Spørg eksperterne

Kan man dyrke borlottobønner i Danmark?

Vi har i flere år dyrket både soyabønner (stor succes!), gule bønner og blå bønner (lidt mindre succes – sætter ikke altid an), men nu har jeg »opdaget« borlotto-bønner.

Er der nogen, der ved, om disse nemt kan dyrkes i Syd-Danmark? Dvs. er det generelt varmt nok til dem? Skal den bindes op eller have et hegn eller bare dyrkes som grønne bønner og soyabønner på åbent land?

Jeg har set en masse spændende opskrifter med dem, og det er jo en meget flot bønne, så jeg ville gerne høre andres erfaringer.

Kan man i øvrigt kun bruge dem som bælgede bønner, eller kan man også bruge hele bønnen, dvs. med skal?

Med venlig hilsen
Tine Jørgensen, februar 2010

Svar

Borlottobønner er lige så hårdføre som almindelige havebønner, og de fås både som lave buskbønne og som stangbønner. Dyrkningen er også helt som ved andre bønner.

Borlottobønner har store brede bælge og kan i et tidligt stadie høstes som snitbønne. Senere kan man høste de umodne bønnefrø, og det er virkelig en delikatesse. De kan fryses uden blanchering til vinterbrug og kan tages direkte op af fryseren og koges. Det vil sige ingen udblødning, hvilket betyder at man kan få bønnesalater og chili con carne uden at skulle planlægge et døgn i forvejen. Endelig kan de tørres og gemmes til vinterbrug. Det er der dog ikke ligefrem nogen god forretning, da tørrede bønner er billige at købe.

Borlottobønner er smukke

Her er Borlottobønnerne høstes til brug som friske bønner. Foto: Karna Maj

De skal – ligesom andre bønner – ikke søs førend jorden er godt varm, engang fra sidst i maj og til sankthans. Man kan strække bønne sæsonen ved at så i flere omgange.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Tiny Gardens

Dyrk grønsager som mikrogrønt.

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Urtopia Frilandsurter

naturlig vækst

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Staudemarken

Lægebaldrian,duftende,selvsående

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Egeskov

Gartneri med åbent væksthus & plantesalg

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Dyrkhaven.dk

Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke have

Solsikken

Alt til den økologiske have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan man dyrke borlottobønner i Danmark?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider