Anthonomus rubi
Hindbærsnudebiller lægger æg i blomsterknopper på jordbær og hindbær m.fl. Samtidigt gnaver de blomsterstænglen over, så den knækker, og knoppen visner. Larven udvikler sig i knoppen til en bille, som senere overvintrer i eller på jorden. Snudebillen er 2–4 mm lang og sortbrun. Den er nem at kende på den lange »snude« med vinkelbøjede følehorn.
Hindbærsnudebillen lægger æg i blomsterknopper på bla. jordbær. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Hindbærsnudebillelarven lever af blomsterknopper fra jordbær, hindbær, brombær og roser og er afhængig af disse. Planterne har ofte rigeligt med blomsterknopper, så et lille angreb vil kun bevirke en udtynding af blomsterne, og de resterende blomster vil danne større bær. De voksne snudebiller lever af værtsplantens blade samt af vilde blomster.
De voksne snudebiller overvintrer i jorden eller under vissent løv på jorden. I foråret, når temperaturen når over 14° C., kommer de frem. De gnaver lidt af blade og kronblade, parrer sig og starter æglægning. Hunbillerne lægger æg i blomsterknopper på især jordbær og gnaver blomsterstænglen delvist over, så den knækker og knoppen hænger ned. Hunnen lægger kun et æg i hver blomst og kan lægge op til 20 æg i alt. Æg og larve udvikler sig i den visne blomsterknop over ca. 4 uger. Larven forpupper sig, og efter ca. 1 uge kravler den unge bille ud. Billen gnaver i kort tid på løv fra værtsplanten eller på vilde blomster, hvorefter den går i vinterhi.
Knækkede blomsterstængler med visne blomsterknopper er tydelige tegn på hindbærsnudebiller. I de visne knopper kan larven eller puppen ses. Larven er 3–3,5 mm lang og hvid med brunt hoved. Snudebillen er 2–3,5 mm lang og sortbrun og let håret. På den lange »snude« sidder følehornene, som er vinkelbøjede.
Hvis der er knækket flere end 5- 10% af blomsterstænglerne går det ud over udbyttet af bær.
Her har hunbillen lagt et æg i en jordbærknop – det ses ved at blomsterstænglen er gnavet delvist over, så den knækker og knoppen hænger ned. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen
Hindbærsnudebiller er mest almindelige i jordbær, men alle arter af Rubus samt roser kan også angribes.
, jordbær (bakkejordbær, chilejordbær, havejordbær, skarlagenjordbær, skovjordbær og spansk jordbær), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose) og brombær (Rubus arcticus ssp. stellatus, agerbær, almindelig brombær, fliget brombær, fruebær, guldbær, hindbær, jordbærhindbær, klatrebrombær, korbær, laksebær, loganbær, multebær, rocky mountainbrombær, rosenbrombær, sort hindbær og vinbrombær).
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Biller > Hindbærsnudebille