Spørg eksperterne

Er mine ret nyplantede vintereg angrebet af meldug?

I foråret 2012 plantede jeg vintereg i et vildthegn. De fleste af planterne har nu fået en hvid belægning på en del af bladene. Er det meldug? Hvad skal jeg behandle med?

Med venlig hilsen
John Larsen, september 2013

Svar

Det er uden tvivl meldug, som har dannet de hvidgrå belægninger på bladene. Ser man nærmere efter, vil man opdage, at det især går ud over de sene, såkaldte »Sankthansskud«. Det passer meget godt med denne sommer, som har været varm og tør, hvad der passer meldugsvampene glimrende. Det må dog være en trøst, at egetræerne erfaringsmæssigt vokser fra sårbarheden over for meldug, – selv om de stadig kan blive angrebet af svampene.

Meldug er uhyre besværligt at »behandle«, for svampene udvikler resistens over for de anvendte midler ganske hurtigt. Desuden hylder vi på dette netsted den økologiske tilgang til sygdomme og skadedyr, og vi giver derfor ikke råd om brugen af bekæmpelsesmidler. I stedet kan du læse mere om disse svampe og forebyggelse af deres angreb i artiklen Meldug.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Er mine ret nyplantede vintereg angrebet af meldug?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider