Spørg eksperterne

Hvorfor bliver mine kartofler hule indeni?

Vi har i gennem flere år dyrket kartofler, og i løbet af de sidste par år, har vi haft problemer med at kartoflerne er sorte og hule indeni. Hvordan kan det være? Vi har skiftet dyrkningssted og kartoflersort.

Vi sætter dem med ca. 30 cm afstand og gøder dem med NPK- og naturgødning (komøg). Jorden er lidt sandet. Kartoffelsorten er Sava. Vores kartofler har ikke fået skimmel, og ej heller pludseligt visnet ned sidst på sommeren.

Jeg tænkte, om det kunne skyldes, at væksten pludselig går i stå og derfor den hule sorte hul dannes i kartoflen eller måske mangler der nogle nærringsstoffer i jorden?

Med venlig hilsen
Linda, september 2003

Svar

I tidsskriftet Praktisk Økologi har der tidligere været et lignende spørgsmål:

Spørgsmål fra Bente Hornbech:

Vi dyrker på vores gode (fede) jord kartofler af sorten ‘Sava’, som vi havde læst var gode at dyrke økologisk, og som vi synes smager vældig godt. Men cirka de halve er hule inden i, først og fremmest de store, og derfor helt ubrugelige. Vi har som sagt en god leret jord, og vi gøder ved at fordele et lag halmrig hestemøg på jordstykket efteråret/vinteren før. Der er god afstand mellem rækkerne, da stykket er så stort, at vi bruger en lille traktor til hyppearbejdet.

Svar på spørgsmålet:

De hule kartofler er ikke nyt for konsulent Arne Bendixen hos firmaet Dan Organic, som forsyner det danske marked med økologiske læggekartofler.

Inden jeg når at sige, at det drejer sig om ‘Sava’, er han allerede klar over det og spørger, om det er ‘Sava’. Han kan fortælle, at dengang ‘Sava’ kom frem, var man faktisk på vej til at smide sorten ud igen, da 30% af kartoflerne var hule og 30% var grønne. Men man løste disse dyrkningsproblemer, og vi beholdt heldigvis ‘Sava’, som vi er mange, der er rigtig glade for.

Løsningen på de grønne knolde var at sætte kartoflerne dybere og hyppe sidste gang senere.

Løsningen på de hule kartofler er at sætte tættere og gøde mindre. ‘Sava’ udvikler hule kartofler, hvis de får for meget at leve af. Faktisk er det nok, hvis der er spring i rækkerne, så planterne kan hente ekstra næring.

Arne Bendixens råd til Bente Hornbech er derfor at skifte sort til f.eks. ‘Ditta’. Hvis familien er meget glad for ‘Sava’ og gerne vil fortsætte med at dyrke sorten, anbefaler han, at de prøvedyrker et lille stykke ‘Sava’, hvor der plantes tættere og gødes lidt mindre for at se, om det løser problemet.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Staudemarken

Lægebaldrian,duftende,selvsående

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor bliver mine kartofler hule indeni?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider