Brevicoryne brassicae
Kålbladlus kan fra sankthans og frem til november optræde i store kolonier i hjerteskuddet og på undersiden af ældre blade, hvor de sidder langs bladets nerver. Det er 2 mm lange, gulgrønne lus med korte, sorte rygrør, men da lusene er dækket af et lag voks, fremtræder de normalt bleggrå og melede.
Kålbladlus optræder gerne i kolonier og kan dække hele blade. Foto: Jakob Bock
Kålbladlus hører til bladlusfamilien Aphididae og er den eneste bladluseart, der er specifikt knyttet til korsblomster (kålfamilien). Selv om bladlusene kan overføre virussygdomme i kålafgrøder, udgør dette under danske forhold sjældent noget større problem.
I år med milde vintre kan kålbladlusene være aktive hele året rundt. Overvintringen sker som aflange, skinnende sorte æg på korsblomstrede planter, men da en stor del æg normalt går til grunde i vinterens løb, er bestanden som regel ret lille om foråret. Voksne individer tåler ned til 15 graders frost. Efter klækning i april begynder de små lus at suge på blade og skud, og efterhånden, som bestanden stiger og vingede eksemplarer udvikles, spredes bladlusene til andre værtsplanter. Lusene har udpræget tendens til at danne kolonier, men antallet varierer fra år til år, afhængig af klimaet. Generelt favoriseres bladlusene af varmt, tørt vejr og kan sidst på sommeren optræde i store mængder. Omvendt giver perioder med køligt og vådt vejr bladlusene dårlige vækstbetingelser. Dette kan sammen med naturligt forekommende snyltere og svampe (entomofage svampe) reducere bestanden af lus, især sent på sæsonen. Overvintrende æg lægges på den plante, bladlusene har levet på.
Kålbladlus kan især fra udgangen af juni optræde i større kolonier. På yngre planter begynder det gerne i hjerteskuddet eller ved bladets yderkant, ofte med det resultat, at plantevævet svulmer op lokalt i små hvidgule senere violette misfarvninger, så planten efterhånden deformeres. Ved hårde angreb kan kålplantens vækst hæmmes, ligesom små planter kan gå helt til grunde. Voldsomme angreb fører desuden til at blade og stængler klistres ind i lusenes sukkerholdige ekskrementene (honningdug) og giver anledning til angreb af sodskimmel. Sidst på sæsonen og om efteråret kan lusene optræde overalt på kålplanten, også på undersiden af store blade, hvor næringen er på vej væk. Især på rosenkål kan kålbladlus give store skader, også i form af angreb på småhovederne sidst på sæsonen. I hovedkål kan pletter fra angreb af bladlus være indgangsport for rådangreb og gråskimmel.
Planten til højre var som lille plante hårdt angrebet af kålbladlus og er sat tilbage i vækst. De gamle blade er næsten helt ødelagte, men planten har overlevet og formået at danne lidt nye blade og et lille rødkål. Foto: Karna Maj
Bladlusene angriber planter i kålfamilien, i haven er det især blomkål, hvidkål, broccoli, rosenkål og andre kålafgrøder, men de angriber også raps og vilde arter i kålfamilien. Kinakål angribes dog sjældent. Tallerkensmækker, Tropaeolum majus, kan desuden angribes på grund af plantensaftens indhold af sennepsglykosider.
Kål (Brassica barrelieri, abessinsk sennep, agerkål, blomkål, broccoli, buskkål, fodermarvkål, grønkål, havekål, hvidkål, indisk sennep, kailankål, kinakål, knudekål/Glaskål, kålroe, majroe, mizuna, pak choi, palmekål, raps, ribbekål, rosenkål, ruvosennep, rybs, rødkål, sareptasennep, savojkål, sort sennep, spidskål, spinatsennep og syvhovedkål) og blomsterkarse/tallerkensmækker/landløber.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Alt til den økologiske have
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Kålbladlus