Dilophus febrilis
Den voksne græshårmyg er sort, ca. 4 mm lang og hårløs. Hunnerne har røgfarvede, næsten uigennemsigtige vinger, mens hannernes er klare med en sort prik.
De brune larver forveksles somme tider med små smælderlarver, men de afviger fra dem ved at have tydelige, mørke hoveder.
Græshårmyg er almindelige på de fleste solåbne steder, hvor de kan optræde i store mængder på græsstrå. De voksne dyr har stor betydning som bestøvere af urter, buske og træer, og det hænder også, at de kan findes på træer, som er dækket af honningdug.
Larverne lever i jorden på steder, hvor der er rigelig adgang til dødt, organisk stof, men de kan også leve af rødderne på urteagtige planter, især græsser.
De er selv føde for mange rovdyr: rovfluer, rovbiller, skolopendre, edderkopper, svaler og stære.
Græshårmyggens larver er små, brunlige og med mørke hoveder. Foto: @Borregaard Bioplant – www.nyttedyr.dk
Græshårmyg er en almindelig art, som kan ses fra marts til oktober. Der er to generationer: i maj–juni og i august–september. Hvor der er mange blomster, kan man se hannerne med de store, kugleformede øjne svæve langsomt rundt med benene hængende efter sig. Når parringen er overstået, lægges æggene i jorden, hvor larverne lever af både dødt og levende organisk materiale. Den sidste larvegeneration overvintrer i jorden og klækkes i foråret.
Større eller mindre partier af græsmarken eller plænen visner og dør. Planterne har ikke ordentlig jordkontakt og kan uden videre trækkes op. I jorden finder man de små, brune larver med mørke hoveder.
Angreb af græshårmyg på boldbaner. Foto: @Borregaard Bioplant – www.nyttedyr.dk
Da larverne er generalister, kan alle urteagtige planter lide skade, men det er dog mest græsserne, det går ud over. I sjældne tilfælde kan larverne angribe rødderne på umodent korn.
Hvene (almindelig hvene, hundehvene, krybhvene og stortoppet hvene), draphavre (almindelig draphavre), havre (almindelig havre, flyvehavre, gold havre og nøgen havre), hjertegræs (almindelig hjertegræs, dværghjertegræs og stor hjertegræs), hejre (agerhejre, alaskahejre, amerikansk hejre, blød hejre, californisk hejre, gold hejre, opret hejre, rughejre, stakløs hejre og taghejre), svingel (Festuca valesiaca, bakkesvingel, bjørnegræs, blå svingel, engsvingel, fåresvingel, gletsjersvingel, kæmpesvingel, regnbuesvingel, rød svingel, stivbladet svingel og strandsvingel), byg (almindelig byg, egernhalebyg, knoldbyg, seksradet byg og toradet byg), rajgræs (almindelig rajgræs, giftig rajgræs, hybridrajgræs, hørrajgræs, italiensk rajgræs og westerwoldisk rajgræs), rottehale (knoldrottehale og timoté), rapgræs (almindelig rapgræs, engrapgræs, enårig rapgræs, fjeldrapgræs, fladstrået rapgræs, lundrapgræs, stortoppet rapgræs og sudetisk rapgræs), rug (stauderug) og hvede (almindelig hvede, durumhvede og spelt).
Bekæmpelse er næsten umulig, da dyrene findes almindeligt udbredt i naturen, og larverne ligger beskyttet ned i jorden.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Græshårmyg