Spørg eksperterne

Hvad er min syren angrebet af?

Jeg har en stor syren på omkring 4 meter med flere stammer. Den er næsten så stor som et træ. Den er blevet angrebet af østerslignende svamp. Svampen sidder som halvmåner på træet, og den minder i hårdhed om en blød bark. Den er altså ikke svampet, men mere fast.

To stammer ud af fem er primært angrebet, med angreb op i to meters højde. Det starter i bunden, hvor stammerne mødes, men ses mest udtalt op af stammerne. Svampene sidder i klumper, primært på østsiden. Træet er umiddelbart ikke dødt derudover.

Svampene er tynde, 0,5 cm og 4–8cm brede. De er lysebrune/stengrå farvet med meleringer.

Der er måske i alt 30–40 svampe på »træet«, som var sundt indtil sidste vinter. Jeg tror, det er den store vandmængde, der kom der, som er skyld i problemet. Syrenen står i almindelig havejord som ikke bliver oversvømmet men heller ikke kan kategoriseret som specielt veldrænet.

Syrenen skygger for direkte udsyn fra naboen, og den er kæmpestort, så jeg vil gerne redde den.

Med venlig hilsen
tine, februar 2020

Svar

Når et træ er angrebet så kraftigt, at det er fyldt med frugtlegemer, er det udtryk for at svampen er ved at have spist op af træets/busken ved. Det ser ud som en art af læderporsvamp – de lever af dødt ved.

Der er desværre ikke noget at stille op med de stammer som er angrebet. Fjern disse angrebne stammer så langt nede som muligt. Der er dog stor risiko for at de andre stammer også bliver inficeret.

I kan ikke gøre noget andet end at se tiden an. Hvis hele busken bliver angrebet, fjern det hele og plant noget andet end syren.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvad er min syren angrebet af?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider