Skadedyr og plantesygdomme

Fusarium

Fusarium sp.

Svampeslægten Fusarium hører til blandt de jordboende plantesygdomme. Sygdommen kendes under populære navne som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd. Til gruppen hører bl.a Fusarium avenaceum, Fusarium culmorum, Fusarium oxysporum, Fusarium solani, Fusarium tabacinum.

Til fusariumslægten hører ca. 70 arter, hvoraf en del gør skade i dyrkede kulturer på friland og i drivhus. Mange er kendetegnet ved at angribe plantens rødder, hvorefter de spreder sig gennem rod og stængel via plantens karsystem. Sygdommen kan ofte erkendes ved et tværsnit af stænglen, hvor karstrengene ses som brunfarvede. Andre angriber især rodhalsen og resulterer i råd her. I begge tilfælde visner de angrebne planter.

Angreb af fusarium kaldes også fusariose.

Fusarium

Potteplanten til højre er inficeret med fusarium og er ved at visne væk. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Nogle underarter er meget specialiserede og angriber bestemte plantearter (monofage) mens andre trives på en bredere vifte af plantearter (polyfage). Især de såkaldt karboende svampe optræder skadevoldende. Fusarium oxysporum har eksempelvis flere underarter, der er specialiseret i bestemte plantearter. Fusarium oxysporum f. sp. cepae angriber kepaløg, Fusarium oxysporum f. sp. callistephi går på asters.

Livscyklus

Fusarium danner som andre svampe flere forskellige slags sporer. I det ukønnede, vegetative stadium (imperfekte stadium) danner mange af Fusarium-arterne både store og små vegetativt dannede sporer (makro- og mikrokonidier). Ofte udvikler svampen sig meget enkelt, ved at enten disse makrokonidier eller andre, tykvæggede hvileceller kaldet klamydosporer, spirer.

Når spirehyfen dannes, trænger den ind i planten via siderødderne uden for ledningsstrengene og begynder at nedbryde vævet i denne. Efter få dage dannes der nye sporer i det angrebne væv, hvorved spredningshastigheden øges, nu gennem karsystemet og saftstrømmen. Senere dannes der et mycelium, der kan ses som brunlige ledningsstrenge ved tværsnit af stænglen.

Efterhånden som fusariumsvampen spreder sig, bliver planten slap, og den mister blade, indtil sygdommen er så vidt udbredt, at den helt går ud. Fra dette døde materiale spredes svampen på ny ved hjælp af nye makro- og mikrosporer. Disse sporer kan via vand spredes til nye planter, hvorpå smitteringen er sluttet.

Fusariums hvilesporer kan overleve op til 7 år i jord uden tilstedeværelse af værtsplanter, og overleve som levende mycelium uden tilstedeværelse af værtsplanter i flere år.

Skadebillede

Angreb af Fusarium varierer i angrebsstyrke alt efter planteart og skadevolder, men ved angreb på rødder farves disse gerne svagt brunt. På græsser og kornarter medfører tidlige angreb misfarvede bladskeder, og senere bliver stråets basis jævnt brunt. Tværsnit af angrebne plantestængler viser tydelig brunfarvning af karstrengene. I mange tilfælde mistrives planterne synligt, for senere at vísne helt. Sygdommen kan brede sig op gennem karsystemet og medføre infektion af blomsterstand og frøanlæg. I græsser findes under fugtige forhold ofte lyserødt mycelium.

På kartoffel optræder Fusarium-arter gerne som en udpræget lagersygdom, især sidst i lagringsperioden. Symptomerne varierer lidt, alt efter hvilken Fusarium-art, der er synderen. Symptomerne er almindeligvis et mørk smudsigt råd med ringe omkring infektionsstedet. Langs disse koncentriske ringe (udgår fra fælles midtpunkt) dannes gerne et lag af hvidligt vatagtigt skimmel eller små rødlige, gullige eller hvid-blå skimmelpuder på overfladen eller i fordybninger ved ældre angreb. Ved gennemskæring af knolden fornemmes en svag pæreagtig lugt, og knoldens væv er lysebrunt. Efter ilttilførsel farves dette hurtigt mørkt. I kartoffel overføres sygdommen ofte med læggeknolde, men andre plantearter kan vedligeholde smitte i jorden i sædskiftet. Optagne knolde kan smittes ved høst eller håndtering, hvorefter angrebet udvikles under lagringen, især ved høj luftfugtighed og langsom sårheling.

Hos løg og porre trænger svampen ind gennem roden og trænger derfra op i rodkagen, inden de nederste blade og løgskæl angribes.

Forekomst

Mange plantearter angribes af fusarium, bla. kornarter, græsser, majs, kartoffel, løg, porre, agurk, nellike, klokkeblomst, asters, pelargonium, tagetes.

Hvene (almindelig hvene, hundehvene, krybhvene og stortoppet hvene), løg, prydløg (Allium aflatunense, alleghenyprydløg, allemandsharnisk, almindelig sandløg, blå prydløg, etageløg, guldløg, hvidløg, kepaløg, kinaløg, kinesisk prydløg, kæmpeprydløg, kølet løg, middelhavsprydløg, neapelprydløg, orientalsk prydløg, perleløg, pibeløg, porre, purløg, rakkyoløg, rosenløg, rosenprydløg, skalotteløg, skovløg, slangehvidløg, tibetprydløg og vild perleløg), asters (Aster divaricatus, alpeasters, guldhårasters, himalayaasters, hjertebladet asters, japansk asters, kinesisk asters, kokardeasters, lyngasters, nybelgisk asters, nyengelsk asters, prikket asters, pudeasters, sommerens farvel, storbladet asters og virgilasters), havre (almindelig havre, flyvehavre, gold havre og nøgen havre), klokke (Campanula glomerata var. dahurica, betlehemstjerne, bredbladet klokke, dværgklokke, ensidig klokke, græsk klokke, italiensk klokke, karpaterklokke, ket klokke, krybeklokke, liden klokke, marieklokke, mælkeklokke, mørk klokke, nældeklokke, nøgleklokke, rapunselklokke, sibirisk klokke, smalbladet klokke og stjerneklokke), agurk (afrikaagurk, almindelig agurk, anguriaagurk, kantalupmelon, melon, netmelon, orientalsk melon og sukkermelon), nellike (Dianthus haematocalyx, bakkenellike, fjernellike, havenellike, karpaternellike, karteusernellike, kinesernellike, pudenellike, påfuglenellike, sandnellike, studenternellike, vild nellike og væksthusnellike), svingel (Festuca valesiaca, bakkesvingel, bjørnegræs, blå svingel, engsvingel, fåresvingel, gletsjersvingel, kæmpesvingel, regnbuesvingel, rød svingel, stivbladet svingel og strandsvingel), byg (almindelig byg, egernhalebyg, knoldbyg, seksradet byg og toradet byg), rajgræs (almindelig rajgræs, giftig rajgræs, hybridrajgræs, hørrajgræs, italiensk rajgræs og westerwoldisk rajgræs), pelargonie (Pelargonium floribundum, citrongeranie, engelsk pelargonie, hængepelargonie, rosengeranie, rubladet pelargonie, rundbladet pelargonie og tandpelargonie), rapgræs (almindelig rapgræs, engrapgræs, enårig rapgræs, fjeldrapgræs, fladstrået rapgræs, lundrapgræs, stortoppet rapgræs og sudetisk rapgræs), rug (stauderug), kartoffel, fløjlsblomst (opret fløjlsblomst, smalfliget fløjlsblomst og udspærret fløjlsblomst), hvede (almindelig hvede, durumhvede og spelt) og majs (majs).

Forebyggende metoder

  • Anvend certificerede læggekartofler.
  • Brug certificeret udsæd.
  • Anvend sund materiale ved stiklingeformering.
  • Hold et 4-årigt og gerne et 6-årigt sædskifte mellem samme plantefamilie. Dette kan gøres ved at holde plantefamilierne samlet i grupper eller bede.
  • Hold en god hygiejne. Undgå smitte via beskidte redskaber, støvler etc.
  • Undgå kold og meget våd jord, da det øger risiko for angreb, når planternes modstandskraft svækkes.

Metoder når planten er angrebet

Når jorden er inficeret kan man bruge biologisk bekæmpelse med Tricoderma-svamp (Binap TF WP eller Promot WP) eller bakterieproduktet Mycostop, der indeholder den naturligt forekommende bakterie Streptomyces griseovirides. Følg brugsanvisningen nøje.

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Fusarium

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider