Skadedyr og plantesygdomme

Trips

Thrips tabaci, Thrips palmi, Frankliniella occidentalis m.fl.

Trips er små, 1–2 mm lange, slanke og ofte mørke/sorte insekter, mens de dominerende arter i drivhuset er lidt lysere i farven. De suger indholdet ud af plantecellerne på både blade og blomster og efterlader sølvgrå pletter. De er typisk kendt fra blomster, hvor man ser de mørke små trips kravle rundt dybt inde i blomsten. I drivhuset er de især et problem på agurk- og peberplanter.

Trips

Tripsene er lette at se i denne margerit Foto: Bert Wiklund

Andre navne for trips er tordenfluer – pga. deres optræden i store sværme før et tordenvejr bryder ud, eller frynsevinger pga. de små hår, som findes langs randen af hver vinge. I Danmark er nelliketrips, Thrips tabaci den mest udbredte art, mens saintpauliatrips, Frankliniella occidentalis, som er indvandret fra USA, er den art, der gør størst skade på drivhusplanter. De to arter ligner hinanden til forveksling, og bekæmpelsen i drivhuset er den samme.

Der findes mange andre tripsarter, som optræder sporadisk og kun sjældent giver problemer.

Niche i naturen

Voksne trips og nymfer kan findes på alle dele af planterne, men på bladene foretrækkes undersiden. Saintpauliatrips har en forkærlighed for planternes topskud og blomster og lever således lidt skjult og kan være svære at få øje på. Trips lever af at raspe hul på plantecellerne og suge indholdet ud af dem. De voksne trips spiser også blomsterpollen.

I naturen har trips mange naturlige fjender såsom svirrefluelarver, tæger, rovmider, svampesygdomme, guldøjelarver, mariehøner m.fl. Af disse forhandles visse særligt velegnede rovmider og rovtæger til biologisk bekæmpelse af trips, se afsnittet om biologisk bekæmpelse

Deres frynsede vinger og ringe størrelse bevirker, at de let spredes langt med vinden, og mange arter af trips er udbredt over store dele af verden, heriblandt nelliketrips.

Livscyklus

Trips gennemgår seks livsstadier: Voksenstadie, ægstadie, 2 larvestadier og 2 puppestadier, hvoraf larverne og de voksne trips gør skade på planterne. Udviklingen fra æg til voksen tager ca. to – tre uger om sommeren, længere ved køligt vejr. Om sommeren kan en trips typisk leve 1–2 måneder og lægge mere end 100 æg. Huntrips skærer små slidser i plantevævet, hvori de hvide eller gullige æg lægges enkeltvis.

Æg, larver og voksne trips befinder sig på planten, mens puppestadierne foregår i jorden. Larverne lader sig falde ned ved afslutningen af 2. larvestadium og forpupper sig i jorden. På denne måde kan larver/pupper overvintre og voksne trips kan ligeledes gemme sig i sprækker og på planter vinteren over. Har man haft trips i drivhuset i én sæson, er der således stor risiko for et tidligt tripsangreb det kommende forår. Nelliketrips, men formodentlig ikke saintpauliatrips, er i stand til at overvintre udendørs også.

Ofte er størstedelen af en tripsbestand hunner, idet de reproducerer sig selv uden befrugtning. Den formeringsmåde kaldes partenogenese.

Skadebillede

Trips som skadevoldere er nok især kendt fra storproduktion af prydplanter, hvor de ødelægger blomster og blade. I drivhuset ses angrebet ved, at blade og blomsterne får pletter. Det er trips som har ødelagt og tømt plantecellerne for saft, og som dernæst er blevet fyldt med luft. Derved får bladpletterne et sølvgråt skær. Desuden ses tripsenes ekskrementer som små brunlige prikker mellem skaderne.

Tripsene kan man også få øje på, hvis man ser godt efter. En voksen trips er 1–2 mm lang og har frynsede vinger, der i stilstand er foldet ned over ryggen. Farven kan variere afhængigt af art og hvilke planter, der udgør føden. Farven på både nelliketrips og saintpauliatrips kan variere fra grågul til brun. Larverne er lidt mindre end de voksne, især i 1. stadium, lysere og vingeløse. Kig efter både voksne og larver på undersiden af bladene og i blomster og skud.

Hvis trips angriber vækstpunkter eller blomster, hvilket især er tilfældet med saintpauliatrips, kan det resultere i deformerede blade, blomster og frugter. Saintpauliatrips er derfor ofte mere skadelige end nelliketrips, som foretrækker bladene.

På peberplanter dannes der små vorteagtige udvækster på bladene, der hvor æggene er lagt inde i bladet. Hvis æglægning foregår på frugten, f.eks. tomat, kan der kommer små skader i tomatens overflade. Trips kan også overføre virussygdomme.

Forekomst

Saintpauliatrips angriber mange forskellige plantearter, men gør især skade på peber og agurk, samt mange forskellige potteplanter. Om sommeren findes den også udendørs på en bred vifte af planter.

Nelliketrips findes i drivhuset på tomat, spansk peber/chili, agurk og andre planter i græskarfamilien samt forskellige potteplanter. Udendørs findes den især på løg og porre.

Løg, prydløg (Allium aflatunense, alleghenyprydløg, allemandsharnisk, almindelig sandløg, blå prydløg, etageløg, guldløg, hvidløg, kepaløg, kinaløg, kinesisk prydløg, kæmpeprydløg, kølet løg, middelhavsprydløg, neapelprydløg, orientalsk prydløg, perleløg, pibeløg, porre, purløg, rakkyoløg, rosenløg, rosenprydløg, skalotteløg, skovløg, slangehvidløg, tibetprydløg og vild perleløg), asters (Aster divaricatus, alpeasters, guldhårasters, himalayaasters, hjertebladet asters, japansk asters, kinesisk asters, kokardeasters, lyngasters, nybelgisk asters, nyengelsk asters, prikket asters, pudeasters, sommerens farvel, storbladet asters og virgilasters), chili (cayennepeber, rocoto og spansk peber), krysantemum, agurk (afrikaagurk, almindelig agurk, anguriaagurk, kantalupmelon, melon, netmelon, orientalsk melon og sukkermelon), græskar (ayote, centnergræskar, figenbladgræskar, mandelgræskar/Squash/Courgette/Zucchini og moskusgræskar), gerbera (Gerbera jamesonii), lærk (europæisk lærk, hybridlærk, japansk lærk og sibirisk lærk), margerit (Leucanthemum × superbum, hvid okseøje, kæmpemargerit og sommermargerit), lilje (Lilium martagon var. album, formosalilje, kongelilje, kranslilje, madonnalilje, panterlilje, pragtlilje, pyrenæisk lilje, tigerlilje og trompetlilje), tomat (kirsebærtomat, ribstomat og tomat), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), saintpaulia (Saintpaulia ionantha) og lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind).

Forebyggende metoder

  • Har der været angreb af trips i en sæson, skal jorden helst skiftes ud for at undgå, at individer, der overvintrer i jorden, dukker op i næste sæson. Har planterne stået i plantesække, skiftes disse ud, og står de direkte i jord, graves det øverste lag op og fjernes. Det kan også hjælpe at vende jorden, for at gøre det svært for overlevende trips at finde vej op af jorden.
  • Giv gode forhold i haven til tripsens mange naturlige fjender såsom svirrefluelarver, tæger, rovmider, svampesygdomme, guldøjelarver, mariehøner m.fl.

Metoder når planten er angrebet

Da trips lever ret skjult, og æg og pupper er gemt væk i henholdsvis bladsprækker og jord, kan de være svære at få ram på.

  • Konstateres der angreb i enkelte blomster og skud fjernes disse hurtigst muligt.
  • Fangplader i gul eller blå kan i første omgang afsløre, om man har trips i drivhuset, og her kan man også fange en vis del af de voksne trips under flyvning.
  • Biologisk bekæmpelse med tripsrovmider og tripsrovtæger

Biologisk bekæmpelse

Trips er siden 1980’erne blevet et større og større problem i gartnerierhvervet. Tilsvarende er der udviklet flere bekæmpelsesmuligheder, også indenfor biologisk bekæmpelse, hvor man løbende udvikler nye produkter. Nogle af de vigtigste naturlige fjender af trips er rovmider og rovtæger, og de er også blandt de produkter, man kan købe til bekæmpelse af trips i hobbydrivhuset.

Tripsrovmide, Amblyseius cucumeris

Der findes adskillige rovmider i anvendelse i det professionelle gartnererhverv og til hobbybrug forhandles rovmiden med det latinske navn Amblyseius cucumeris.

Tripsrovmide

Tripsrovmide. Foto: © Bioproduction – www.bioproduction.dk

Rovmiderne har en kort livscyklus. Ved sommertemperaturer gennemgår de fem livsstadier på kun syv-ti dage, heraf er tre stadier aktive i udryddelsen af trips. En voksen mide lever i ca. tre uger og lægger et par æg om dagen. Rovmiderne er meget følsomme overfor tørke og trives bedst ved høj luftfugtighed.

Rovmider har den fordel, at de er meget små, mindre end trips, og dermed kan de komme ind i blomster og andre steder, hvor tripsene ofte gemmer sig. En tripsrovmide er knap en halv mm lang og dræber trips ved at stikke hul på og dernæst suge indholdet ud af dem. De kan godt dræbe trips, som er større en dem selv, når blot de kan få lavet hul i dem. Amblyseius cucumeris tager primært larver, og især 1. stadie larver. Larverne forsvarer sig mod angreb ved at prøve at ryste miden af, og det er derfor sværere for miderne at overmande de større 2. stadielarver.

Hvis man kun anvender rovmider, vil der i et godt stykke tid efter udsættelsen af rovmiderne blive lagt nye æg, da de voksne trips ikke dræbes. Rovmiderne vil dog begrænse dannelsen af nye voksne trips og i takt med at de »gamle« trips dør af andre årsager, vil æglægningen aftage. Men der vil sandsynligvis altid være en vis forekomst af trips, som løbende bekæmpes af de tilstedeværende mider.

Det er en fordel, hvis tripsangrebet opdages så tidligt som muligt, så man kan sætte rovmiderne ud, inden tripsene har fået for stort et forspring. Derved kan rovmiderne forhindre, at tripsene når et skadeligt niveau. Rovmiderne har brug for alternative fødekilder såsom pollen, spindemider m.fl. for at udviklingen er optimal. Er der pollen tilstede, kan de dermed holde sig i live, hvis der i perioder er lav forekomst af trips og være klar til kamp, hvis tripsforekomsten skulle øges.

Tripsrovtæger- forskellige arter af slægten Orius

Forskellige tæger af slægten Orius anvendes i væksthuse til bekæmpelse af trips i alle stadier og forhandles også til hobbybrug.

Tripsrovtæge

Tripsrovtæge. Foto: © Bioproduction – www.bioproduction.dk

Rovtægerne har bl.a. den fordel, at de æder alle stadier af trips på planterne og er gode til at finde dem. Således er det kun tripspupperne i jorden, der er sikre på at undgå angreb. Tægerne bevæger sig hurtigt rundt på og mellem planterne, og de voksne kan ofte findes på blomsterne, hvor tripsene som sagt også ynder at holde til. En voksen tæge er 2–4 mm. lang og spidder tripsene med munddele, der ligner en syl, og suger indholdet ud af dem.

Tægerne har en livscyklus der varer 2–3 uger om sommeren og har syv stadier, hvoraf alle, undtagen ægstadiet, er aktive tripsædere, som hver kan dræbe op til 12 trips om dagen. Som voksne er de vingede med mørk/sort krop og orangebrune ben og antenner, mens nymferne er brunlige over det hele. En voksen tæge lever 1–2 måneder og kan lægge op til 150 æg. De stiller ikke krav om høj luftfugtighed som tripsrovmiderne og er derfor ikke så følsomme overfor perioder med lav luftfugtighed. Rovtægerne tager også spindemider og bladlus, så hvis man også har disse skadedyr samtidigt med trips, kan rovtæger være en god bredspektret løsning. Ligeledes kan rovtæger være en god løsning, hvis agurkplanter er angrebet af trips, for der har rovmiderne lidt svært ved at få dem bekæmpet.

Eftersom rovtægen tager trips i alle udviklingsstadier og rovmiden er god til at komme ind i sprækkerne, hvor tægen ikke kan nå, vil man opnå en mere effektiv og hurtig bekæmpelse ved at kombinere de to nyttedyr, hvis der allerede er en høj forekomst af trips, som udretter skader på planterne.

Af Bettina Gylden, agronom

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Solsikken

Alt til den økologiske have

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Trips

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider