Skadedyr og plantesygdomme

Salatrodlus

Pemphigus bursarius

Rodlus er beslægtet med bladlus. De har værtsskifte og forekommer både i galler på poppelbladstilke og senere på rødderne af især salat. Der forekommer en række generationer, der føder levende unger uden at være befrugtede (parthenogenese), men også kønnet formering finder sted. Sprøjtning har nedsat effekt, da lusene er dækket af et vokslag.

Her ses de voksklædte rodlus inde i gallerne på poppel. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Salatrodlus forekommer i egne med poppel, men lusene kan spredes over store afstande med vinden. Arten er udbredt over store dele af jorden og kræver sekundære værter i kurvblomstfamilien. På intensivt dyrkede salatarealer uden ordenligt sædskifte, kan stærke angreb af salatrodlus gøre betydelig skade. Flere beslægtede arter, Pemphigus phenax og P. dauci, kan i mindre omfang gøre skade i gulerod. Persillerodlus, Dysaphis foeniculus og Dysaphis apiifolia, har værtsskifte med tjørn og angriber som navnet siger persille.

Livscyklus

Om foråret udklækkes de små nymfer på poppeltræer, hvor de suger saft af plantestilkene. Dette får vævet til at svulme op, så det omslutter lusen i en lille punggalle på ca. 1–2 cm. Afhængig af vejrforholdene føder rodlusen her 100–250 små nymfer uden befrugtning.

I løbet af forsommeren dannes på denne måde flere generationer af hunner, hvoraf den sidste har vinger. I juni–juli forlader disse punggallen og flyver til salat og andre sekundære værtsplanter. Efter at have opformeret sig på bladstilkene, trænger lusene ned i jorden og koloniserer den nye plantes rødder. Efter 2–3 parthenogenetiske generationer dannes også her vingede lus, der sidst på sæsonen flyver tilbage til poppel. Her foregår parringen, hvorefter hunnerne hver lægger et enkelt æg i knopskæl eller en barksprække. Populationer af asekssuelle individer kan overvintre på rodstokke af sekundære værter, hvor de fortsætter jomfrufødslerne (parthenogenese). De tåler adskillige frostgrader.

Afkom der er vokset op på væksthussalat søger ikke tilbage mod poppel.

rodluseangreb

Når man hiver en salatplante op, som mistrives, vil man let kunne se, hvis der er tale om et angreb af de hvidlige, voksklædte salatrodlus. Foto: Ghitha C. Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning

Skadebillede

På poppel sidder de blæreformede punggaller på bladstilkene, øverst med en lille åbning. Symptomerne på salat og andre sekundære værter er nedsat plantestørrelse på grund af dårligt vandoptag og for salats vedkommende løsere hoveddannelse.

Forekomst

Salatrodlus er knyttet til både poppel og en række slægter i kurvblomstfamilien (Asteraceae). Angreb forekommer på cikorie, haremad, mælkebøtte, følfod samt salat- og svinemælkarter. Ud over poppel (især Populus nigra og Populus italica) fungerer disse planter som sekundære værter.

Cikorie (Cichorium endivia ssp. pumilum, almindelig cikorie og endivie), salat (Lactuca saligna, aspargessalat, bindsalat, canadisk salat, havesalat, hovedsalat, indisk salat, pluksalat, strandsalat og tornet salat), haremad, poppel (Populus acuminata, amerikansk asp, balsampoppel, berlinerpoppel, bævreasp, canadisk poppel, gråpoppel, hybridasp, kinesisk poppel, rabarberpoppel, sortpoppel, sølvpoppel, vestamerikansk balsampoppel, virginsk poppel, vårpoppel og wilsonpoppel), svinemælk (agersvinemælk, almindelig svinemælk, kærsvinemælk og ru svinemælk), mælkebøtte (almindelig mælkebøtte) og følfod (almindelig følfod).

Forebyggende metoder

  • Undgå dyrkning i nærheden af poppelhegn, når der dyrkes til salg.
  • Hold konsekvent sædskifte på 4–6 år mellem salat og andre kurvblomster.
  • Dyrkning under insektnet nedsætter risikoen for angreb.
  • Nedmuld ved stærke angreb rester af 1. hold salat inden etablering af nye hold.

Metoder når planten er angrebet

Direkte bekæmpelse i private haver anbefales hverken i salat eller på poppel, idet angreb normalt ikke har den store betydning, og lusene er vanskelige at bekæmpe

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Salatrodlus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider