Søgeresultat: Radis

Artikler

Der blev fundet i alt 13 artikler.

Fra Kina kommer en interessant, mild og sød radis, som fint kan dyrkes i danske haver som 2. afgrøde, dog ikke altid helt uden problemer.

Knoldselleri, rødbede og kålroe kan ikke tåle frost, men de kan opbevares nedgravet i en åben kule og derefter dækket med et godt lag vinterdække.

Det er vigtigt at vente med at så, til jorden er varm nok til at frøene vil spire. Derfor er det godt at kende artens spiretemperatur- og tid.

Frø bevarer deres spireevne og -energi i flere år, men det er en god idé at spireprøve gamle frø først, så man er sikker på, at de vil kunne spire.

Når man køber en pose frø, kan man ikke forvente, at alle frø i posen spirer, men alle grønsagsarter skal overholde en fastsat norm for spirevne.

Alle kålafgrøder angribes af en lang række skadedyr – her kan man hurtigt ud fra skadebilledet finde ud af, hvilket skadedyr, der kan være tale om.

Der findes en lang række larver m.m., som kan anrette stor skade på kål og andre korsblomstrede afgrøder, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Navnet leder ikke tankerne hen på en gourmetgrønsag, men faktisk er den gamle grønsag ræddiken en meget velsmagende rodfrugt med en fin radissmag.

Rodfrugterne har fået en renæssance i det danske køkken, bl.a korsblomstrende arter som ræddiker, majroer, kålroe og knudekål.

Blandingskultur giver større udbytte på samme areal samtidig med, at det giver et tilstrækkelig sædskifte, og man minimerer angreb af skadedyr.

Radiser er en af de første afgrøder, man kan så og høste i sit drivhus eller køkkenhave i foråret. Radiser er nemme at dyrke og på ganske lidt plads.

Guleroden giver en god fornemmelse af at have en grønsag i huset, som alle kan lide, men smagen afhænger bl.a. af dyrkningsjord, gødning og sort.

Mikrogrønt kan man dyrke året rundt i vindueskarmen, og det er ikke kun sjovt og ser godt ud på din mad, det er også uhyre sundt.

Gode tilbud til dig og din have!