Jeg har fået tilbudt en stor, gammel og velbærende stikkelsbærbusk. Men kan jeg grave den op nu og plante den i min have her i marts
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Rebekka Carlsen, marts 2014
Det haster meget med at få busken flyttet. Der er nemlig god mening i det gamle mundheld, som siger, at »det, der plantes om efteråret skal gro, men det, som bliver plantet om foråret, kan gro«.
Grav først det nye plantehul ud, så der bliver plads til buskens rodnet. Stik derefter spaden lodret ned i jorden omkring busken langs yderkantet af dens krone og i hele spadebladets dybde. Grav fri langs ydersiden af denne stikning, og læg jorden i bunke. Stik derefter med spaden skråt ind under busken (i ca. 45 graders vinkel) hele vejen rundt og så langt ind, som spadebladet tillader. Derefter kan busken vippes op, og især er det nyttigt at være to, som vipper med en spade fra hver sin side af busken samtidig, for det er helt sikkert, at alle rødder ikke er blevet skåret over ved stikningen.
Når busken er fri af jorden, kan man gå rødderne efter med en saks, sådan at alle sårede rødder bliver klippet over med et rent snit. Undgå at ryste jorden løs fra rødderne og transporterer busken forsigtigt hen til det nye voksested. Plant busken, så dens gamle jordoverflade er i plan med den nye jordoverflade. Træd forsigtigt til langs yderkanten af buskens rodklump og giv eventuelt en vanding, så det sikres, at der er jord omkring alle rødder. Arbejdet slutter, når jordoverfladen under og omkring busken er løsnet med en kultivator i et par cm dybde.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Gamle danske sorter
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Flerårige spiselige planter til haven
Udlejning af mosteri
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Kan jeg nå at flytte en stor gammel stikkelsbær her midt i marts?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…