Spørg eksperterne

Hvornår kan jeg flytte min skimmia?

Kan jeg flytte skimmia nu? Og skal den evt først klippes ned?

Med venlig hilsen
Inger Gade Bodilsen, november 2013

Svar

Som så mange surbundsplanter har også arter og sorter af denne slægt et tæt og fint rodnet. Det er altså forholdsvis let at grave dem op med en god og holdbar klump.

Planten er stedsegrøn og temmelig sart overfor udtørring om vinteren. Derfor er det bedst at vente med omplantningen til foråret. Med mindre planten er meget stor, bør man lade den beholde alle grene og blade. I løbet af sommeren kan det ske, at enkelte grene visner, og dem bør man fjerne straks, det sker.

Indled flytningen med at udgrave plantehullet på det nye voksested, Sørg for, at det er større end den klump, planten får med sig. Grav så planten op, flyt den og sæt den ned i det nye hul på en måde, så overfladen på rodklumpen er ca. 1–2 cm under den omgivende jords overflade. Fyld mellemrummet mellem klumpen og jorden omkring hullet op med jord fra det gamle voksested (planten skal have de svampe med, som er livsvigtige for dens overlevelse), og tryk jorden så fast med hænderne, at planten står oprejst og sikkert på sit nye sted. Efterfyld hullet med et lag på 1–2 centimeters tykkelse af den jord, planten stod i på sit gamle voksested, men lad dette lag ligge helt løst.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvornår kan jeg flytte min skimmia?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider