Spørg eksperterne

Må naboen skære et stykke af en fælleshæk ned?

Må min nabo klippe vores fælles ligusterhæk på ca. 1,80 m ned på et stykke på ca. 1,70 m til ca. 80 cm. Det skal bemærkes, at det er ud for hans redskabsskur og bag høje buske, så det generer ikke ham selv, men det ser ikke godt ud fra min terrasse, da jeg nu har udsyn til hans affaldsplads. Vi havde talt om, at vi på et tidspunkt ville klippe hækken ned med ca. 50 cm. Men jeg kom hjem en dag, og så var det bare sket.

Med venlig hilsen
Helle E., oktober 2010

Svar

Det er ikke en god ide at starte diaglogen med din nabo med at diskutere, om man må det ene og det andet. Så kommer der hurtigt nabofjendtligheder. Og hækken vokser hurtigere op, end en nabostridighed kan bilægges.

Fælleshæk skal man være enige om, inden der foretages noget. Men måske har din nabo fået den opfattelse, at I har aftalt at skære hækken ned. Det er ikke altid, at man har samme opfattelse af, hvad man har snakket om. Kommunikation er en svær disciplin.

Så start med at invitere ham over i din have – hurtigt inden han går videre med hækken. Her viser du ham, hvordan det ser ud ovre fra din side af hækken, og siger, at du gerne vil have hækken op igen, så du ikke kan se hans affaldsplads fra din terrasse. Jeg er sikker på, at det kan han godt se ikke er så heldigt.

Derpå får I lavet en aftale om, hvor meget hækken skal skæres ned, og at I skal gøre det i fællesskab, eller I sammen sætte afmærkning op for den valgte højde.

Server gerne en kop kaffe eller en øl – er det lidt hyggeligt, går det ofte lettere at snakke pænt med hinanden.

Et godt naboskab, hvor man hilser og smiler til hinanden, er mere værd end om hækken er helt, som man gerne vil have den. Er naboskabet først dårligt, så kan man altid gå efter en god høj fælleshæk.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Må naboen skære et stykke af en fælleshæk ned?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider