Spørg eksperterne

Kan mit store blommetræ tåle at få skåret toppen af?

Jeg har et blommetræ, der er blevet alt for stort. Lige nu er det 7–8 m højt med en flot krone. Træet er iøvrigt sundt og bærer meget frugt hvert år. Kan jeg beskære det så kraftigt, at jeg kan nå træets top fra jorden? Hvis jeg gør det, vil der efter beskæringen stå 6 kraftige grene tilbage på en stamme, der cirka er 45–50 cm i diameter!

Med venlig hilsen
Søren Sigvardt, november 2006

Svar

Det korte svar er, at man ikke bør topkappe et træ, for det svækker træet dødeligt.

Men realiteten er, at der kan være mange gode grunde til at ønske kronen sænket ned i nå-højde.

Hvis man ønsker dette, er metoden, at man gradvist, dvs. over en række år, fjerner grene lige over forgreninger, hvor den tilbageblevne grens diameter måler mindst 1/3 af diameteren på den fjernede gren. Når hovedgrenene på den måde er reduceret, kan man begynde at reducere på de grene, man skånede i første omgang. De skal så skæres tilbage lige over en forgrening, hvor den tilbageblevne sidegrens diameter måler mindst 1/3 af den fjernede gren…osv.

Denne procedure fortsættes, indtil kronen er nede i den ønskede højde. Det er et stort og møjsommeligt arbejde, men det viser i praksis, hvor hårdt et angreb, en topkapning ville være, og selv den her anbefalede metode betyder en alvorlig svækkelse af træet.

Det er i øvrigt afgørende vigtigt, at alle beskæringer foretages i juli–august (eller i tilfældet her: senest lige efter frugthøst).

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Kan mit store blommetræ tåle at få skåret toppen af?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider