Spørg eksperterne

Hvorfor bliver min røde rose pludselig hvid?

I min have er jeg udsat for et fænomen, som afvises af de såkaldte »kendere«, jeg har talt med, men nu får I chancen for at svare på, hvad der er sket med min rose.

Rosen, hvis navn jeg ikke længere kan huske, er indkøbt på planteskole i potte for fem år siden. Det skulle have været en klatererose, men den udvikler sig nærmere til en buskrose. Den er mørkerød – eller det vil sige, at det var den. Nu er den nemlig hvid.

Den blomstrer kun en gang årligt – sådan omkring nu (slutningen af juni). Det har den gjort nydeligt alle årene med knaldrøde blomster. Men sidste år i september kom den så med en enkelt blomst, og den var hvid. Og nu er den gavmild med svulmende blomsterknopper – og de er alle hvide.

Rosen står mod syd under en enorm gråpoppel – stammens diameter er knap halvanden meter. Den har aldrig set ud til at være ked af tilværelsen – bladene er smukke, blanke og læderagtige, og den har heller ikke svigtet blomstringen.

Jeg har aldrig gødet den, men den står, hvor hund og ræv besørger fra tid til anden, så det kommer helt naturligt. Den er heller aldrig blevet beskåret over lidt minimal vedligehold.

Jeg håber, I har en forklaring på det, jeg synes virker helt uforklarligt.

Med venlig hilsen
Ulla Veirup, juni 2002

Svar

Det er jo som taget ud af den engelske historie, hvor husene York og Lancaster kæmpede indbyrdes om retten til kronen. De havde henholdsvis den hvide og den røde rose som deres heraldiske mærke. Derfor kom kampene til at hedde rosenkrigene.

Nej, det er bestemt ikke let at se, hvorfor rosen med ét (i september 2001, forstår jeg) skifter fra rød til hvid. Den eneste forklaring, jeg kan komme på, ligger i begrebet »podningskimære«. Det opstår en sjælden gang, når podekvisten lægger et tyndt cellelag hen over grundstammens skud. De vil så tilsyneladende være ægte nok, altså ligne den forædlede sort, men under barske forhold bryder grundstammen igennem og sætter sin farve på blomsterne. Indrømmet, den er langt ude, men det er rosenbuskens reaktion sandelig også!

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvorfor bliver min røde rose pludselig hvid?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider