse er sat ud. Det kan derfor være svært for snyltehvepsene at få indhentet og overhalet mellusene, hvis de først udsættes i drivhuset, når mellusene har været der et stykke tid og fået et godt forspring. Derfor er det vigtigt at undersøge planterne ofte og få sat snyltehvepse ud lige, når man konstaterer et mellusangreb. På den måde er der gode chancer for at mellusene holdes nede på et uskadeligt niveau.

Når en melluslarve er blevet stukket af en snyltehveps, vil den blive helt sort efter 8–12 dage og på den måde, kan man følge med i, hvordan kampen mod mellusene går. Det tager cirka tre uger fra æglægning, til en voksen snyltehveps klækker.

Snyltehvepsen virker bedre mod mellus på tomat end på agurk, hvor mellusene favoriseres, idet agurkebladenes hår generer snyltehvepsen. Det er en klar fordel, hvis dagtemperaturen efter udsættelsen af snyltehveps ligger mellem 24- 30 grader om dagen, for så formerer snyltehvepsen sig hurtigere end mellusene, og dermed kan den hurtigere få bugt med dem.

Af Bettina Gylden, agronom

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Solsikken

Alt til den økologiske have

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Væksthusmellus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider