Der blev fundet i alt 12 artikler om skadedyr og plantesygdomme.
Stikkelsbærbladhvepsen er en lille, ca. 7 mm. gulorange hveps. Larverne er grønlige med gullige sidelinjer og lever på stikkelsbær, ribs og solbær.
Svampen skifter mellem at danne sporer på arter af Ribes og Pinus. Den har tvunget værtskifte og overlever kun, hvis begge værtsplanter er til stede.
Larverne er bleggrønne med en hvid stribe ned langs siden. De ses tidligt i foråret, hvor de straks er i gang med at æde af nyudsprungne blade.
Rustsvampene kan kun trives som snyltere på levende planter. Samme svamp kan skifte mellem forskellige værter, hvor sygdommen ser helt forskellig ud.
Stor frostmåler er et brunfarvet møl. Larverne er spættede i brunlige farver. De æder af knopper, blomster og blade på mange arter af træer og buske.
Der er mange arter af bladhvepse, og afhængig af arten afribber, minerer eller misdanner larverne de angrebne skud og blade på træer, buske og urter.
Hindbærringpletvirus kan trives på en lang række planter og kan se meget forskellig ud. Smitten overføres især med frø eller nematoder.
Blade og skud får et »melet« udseeende, de angrebne grene visner, og på stikkelsbær kommer der en filtet brun belægning.
De tydeligste tegn på billens tilstedeværelse er gnav fra bladranden, de såkaldte »billetklip«. Larverne lever i jorden og gnaver på rødder og rodbark.
Skivesvamp angriber blade af solbær, ribs og stikkelsbær. Bladene får små, brune pletter, der flyder sammen. Bladene visner tidligt og flader af.
Skjoldlus er beskyttet af et skjold. De lever af plantesaft, og derved kan de dræbe planten. De kendes på skjoldet og den honningdug, de udskiller.
Cinnobersvamp angriber en lang række træagtige planter gennem sår og revner. Svampen spredes fra små, røde sporehuse, der dannes om efteråret.