Spørg eksperterne

Er nerie så giftig, at den skal fjernes fra fælles gård med småbørn?

Hvor giftig er en nerie? Jeg har en 20-årig nerie, som min mand troligt slæber op i en fælles have i gården. Nu har vi fået småbørn i opgangen, og forældrene ber om, at nerien bliver aflivet, da deres barn spiser/propper alt i munden. Er denne aflivning virkelig nødvendig?

Med venlig hilsen
Kate From Pedersen, februar 2005

Svar

Nerie,Nerium oleander, er giftig, og alle steder står der, at man skal holde børn væk fra den. Alle dele af planten er giftig. Et enkelt blad skulle være nok til at fremkalde forgiftningssymptomer med mave-og tarmsymptomer, og en større dosis kan give hjerteforstyrrelser og hjerte- og åndedrætslammelser, som i allerværste tilfælde kan medføre døden. Berøring kan også give allergiske hudirritationer.

Der er dog forskel på giftigheden. Den vilde form, som findes fritvoksende sydpå, er langt mere giftig end de forædlede, som man køber i potter med fyldte blomster. Rejser man sydpå skal man være opmærksom på, at røg fra neriegrene, som brændes, er giftig.

Så der er ingen tvivl om, at I bliver nødt til at forholde jer til nerien i forhold til småbørn i opgangen. Måske kan I finde en løsning med et fint lille stakit rundt om planten i et par år, indtil børnene bliver større, men her skal I jo i hvert fald holde øje med, at der ikke falder blade og blomster ned og ud over et stakit, da nerie smider blade, hvis den mangler vand. Ellers må I finde en haveejer, som gerne vil have den på besøg nogle sæsoner. For aflive en sådan nerie, gør man jo ikke.

Hvis I behersker tysk kan I læse mere på Informationszentrale gegen Vergiftungen der Universität Bonn– det er en af de gode netsteder om giftige planter:

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er nerie så giftig, at den skal fjernes fra fælles gård med småbørn?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider