Spørg eksperterne

Svampe på fredet rødbøg – kan den reddes?

Min rødbøg har fået nogle svampe. De vokser hele vejen rundt om stammen helt nede i jordhøjde. Træet er fredet, og jeg håber, det kan reddes.

Kæmpeporesvamp

Denne svamp vokser hele vejen rundt om stammen på vores gamle fredede rødbøg. Foto: Linda Pedersen

Med venlig hilsen
Linda Pedersen, november 2012

Svar

Tillad mig at citere det udmærkede værk Svamperiget af Jens H. Petersen (ISBN 87–7288–659–5), hvor der på side 264 står:

Kæmpeporesvamp gør kun begrænset skade, da den kun angriber svækkede eller døde træer. Den danner hvidmuld.

Det skal forstås sådan, at Kæmpeporesvampen – for den er det sandsynligvis – nu er nået så vidt i sin udnyttelse af den svækkede rødbøg, at den går i gang med at formere sig videre. Det, at svampen efterlader hvidmuld, betyder, at den fortærer det trykstærke, brune stof, lignin, som gør, at træet kan bære sin egen vægt.

Jeg vil stærkt anbefale, at spørgeren tilkalder en kyndig fagperson (helst en certificeret træplejer), som kan fremlægge facts, så man kan ophæve fredningen af træet. Med disse svampe ved dets rod må man nemlig frygte, at det kan falde ved første anledning.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Svampe på fredet rødbøg – kan den reddes?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider