Panonychus ulmi
Bronzefarvede blade er tegn på angreb af frugttræspindemider. På undersiden af frugttræernes blade sidder de 0,5 mm store mider, hvor hunnen er mørkerød og hannen er orange. De suger saften ud af bladene. Samtidigt danner miderne et let spind, derfor kaldes symptomet også »rødt spind«. Æbler og blommer bliver ofte angrebet, men de findes også på pære, kirsebær og valnødder, samt flere arter af løvtræer.
Frugttræspindemider lever af diverse frugttræer. Frugttræerne overlever normalt deres angreb. Spindemiderne selv er byttedyr for en lang række af rovinsekter. Frugttræspindemider udskiller stoffer som kan forårsage astma hos frugtavlere.
Spindemiden overlever som æg i barken på frugttræer. De 0,16 mm store røde vinteræg ses ofte i grenvinkler og ved knopper. Når knopperne springer ud, begynder æggene at klækkes, og larverne begynder at suge på skudspidserne. Larverne udvikles til voksne ved at gennemgå flere nymfestadier. Herefter begynder parringen, og de røde sommeræg lægges på undersiden af bladene. Larver og nymfer suger især på undersiden af bladene, mens de voksne især træffes på oversiden. Der kan udvikle sig 4–5 generationer i løbet af sommeren, afhængig af vejret. Spindemider trives bedst i tørt og varmt vejr. Vinteræggene lægges i grenvinklerne, allerede fra juli–august. Æg kan også forekomme på frugterne, normalt i små klynger ved blomsterenden.
Her ses frugttræspindemidens vinteræg på en æblegren i februar Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Gulplettede og bronzefarvede blade er tegn på sugning af frugttræspindemider. De angrebne blade falder normalt for tidligt af. I pære farves de angrebne blade oftest sorte. Skaderne ses tydeligst i august–september, hvor der er flest mider. Sugeskaderne vil ikke påvirke frugtudbyttet samme år, men hvis mange blade falder for tidligt af, kan næste års blomsterdannelse og udbytte blive reduceret.
Angreb er hyppist på æble og blomme, men findes også på pære, kirsebær og valnødder samt flere arter af løvtræer.
Hvidtjørn/tjørn (Crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), valnød (almindelig valnød, japansk valnød og sort valnød), Æble, sødkirsebær/kirsebær (bruskkirsebær, fuglekirsebær og hjertekirsebær), surkirsebær, blomme (kræge, mirabelblomme, reineclaude og sveskeblomme), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære), korsved (amerikansk tørst, kaukasisk korsved og vrietorn), robinie (almindelig robinie, klæbrig robinie, pragtrobinie og rosenrobinie), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn) og elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm).
Frugttræspindemider har mange naturlige fjender, bl.a. rovmider, skinnende bladlustæger, edderkopper, ørentviste, mariehøns og guldøjelarver.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Mider > Frugttræspindemider