Spørg eksperterne

Hviket nyt træ skal vi erstatte en væltet rødel med?

Vi har desværre i stormen i sidste uge mistet vores store, gamle rødel, som ellers stod så flot alene på vores store græsplæne. Den skærmede også godt af for naboernes indkig, og vi vil derfor gerne have plantet et nyt træ med nogenlunde samme formål/drøjde.

Rødellen havde en stammehøjde, så der kunne køres under den med havetraktoren, men ikke højere end at trækronen med sin fylde tog godt af for indkig.

Vi bor tæt på skov og lige op til en tidligere plantage, så vi har ofte vildt i haven, også råvildt, hvorfor alt må hegnes ind. Træer i hvertfald de første flere år.

Haven er en gammel have med flere store træer, som hovedsagelig er rød-el, bøg, birk, ask, en kastanie, hassel, rhododendron samt frugtræer, og vi mener derfor, at et nyt træ bør være af nordisk og ‘skov-agtig’ karakter og ikke noget meget sydlandsk eller forædlet vækst.

Det må dog gerne være dekorativt (samt evt. blomstrende, hvis muligt, men det er ikke et ‘must’) med kønt løv, da træet som nævnt står alene for sig selv på en stor plæne i en parkagtig have.

Har I mon nogle gode forslag?

Vi vil gerne vælge et træ, som hurtigt gror til, og som vi nu på denne årstid kan plante som barrodsplante med allerede flerårig vækst.

Alternativet er en selvsået valnød på et par meters højde, som står på et på sigt dårligt sted. Den består indtil videre mestendels af kun stamme. Men kan man overhovedet flytte en sådan uden at gøre skade på den?

Vi ved godt, at en valnød gror langsomt, men så har vi da gjort noget for eftertiden ;o)

Vi glæder os til at høre jeres anbefaling og siger mange tak på forhånd.

PS: Sender et par fotos til ‘Redaktionen’ vedr. ovenstående.

Med venlig hilsen
Lene Ellegaard, november 2013

Svar

Det enkle svar ville være, at man i stedet kan plante en ny rød-el på stedet. Problemet er bare, at det er uhyre vanskeligt for ikke at sige umuligt at skaffe en rød-el, som er høj nok til at være uden for vildtets rækkevidde.

Mit råd er derfor at skaffe en nær slægtning af rød-el, nemlig Alnus × spaethii (en hybrid mellem Alnus japonica og Alnus subcordata). Den er kraftigt voksende, nøjsom og hårdfør. Dens blade er en del større end rød-ellens, men ellers ligner den i mange træk denne art. Spørg efter den i større allétræplanteskoler og fortæl om de krav, som træet skal opfylde.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hviket nyt træ skal vi erstatte en væltet rødel med?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider