Spørg eksperterne

Vil naboens nyplantede birketræ påvirke mit staudebed?

Min nabo har netop placeret en nyt birketræ på ca. 2 meters højde 10 cm fra skel og foran vores højbed med stauder. Jeg er meget bekymret for, om bedet, som indeholder mange forskellige staudetyper, kan overleve et birketræ, der står så tæt på, med hensyn til den mængde vand, et birketræ har behov for. Der er endvidere en klatrerose lige ved tillige. Kan I fortælle mig, om jeg har noget at bekymre mig over – så jeg evt. kan tage en snak med min nabo om den i mine øjne kedelige placering.

Med venlig hilsen
Rikke, august 2005

Svar

Der er ingen tvivl om, at et birketræ klods op af et staudebed er en dårlig kombination. Som du selv antyder er et birketræ meget tørstigt, og det vil hæmme staudernes vækst ganske væsentligt, i hvert fald når træet bliver større. Selvom træet ikke vil påvirke dit bed de første 5–6 år, vil vi råde dig til at få en snak med naboen, nu hvor træet kan flyttes uden det betyder det store for dets vækst.

Hvis det ikke er muligt at få træet flyttet, må du nok gøre en dyd af nødvendigheden og replacere stauderne. Det er selvfølgelig et stykke arbejde, men kan gøres lidt efter lidt, og kan være en mulighed for at udskifte nogen af stauderne med andre typer. Måske vil nogle af stauderne også trives bedre på et andet sted.

Med venlig hilsen
Anders Dam og Birgitte Løkke
Landskabsarkitekter

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Jordgrus

Træterasse,et ekstra rum til huset.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Grønne Grunde

Dine Havedrømme bliver til virkelighed.

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Vil naboens nyplantede birketræ påvirke mit staudebed?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider