Spørg eksperterne

Hvorfor visner mine klematis?

Hvorfor visner mine klematis helt ned til jorden hvert år, når de har sat blomsterknopper? De står ikke samme sted, men mønsteret er det samme, og hvert forår begynder de at skyde igen, og visner ned hen på sommeren. Er det »visnesyge«, og hvad gør man ved det?

Med venlig hilsen
Lenette Koustrup Nielsen, juni 2002

Svar

Måske er det visnesyge, for sådan en sygdom findes virkelig. Den skyldes en svamp, som findes i de fleste haver, og som tager sin chance, når stænglerne knækker på grund af vindslid. Så først og fremmest skal du sørge for, at dine skovranker er bundet godt (men ikke stramt!) til det, de skal vokse op ad.

En anden mulig årsag til problemet er det fænomen, at skovranke skal have konstant skygge på de nederste 20 cm af stænglerne. Det kan gøres på mange måder, men prøv at plante en staude foran skovrankerne. Du kan f.eks. vælge bispehue og engelsød, som begge er stedsegrønne. Du kan også foretrække en god, blomstrende bunddækker som den storkenæb, der hedder ‘Rose Clair’. Dens lyserøde blomster passer i farve til de fleste sorter af skovranke.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvorfor visner mine klematis?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider