Spørg eksperterne

Skal gulvet i drivhus/orangeri isoleres?

Vi er igang med en glastilbygning, hvor meningen er, en kombination af drivhuse og opholds-/udstillingsrum. Vi er lidt i tvivl om vi skal ha’ støbt gulv med et kabilærbrydende styropren lag.Eller bare stabil og, i begge tilfælde, mursten/tegl som slutgulv.

Byggeriet af orangeriet er i gang. Foto: Mette Folmer

Med venlig hilsen
Mette Folmer, januar 2015

Svar

I bliver jo nok nødt til at gøre op med jer selv, hvor varmt i ønsker jeres orangeri i vinterhalvåret. Jeg går ud fra, at når du skriver et styropren lag, mener du et isolerende lag. Hvor tykt skriver du ikke noget om, men det er også mest relevant i forhold til varmeudgifterne. Selv tyndere lag vil forhindre jordens varme i at kunne komme orangeriet til gode.

Skal det være behageligt at opholde sig der (stuetemperatur), så er det bedst at isolere gulvet af hensyn til både varmeudgifter og komforttemperatur for fødderne. En sådan isolering vil gøre det umuligt at plante større planter direkte i jorden, medmindre man fra start laver faste anlæg hertil, og så bliver der ikke isoleret der. Med et isoleret gulv, vil I antagelig ikke kunne holde det frostfrit uden opvarmning, da varmen om vinteren kommer fra jorden.

Hvis I bare vil have det frostfrit med minimal opvamrning i meget kolde perioder, og så nyde de lune dage derude med solskin, så skal I ikke isolere gulvet, da jordens temperatur er med til at holde orangeriet frostfrit.

Prøv at læse debatten i forum i emnet: Orangeri… opvarmet eller ikke? – her kommer en række erfarne orangeriejere med deres erfaringer.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Skal gulvet i drivhus/orangeri isoleres?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider