Jeg har lagt dem til spiring. Jeg fik af vide, at de skulle lægge mørkt og varmt, så jeg lagde dem i en sort indkøbspose i stof. Da jeg tog dem ud, var de spiret meget, men nogle af spirerne var lilla og hvide. Hvad er nomalt, og er de sunde og raske?
Med venlig hilsen
Diana, april 2009
Du har fået et rigtigt dårligt råd – dem er der mange af derude. Hvis du er i tvivl om et havespørgsmål, er det en god ide lige at gå ind og søge på emnet her på Havenyt.dk. Så får du en faglig og praktisk god vejledning. Hvis du havde søgt på læggekartofler, havde du bl.a. fundet den her artikel: Læggekartofler skal forspires. Her ville du have kunnet læse, at de skal forspires ved 14–18° varme og med godt med lys. Det giver korte farvede spirer, som ikke knækker, når de lægges.
Nu ved jeg jo ikke, hvor lange dine hvide/lilla spirer er, men hvis du kan få kartoflerne i jorden, uden at de knækker, så får du også kartofler ud af det. Knækker du dem, så spirer der antagelig et nyt hold frem, men høsten bliver senere, og det forudsætter, at knoldene har energi nok til et nyt hold. Hvis kartoflerne er store, vil det normalt ikke blive et problem.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Flerårige spiselige planter til haven
Økologisk besøgshave
Anderledes øko grøntsager
Lægebaldrian,duftende,selvsående
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Alt til den økologiske have
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan læggekartofler med hvide spirer bruges?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…