Jeg mener, at man tidligere nogle steder i Danmark anvendte tang som gødningsmiddel på markerne. Kan man lægge tang på komposten som erstatning for naturgødning?
Med venlig hilsen
Lene Jørgensen, september 2002
Det er rigtigt, at man tidligere har brugt tang på markerne i Danmark. I filmen »Pelle Eroberen« er der faktisk en optagelse, hvor de henter tang på stranden og læsser det op på en vogn.
Du kan godt kompostere tang med i din kompost, men den har ikke helt den samme fordeling af plantenæringstoffer som naturgødning – hvilket jo i øvrigt er et vidt begreb, da hønsemøg og halmrig hestemøg har et meget forskelligt indhold af kvælstof.
Kvælstof | Fosfor | Kalium | |
---|---|---|---|
Blæretang | 0,33 | 0,13 | 0,67 |
Ålegræs | 0,31 | 0,13 | 0,79 |
Hestegødning | 0,60 | 0,60 | 0,40 |
Du bør være opmærksom på, at nogle planter dårligt tåler store saltkoncentrationer, så du kan ikke bruge det i meget store mængder i komposten. Planter med en fortid på stranden som kål, selleri og asparges tåler dog udmærket frisk tang.
Tang kan også bruges under frugttræer. På Fejø Forsøgsplantage laves der forsøg med tangdække under frugttræer for at se om øget indhold fra tangen af klor og bor påvirker væksten negativt. Du kan læse mere om tang som gødning og dette forsøg i Praktisk Økologi 1/2001 side 20–21.
Det er ikke tilladt at hente større mængder af tang ved stranden uden tilladelse fra ejer og tilladelse fra kommunen og i visse tilfælde fra Naturstyrelsen eller Kystdirektoratet. Spørg kommunen, de har måske strandarealer, hvor de gerne vil have fjernet tang i foråretSe mere her
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
HORNUM gødning til hus, have og drivhus
Gavnlige mikroorganismer
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Kan tang bruges som gødning?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…