Som ganske nybegynder kan jeg konstatere, at jordbær er en taknemmelig plante – til stor fornøjelse for brugerne.
Planterne har vi bare efterladt efter høsten, og nu er spørgsmålet, om vi skal klippe de gamle planter ned – lade dem være – eller gøre noget helt tredje, så vi igen i år kan nyde de friske røde bær.
Med venlig hilsen
Bente Egede, januar 2009
Jordbærplanter har brug for alle blade, når de til foråret hurtigt skal sætte nye blade, blomster og udvikle bær. De gamle blade ser måske ikke så friske ud, men planterne skal bruge dem, indtil de nye er fuldtudviklede i løbet af foråret. Til den tid forgår de gamle ganske langsomt, eller man kan evt. fjerne dem. Men her er vi henne i maj måned. Det er i øvrigt slet ikke nødvendigt at gøre noget.
Hvis I har hørt havefolk snakke om at skære jordbær tilbage, så er det efter høst, Her er jordbærplanter i vækst, de skal efter høst rengøres godt for ukrudt og gødes, så der kan komme god nyvækst. Forskning har vist, at der for nogle sorter en lille gavnlig virkning at fjerne de gamle blade på dette tidspunkt, da det kan minimere udvikling af nogle sygdomme.
Jordbær er en taknemlig plante, bare den ikke mangler vand i den periode, hvor de grønne bær vokser sig store. Her skal vandes. Gødning skal de kun have i efteråret. Giver man dem en ordentlig gang gødning i foråret, så får man nogle meget store grønne blade og ret få blomster og dermed bær. Derimod er det en rigitg god ide at holde jordbærrækkerne rene for ukrudt, da jordbær kun har rødder i 15–20 cm dybde, og dermed er udsat for stærk konkurrence fra ukrudt om vand og plantenæringsstoffer. Af samme grund skal man ikke hakke og kultivere dybt, når man renholder.
Hvis I holder jordbærrækkerne rene og sørger for at de ikke mangler vand, så får I masser af dejlige jordbær også i år. I har godt nok bare efterladt dem efter høst, hvor de burde have haft en gang kompost eller anden gødning. Men det er som nævnt ovenfor risikabelt at gøde i foråret. Er planterne store og flotte, så er det sikkert bedst helt at undlade at gøde. Ellers må I overveje et meget tyndt lag kompost i et par omgange hen over foråret. Efter høst må I så vurdere, om I skal plante nye jordbærrækker. Jordbærplanter giver nemlig kun et godt udbytte i 2–3 år.
I kan læse mere om at dyrke jordbær i en række artikler, som findes i kategorien Jordbær og rabarber.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Alt til den økologiske have
Økologisk besøgshave
Anderledes øko grøntsager
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Land Højbede og Plantekasser
Billige solide stauder – Se webshoppen
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvordan skal vi pleje vores jordbær i foråret?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…