Spørg eksperterne

Var det en parringsleg mellem to pindsvin?

Min mor så 2 pindsvin i haven midt på dagen. Det ene lå rullet sammen, og den anden prøvede ligesom at komme i kontakt med det sammenrullede pindsvin. Min mor kunne røre det sammenrullede pindsvin, og pludselig rullede det sig ud, og de løb ind i busken igen. Vi kan ikke forstå, hvad som foregik. Mon den ene var syg, eller var det en slags parringsleg?

Med venlig hilsen
Irene Juel Thøgersen, juni 2008

Svar

Din mor har været så heldig at overvære en begyndende parringsleg. Pindsvinenes parringstid er i juni/juli og er ofte en lang og støjende forestilling.

Hannen kredser højlydt prustende om hunnen. Hun protestere ved at rulle sig snerpet sammen (som din mor så) – eller ved at vende snuden mod hannen og snøfte højt, mens hun fnysende bevæger sig i små stødvise hop.

Som regel foregår »dansen« i skumringen og om natten, men når hormonerne raser, ses det også midt på dagen.

De kan blive ved i flere timer. Ofte tiltrækkes andre kurtiserende hanner af lydene. Bejleren må forsvare sin ret til hunnen og ta’ en herrekamp mod de tililende hanner. Med piggende trukket beskyttende ned over ansigtet stanger hannerne hinanden som to arrige tyre. Til slut giver den ene op og forlader kamppladsen.

På det tidspunkt har hunnen ofte mistet interessen og har forladt de kæmpende hanner. Kurtiseringen fører derfor ikke altid til parring i første omgang.

Lykkedes parringen vil hunnen føde et kuld unger ca. 35 dage senere. De fleste pindsvineunger fødes fra sidst i juli til sidst i august, men fødsler helt hen i oktober er ikke ualmindeligt.

Så lige netop nu byder naturen på mange spændende oplevelser – ikke mindst på pindsvineområdet.

Med venlig hilsen
Kirsten Van Oosterhout
Rådgivende pindsvineplejer, Foreningen Pindsvinehjælpen (ophørt)

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rosenbud

Tilbehør til din høne,

Vildtremisen.dk

Bedre levested for vildt, fugle,insekter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Dyr i haven > Var det en parringsleg mellem to pindsvin?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider